USA forbruger næsten halvdelen af verdens lægemidler og Europa cirka 30 procent, mens forbruget i Afrika, Asien og Australien tilsammen kun udgør ni procent af lægemiddelomsætningen på verdensplan. Stigningen i forbruget følger hverken behovet eller den demografiske udvikling, fremhævede lektor ved Det farmaceutiske Fakultet på Københavns Univer-sitet, Claus Møldrup.

Han fortalte om udviklingen af lægemidler som forbrugsvarer og sagde, at de læge-midler, som vi bruger uden at være syge, men for livsstilens skyld, vil udgøre 10-14 procent af hele markedet om ganske få år.

– Vi agerer i dag i højere grad som forbrugere på lægemiddelområdet. Det siger noget om, hvad vi kan forvente af markedsføring fremover. Stærke kræfter i EU ønsker almindelig forbrugermarkedsføring på lægemiddelområdet – ikke kun håndkøbs-området, sagde han.

Det stiller store krav til information og rådgivning på apoteket, og farmakonomerne kommer til at spille en central rolle i vejledning af kunderne. Claus Møldrup beteg-nede farmakonomer som fremtidens informations-skraldemænd.

– Det er jer, der skal fortælle kunderne, hvor den lødige information findes. I skal hjælpe dem med at sortere i al den information, som kan hentes alle mulige steder.

Claus Møldrup testede sine tilhørere med spørgsmålet om, hvem der ville sige absolut nej til et præparat, der kan forbedre hukommelsen? Hvem ville se tiden og markedet an, og hvem ville springe på med det samme?

– Det er nok svært at sige nej, når muligheden er der. I hvert fald som individ. Måske vil det være lettere som samfund, sagde Claus Møldrup.