Gennem de seneste efterhånden mange år har vi mennesker og især kvinderne haft lidelser, som hverken har kunnet forklares eller behandles. Bogen gør et forsøg på at indkredse og stille forslag til behandling af disse lidelser. Det er befriende, at udgangspunktet er at tage lidelserne seriøst. Væk er al mistænkeliggørelse og forsøg på bare at gøre det til »psykiske« problemer.

Bogen får forskellige specialister indenfor hver deres område til at bidrage med kapitler. Den kan derfor læses efter, hvad der interesserer læseren. Der er både jurister, psykologer, sygeplejersker, optometrister, speciallæger og en enkelt patient, der bidrager med et kapitel. Især kapitlet med den whiplashramte er interessant læsning, fordi det giver os »ikke ramte« et billede af, hvor hårdt og ensomt det er at være ramt af en af disse sygdomme.

Forståelse som lindring

Bogen ønsker at skabe en større forståelse og allervigtigst større tolerance for de skjulte lidelser, og for dem, der rammes af sygdommene. Gennem bogen påvises det nemlig, at sygdommen forværres kraftigt, når de ramte bliver mødt med mistænkeliggørelse.

Det problematiske ved disse skjulte lidelser er, at vi andre ikke kan se alle symptomerne, og derfor begynder at stille spørgsmålstegn ved, om det nu også kan være rigtigt. Derudover er der selvfølgelig hele det forsikringsmæssige, som jo drejer sig om utrolig mange penge for eksempel for whiplash ramte, og forsikringsselskaberne på grund af erstatning efter ulykker. Ligeledes er kampen om førtidspension med til at forværre problemerne.

Subjektivt eller suspekt?

En af de vigtigste pointer i bogen er, at vi skal lade være med at forveksle subjektive lidelser med suspekte lidelser. Vi må være ydmyge og forstå, at det vi ikke kan forklare, faktisk godt kan findes. Ellers kaster vi hele ansvaret over på den ramte, og det forværrer deres lidelser.

Dette kan de ramte i høj grad tale med om, da de altid skal forsvare og forklare sig i en uendelighed. Så vi er faktisk med til at lindre sygdommen, hvis vi tager disse mennesker alvorligt og accepterer, hvad de fortæller.

Objektive fund

Problemet med disse lidelser er midlertidig, at de ramte ved lægeundersøgelser ikke har nogle »objektive fund«. Det vil sige, at lægen ikke kan finde nogen fysisk, medicinsk forklaring på klagerne. Derfor stilles diagnosen ud fra de klager patienten selv kan fortælle. Bogens holdning er, at lidelsen er reel nok. Men at der foreligger en subjektiv sygdom.

Derfor er der ofte meget stor forskel på patient-ens oplevelser og det, der kan registreres fysiologisk. Og det strider jo imod vores normale opfattelse af sygdomme. Skjulte lidelser har et multifaktorielt årsagskompleks, altså biologiske, psykologiske og sociale komponenter.

Ond cirkel

Når responset fra omgivelserne ikke modsvarer de voldsomme smerter, øger det patientens, i forvejen høje, stressniveau. Det gør, at de kommer ind i en ond cirkel. For så bliver smerterne endnu værre og endnu mere negativ. Det øger smerten i sig selv.

Med disse sygdomme følger yderligere ofte en depression oven i. For fibromyalgipatienter er det påvist, at smerterne fremkalder depression, og igen depression fremkalder øget smerter. Og så er den onde cirkel i gang.

Sundhedsvæsnet kan derfor være med til at fastholde disse patienter i lidelsen, gennem vedvarende ikke at anerkende de subjektive klager. Det gør så igen, at patienten bliver dårlig, da hun/han skal bruge så meget energi på at blive forstået. Det forværres yderligere, hvis patienten har en uafklaret forsikringssag eller pensionssag. For her bliver de også fastholdt i at have mange smerter, for at få deres sag igennem. Så der ses ofte bedring, når alle disse forhold er faldet på plads.

Det er ligeledes en stor hjælp for disse patienter at få en forklaring på smerterne og især få at vide, at smerterne ikke er farlige. De skal have råd og vejledning om smertestillende muligheder og hvordan de lærer at leve med smerterne. Så vil belastningen og smerterne automatisk mindskes.

Kvinder lider og mænd dør

Der er en klar overvægt af kvinder med disse diagnoser. Hvorfor det er sådan, er der ikke noget klart svar på. Men for eksempel har langt flere kvinder end mænd stress. Og stress kan fremkalde blandt andet depression. Derudover opleves smerter langt værre, når man er deprimeret. Og så er den onde cirkel i gang. Kvinder lider og mænd dør.

Lægernes magtesløshed

Et af problemerne ved, at vi ikke kan finde fysiske forklaringer er, at kvinderne forsøges behandlet som om de har psykiske sygdomme. Det er blandt andet lægernes magtesløshed der gør, at de bruger de psykiske diagnoser, i stedet for at forholde sig til, at de ikke på nuværende tidspunkt kan forklare symptomerne. Patienten afviser det, og det giver så lægen yderligere mistanke om, at det er psykisk.

Andre gange opfinder lægerne en psykisk diagnose for at hjælpe patienten gennem det kommunale system, som kræver en forklaring/diagnose.

Et eksempel på det er en af forfatterens egne oplevelser med, at de skulle hjælpe en kvinde til at få førtidspension. De kunne ikke komme med en fysisk diagnose på alle hendes klager. Hun fik derfor diagnosen hypokonder paranoia. Derigennem fik hun så førtidspension. Det viste sig senere, at alle hendes symptomer skyldes senfølger af polio. På det tidspunkt vidste man ikke noget om det, da det tager en del år, fra man har haft sygdommen til, at alle disse følger dukker op. Nu er det jo et velkendt fænomen.

Andre sygdomme som for eksempel mavesår og astma har jo også haft en start som psykiske sygdomme, hvor de nu kun karakteriseres som somatiske. Nu ved vi, at de ofte har en psykisk overbygning, men det er jo en helt anden historie.

Alle disse psykiske diagnoser er socialt stigmatiserende. Det vil sige, at kvinden kategoriseres og stemples (tilføj – stempler kvinderne) på en måde, så der opstår diskrimination og tab af status. Og det antyder jo, at patienterne selv har været med til at udvikle sygdommen.

Hønen eller ægget

Men vi skal passe på med at skelne så firkantet mellem psyke og soma. For eksempel kan det påvises ved PET-scanning, at der sker de samme ændringer i hjernen ved kognitiv terapi og medicinsk behandling ved for eksempel depression. Det kan samtidig være umuligt at finde ud af om sygdomme er opstået på grund af smerter eller omvendt. Det er påvist, at der er øget respons i smertemedierende hjerneområder hos fibromyalgipatienter. Men forskerne ved ikke, om det er smerterne, der skaber ændringerne i hjernen eller omvendt.

Men i bund og grund er det vel heller ikke vigtigt. Det vigtige er at hjælpe de ramte og mindske deres lidelser. Og det er bogens store styrke, at den formår at fastholde denne holdning gennem hele bogen.