Mange dyrker idræt, den andel af befolkningen ændrer sig ikke, men gruppen af fysisk inaktive bliver større, så man kan tale om en polarisering. Den stigende fysiske inaktivitet skyldes mange ændringer i hverdagen, at mange ikke får rørt sig. Det vil Det Nationale Råd for Folkesundhed ændre på.

– Vi dør for tidligt af rygning, forkert kost, fysisk inaktivitet og alkohol. Derfor arbejder vi med KRAM for kost, rygning, alkohol og motion, men jeg vil i dag sige mest om motionens betydning, sagde Bente Klarlund Pedersen.

Hun fortalte om danskernes levetid, at den ændrer sig, så vi for hvert tiår bliver tre år ældre. For hvert år vi lever længere, har vi to år uden sygdom, pointerede hun.

– De mest inaktive dør fem-seks år for tidligt, og de har sygdomme som åreforkalk-ning, sukkersyge og impotens i otte-ti år længere end gennemsnittet. Hvor fedt er det, efterlyste Bente Klarlund Pedersen.

De små forskydninger

Badevægten er ikke eneste kriterium for at leve sundt. Muskler vejer mere end fedt, og det er sundere at motionere og være overvægtig end at være tynd og inaktiv, frem-hævede hun og refererede til forskningsresultater:

– Fysisk aktivitet nedbringer stress og angst og har betydning for koncentration og indlæring. Fysisk aktivitet mindst to gange om ugen reducerer risikoen for Alzheimers. Interessant, at der er en kobling, fremhævede Bente Klarlund Pedersen.

Hun opfordrede til at skifte en times TV ud med en times fysisk aktivitet og frem-hævede, at selv en meget lille forskydning af energiindtaget, kan give problemer. 20 kalorier mere om dagen end kroppen har brug for, betyder otte kg mere på kroppen over ti år.

– Det er alle de små bevægelser i hverdagen, der har betydning for energibalancen, sagde Bente Klarlund Pedersen, som dog gerne ville skifte sports– og idræts-termino-logien ud med begrebet fysisk aktivitet, så »alle vi, der blev valgt sidst til rundbold«, også motiveres.

Nye vaner tager tid

Chris MacDonald advarede mod damebladenes budskaber om, at det blot tager tre uger at få nye, gode motionsvaner. Det kan sagtens tage et år, og det handler om at skabe sig gode strategier og have tålmodighed, når man kaster sig over motion.

– Man skal forstå, hvor stor betydning motionen har. Det handler ikke blot om at have en god krop og undgå sygdomme, men også at have god »hardware«, en god hjerne. Vi producerer nye hjerneceller ved at motionere, men pulsen skal op, sagde Chris MacDonald.

Hvis man træner 30 minutter hver anden dag i en høj puls, producerer man nye hjerneceller. Men vær tålmodig, det starter først efter ti uger, fremhævede han.

– De nye hjerneceller vil især opstå i områder for hukommelse og indlæring, og de er mest parate til at blive fyldt op med ny viden i timerne efter træning, sagde Chris MacDonald. Også han fremhævede motion som et godt værn mod Alzheimers.

For år tilbage kom Chris MacDonald til Danmark for at deltage i et 12 måneders forskningsprojekt. Men han blev hængende, og den amerikanske fysiolog samarbej-der i dag fra Danmark med amerikanske psykiatere fra Harvard Universitetet om motions indvirkning på hjernen.

Han gav sig selv ét hundrede procent fra scenen og de ét tusinde deltagere kvitterede med stående klapsalver. Måske fordi han var meget personlig og turde udlevere sig selv som det »fjols«, der skulle i gang med en ny sportsgren som »førstegenerations indvandrer« i Danmark. Det handler om tålmodighed og viden om, hvad motion er godt for.