FARMAKONOMFORENINGEN
- rette pille i rette mund
 
Nyt


Nyt  »  Fagbladet  »  Artikler  »  Møder og konferencer
   /upload/images/icon_sendtofriend.gif

22/04 - 2009
2009/07 - Små personligheder
Blandt 13 udstillende kunstnere blev Susanne Berg publikums favorit, da hun vandt afstemningen blandt deltagerne

Kunstudstillingen var en fryd for øjet i dens variation af farver og udtryksformer. En del af kunstnerne på Farmakonom Dagen var malere, mens andre viste deres patchwork, keramik, broderier, smykker og tasker frem.

 

Vinderen af publikums afstemning blev maleren Susanne Berg, hvis motiver er små personligheder. Som baggrundsmateriale på sit lærred, anvender hun sand og afrevet tapet, som giver struktur i billedet.

 

Alle 13 kunstnere er farmakonomer.

 

Publikums vinder af kunstudstillingen blev fundet ved afstemning, og navnet blev offentliggjort ved afslutningen af Farmakonom Dagen.

 

Flere vindere

I samme forbindelse blev en vinder blandt stemmeafgiverne fundet. Det blev Lone Farø fra Køge Torvets Apotek.

 

Afstemningen om bedste faglige poster blev vundet af Benedikte Pedersen fra Borup Apotek, og også her blev der trukket lod om en præmie blandt stemmeafgiverne. Den blev vundet af Anne Mette Juul, Nakskov Løve Apotek.

 

Endelig blev der trukket lod om en uges ophold i Berlin fra konkurrencen ved Pensionskassens stand. Vinderen blev Ida Mohr Bentzen fra Ordrup Apotek.

 

Dagen igen 2012

Ved afrundingen af Farmakonom Dagen 2009 takkede Farmakonomforeningens formand, Susanne Engstrøm, alle, der havde været med til at gøre dagen mulig.

 

– Men allermest tak til jer farmakonomer, der er stået tidligt op på en søndag, og som kommer meget sent hjem i aften. I har bevist, at I vil det her fag, og at I vil det sammen, sagde Susanne Engstrøm.

 

Og formanden annoncerede helt traditionelt en begivenhed, der finder sted om tre år:

 

Farmakonom Dagen 2012, 18. marts samme tid samme sted, nemlig kl. 10.00 på Radisson SAS Hotel H.C. Andersen i Odense.

 

 

« Tilbage til Møder og konferencer

 

Sankt Peders Stræde 36,1453 København K, telefon 3312 0600, telefax 3314 0666   Email:ff@farmakonom.dk