|
|
|
|
15/10 - 2009
Af:
Inge Dyhr, Journalist
2009/16 - FIP sætter vores egen lille verden i perspektiv
– Det er utrolig vigtigt, at vi kommer ud af vores egen lille danske verden og ser tingene i et større perspektiv. Ikke mindst af hensyn til foreningens unge medlemmer, som er vokset op i en globaliseret verden, siger foreningens formand Susanne Engstrøm. Sammen med et par og tyve farmakonomer har hun netop deltaget i den farmaceutiske verdenskongres FIP, som blev afholdt i Istanbul i Tyrkiet i begyndelsen af september. Over 2.000 deltagere fra 85 lande deltog – heraf 116 danskere. Det er 10. år i træk, at Farmakonomforeningen
deltager, og ifølge formand Susanne Engstrøm er pengene givet godt ud, for farmakonomer skal også være synlige globalt. Samtidig glæder hun sig over endnu engang at kunne konstatere, at vi er godt med her i Danmark, og at faget på verdensplan udvikler sig år for
år og bliver mere og mere professionaliseret. 10 farmakonomer har fået helt eller delvis støtte fra Farmakonomernes Uddannelsesfond eller Farmakonomforeningen. De øvrige deltagende farmakonomer har fået støtte for eksempel fra deres arbejdsplads eller repræsenterede deres arbejdsplads i lægemiddelindustrien.
Symptomerne er især tydelige hos de såkaldte firsttimers, men også vi andre med flere år på FIP-bagen gribes af den. Den helt specielle FIP-feber, som giver let stakåndethed, hektiske røde kinder og engageret, forpustet tale, når man hu-hej mødes. Måske på vej til og fra et foredrag, en poster eller en hurtig kop kaffe. Måske på vej til den velkendte frokostcafe, hvor man mødes med kolleger fra Danmark og de øvrige nordiske lande og udveksler dagens spørgsmål, svar og aha-oplevelser. Måske på vej til en snak med kolleger eller måske bare til en stille stund i et hjørne af det enorme kongrescenter, hvor man kan sidde og få samlet sine noter og kæmpet sig til et overblik i det omfattende FIP-program – og lettere fortvivlet tænke på, hvordan man nu skal nå det hele.
Og så i øvrigt også få set lidt af byen og alle turistattraktionerne, inden det igen, igen går videre til endnu et spektakulært aftenarrangement. For også det sociale program kan give FIP-feber med hektiske røde pletter på kinderne, men også fagligt input. Her er der nemlig rig lejlighed for at etablere de specielle netværk og erfaringsudvekslinger, som er en stor del af udbyttet på den farmaceutiske verdenskongres.
– Det er super spændende og en stor oplevelse, men også hårdt. Du er på fra det øjeblik, du træder ud af dit hotelværelse, og til du går i seng sent om aftenen. Der er hele tiden noget, man skal eller kan gøre, og der er hele tiden nye mennesker, man kan tale med og etablere nye bekendtskaber med. Du er engageret hele tiden, fortæller farmakonom Camilla Lindeblad, som er med på FIP for første gang – og fanget et kort øjeblik, inden hun haster videre til næste foredragsseance. Klart ramt af FIP-feberen. – Men det er også det, som er rigtig skønt ved at være med på FIP – og som jeg også havde forventet. At komme til at etablere netværk og møde en masse mennesker, høre om deres hverdag, deres projekter, og hvad de har af udfordringer.
Også farmakonom Marianne Nielsen, Sct. Pauls Apotek i Århus, er firsttimer, feberramt og begejstret ligesom Camilla Lindeblad. Hun har haft glæde af, førend hun kom til FIP, at tale med andre, der har været af sted før – både omkring det faglige program, men også omkring det praktiske som påklædning, rejseform, indtjekning på kongres osv.: – Det er svært at forberede sig på en FIP-kongres. Den er meget stor, overvældende og forvirrende. Men det hjælper at tale med andre, som har været af sted før, siger hun og anbefaler, at man læser programmet godt igennem og fokuserer på det, som har ens interesse. – Og så er der meget hjælp at hente hos de andre – især danske – FIP-deltagere, når man er hernede. Vi kommer hurtigt meget tæt på hinanden og hjælper og inspirerer hinanden undervejs. Og så er titler frasorteret – af navneskiltet fremgår ikke, om man er apoteker, farmaceut eller farmakonom, og det er slet ikke noget, vi beskæftiger os med på FIP.
Gode ideer med hjem
Begge – både Camilla og Marianne – er overraskede over, hvor stor en organisation FIP er, og de er samstemmende enige om, at de har fået meget inspiration med hjem. Selve foredragene har nok snarere givet perspektiv og indblik frem for konkrete ideer, mens posterudstillingerne mere direkte har givet inspiration til at gå hjem og igangsætte nye initiativer.
– Kongressens hovedtema har været spændende. Det har handlet om, at vi aktivt skal tage ansvar for at forbedre patientens udbytte af lægemiddelbehandlingen. Emnet har været behandlet fra mange spændende vinkler, og det har været meget interessant at høre, hvordan de forskellige lande og kulturer tolker det emne, fortæller Camilla Lindeblad og Marianne Nielsen. – Selvom det ikke direkte inspirerer os til at gå hjem og gøre noget ved det, så giver det os en bredere forståelse og sætter vores egen lille verden i perspektiv.
Man får udvidet sin horisont på den måde.
Apotekssektionens posterudstilling er begge begejstrede for, og her har de hver især fået konkret inspiration: – Posterne er mere nede på jorden end foredragene og en god blanding af enkle redskaber til at lette dagligdagen på apoteket og større apoteksprojekter, fortæller de to. Inspireret af Lis Feldborg Hansens poster (se omtale senere) skal Camilla Lindeblad hjem på apoteket og præsentere en videreudvikling af et skema til bestilling af varer til plejehjem: – Nogle af de ting, som hun har med, er virkelig gode, og dem kan vi uden tvivl bruge på vores apotek.
Marianne Nielsen har haft kig på de to farmakonomer Bente Werenberg og Dorthe Schmidt fra henholdsvis Toftlund Apotek og Skærbæk Apotek (se omtale senere), som har forenklet informationen til patienter, som får dosispakket medicin: – Jeg arbejder med dosispakket medicin på apoteket, så det skal jeg ned og tale nærmere med dem om, fortæller hun. – De har undersøgt, hvad det er, kunderne gerne vil have af information, så her er garanteret god inspiration at hente for mig.
På’en igen
Begge er enige om, at posterne er en god måde at følge med i, hvad der sker på apoteksområdet. Og så kan de også give inspiration til selv at prøve. Inspireret af de andre danskere, som har præsenteret en poster, går Camilla Lindeblad nemlig og overvejer, om hun skal igangsætte et projekt, som hun kan præsentere på næste FIP-kongres.
Og det er hun ikke alene om. Allerede under dette års FIP hørtes mange ideer og tanker om projekter og muligheder for at komme på FIP næste gang i Lissabon i Portugal 28. august-2. september 2010. Eller måske i Hyderabad i Indien 2.-8. september 2011. Eller måske i Amsterdam i Holland 4.-8. oktober 2012.
Sådan er det. Når man først er blevet ramt af FIP-feberen, så må man af sted igen.
|
Fakta
Tyrkiske tal
• Befolkningstal: 71.517.100
• Farmaceuter: 30.725
• Apoteker: 24.119
• Indbyggere per apotek: 2.966.
Stort og småt om det tyrkiske apotekssystem
• Et apotek skal være mindst 35 kvadratmeter.
• Apotekeren skal være til stede i åbningstiden.
• Apotekeren skal være farmaceut, som i Tyrkiet er en 5-årig akademisk uddannelse.
• Siden 2007 har de i Tyrkiet haft en Pharmacy Assistant på apotekerne, som har gennemgået en 1.048 timers træning i forskellige relevante emner, blandt andet lægemiddellære, men også for eksempel bogholderi og økonomi.
• 70 procent af alle apoteker ligger vest for Ankara.
• Det er forbudt at reklamere for lægemidler i Tyrkiet, og det har det været i 80 år.
• Patentbeskyttelse af lægemidler blev først introduceret i 1999.
• Først for nylig er OTC-klassificering blevet introduceret på apotekerne i Tyrkiet.
På besøg på et tyrkisk apotek
Næstformand Christina Durinck, Farmakonomforeningen, farmakonom Gülcan Sahinoglu, Lægemiddelstyrelsen og farmakonom Camilla Lindeblad, Virum Apotek, deltog forud for kongressen i præsatellitprogrammet: Forum for Innovators in Pharmacy Practice. Her var blandt andet arbejdet med kvalitet på apoteket på programmet: – Men der er vi allerede så langt fremme herhjemme med Den Danske Kvalitetsmodel, at vi nok mere inspirerede de andre deltagere frem for selv at få inspiration med hjem, fortæller Christina Durinck. – Til gengæld var de øvrige deltagere meget interesserede i at høre om det danske kvalitetssystem.
Som noget nyt var en del af præsatellitprogrammet afsat til præsentation af det tyrkiske apotekssystem blandt andet med besøg på et tyrkisk apotek, og det var de danske deltagere begejstrede for: – Det var rigtig, rigtig interessant i år, at man introducerede værtslandets apotekssystem som en del af præsatellitprogrammet. Og jeg har forstået, at det er noget, man vil forsøge at gentage til næste år og formentlig lade det blive en fast integreret del af præsatellitprogrammet, fortæller Christina Durinck.
– Det er fantastisk givtigt at få et grundigt indblik i og forståelse for apotekssystemet i det pågældende land og diskutere det ud fra sit eget lands system. Og alle var meget interesserede. Det giver også en helt anden dimension at være en gruppe af sted – ude i praksis på et apotek og kunne stille spørgsmål – til forskel fra at høre om systemet fra en talerstol.
Gülcan Sahinoglu har tyrkiske forældre, men er født og opvokset i Danmark. Hun besøger Tyrkiet
mindst en måned hvert år og har også indimellem været på et tyrkisk apotek, for eksempel med en recept fra en læge: – Jeg har egentlig altid syntes, at det var en udmærket rådgivning, jeg fik. Men denne gang var jeg der med en anden indgangsvinkel. Jeg skulle få et indblik i, hvordan det fungerede, så jeg kiggede på det med andre øjne, og nu kunne jeg få lov at stille en masse spørgsmål, fortæller hun. – I Tyrkiet skal apotekeren, som er farmaceut, være til stede hele tiden, men han kan jo ikke tage alle ekspeditionerne. Det gør så en Pharmacy Assistant, som har en 1.048 timers uddannelse. Og det er jo ikke meget sammenlignet med en dansk farmakonom. Så kunderådgivning, som vi kender det i Danmark, med to spørgsmål og en information, fylder ikke meget i Tyrkiet. Der er lang vej endnu op til det danske niveau.
En anden ting, som Gülcan Sahinoglu observerede var, at en række lægemidler, som er receptpligtige i Danmark, ikke er det i Tyrkiet, blandt andet lagde hun mærke til, at Viagra stod frit fremme ude i apoteket: – Jeg fik at vide, at det langt hen ad vejen er en farmaceutisk vurdering, hvad der kan udleveres til den enkelte kunde. Det er først, hvis de bliver i tvivl, at der henvises til lægen. Euforiserende lægemidler er dog altid på recept, fortæller hun. – Og så er der en række lægemidler, for eksempel antibiotika, som er under overvågning af de tyrkiske myndigheder, og de kræver derfor – mens de overvåges – en recept fra lægen. Så man kan godt opleve, at et lægemiddel ikke længere kan udleveres til en kunde uden recept på grund af overvågning – og så kan den eventuelt udleveres igen, hvis overvågningen ophører.
|
| « Tilbage til Møder og konferencer
|
|
|
Sankt Peders Stræde 36,1453 København K, telefon 3312 0600, telefax 3314 0666
Email:ff@farmakonom.dk
|
|
|