Ny arbejdsopgave til sygehusapoteket

Traditionelt er det sygeplejersker, som udleverer vederlagsfri medicin til kronisk syge, ambulante patienter på hospitalerne – og sådan var det også på hæmatologisk afdeling på Hillerød Hospital. Men som en konsekvens af hospitalsfusionerne og deraf følgende omlægninger af hospitalsafdelingerne blev hæmatologisk afdeling flyttet fra Hillerød til Herlev Hospital – og pludselig fik en masse patienter meget langt, når de skulle hente deres medicin. Det startede en dialog mellem afdeling-en og apoteket, og endte med, at apoteket på Hillerød Hospital nu udleverer medicinen til patienterne. Til stor glæde for alle – afdelingens sygeplejersker, som har fået frigivet tid, og apotekets farmakonomer og farmaceuter, som har fået en ny spændende arbejdsopgave.

Denne omlægning blev præsenteret på en poster af farmakonom Jette Seidelin Blicher og farmaceut Anne Bitten Abildtrup fra Region Hovedstadens Apotek i Hillerød.

– Det er en rigtig god kombination – både fortsat at have kontakt til afdelingerne, hvor vi laver medicinservice og taler med fagfolk, og nu også til patienterne, hvor kommunikationen foregår på et helt andet plan, fortæller Jette Seidelin Blicher, som sammen med sine kolleger blandt andet har skullet sætte sig ind i de forskellige blodsygdomme og behandlingen heraf samt udarbejde rutiner og procedurer for lægemiddelhåndteringen. – Det er en helt ny verden for os at have den direkte kontakt til patienterne. Men meget udfordrende og spændende.

Ordningen startede i januar 2009, og ud over den hæmatologiske afdelings patienter har apoteket også fået ambulante sclerosepatienter tilknyttet ordningen. For tiden har de cirka 15 patienter om dagen fire dage om ugen. Men flere afdelinger har vist interesse for ordningen, så apoteket regner med, at flere kommer til inden for nærmeste fremtid.

Store besparelser med sygehusfarmakonomer på vagter

På Sygehusapotek Fyn blev det i foråret 2008 besluttet, at farmakonomer fremover skulle overtage vagter. En opgave, som tidligere var blevet varetaget af farmaceuter. Begrundelsen var dels at udnytte, at farmakonomerne havde kompetencen til at klare den opgave og dels at spare penge. Farmaceuternes resurser kunne så bruges andetsteds, hvor farmaceutisk kompetence var nødvendig.

Denne jobglidning blev beskrevet på en poster præsenteret af farmakonomerne Dorrit Vad og Pia Madsen: – Konkret handler vagtopgaverne om at besvare spørgsmål fra afdelingerne samt sikre lægemidler til afdelingerne uden for normal arbejdstid, for eksempel ved at formidle lån mellem afdelingerne. Opkaldene foregår til mobiltelefon, så vi skal ikke være fysisk til stede på apoteket, fortæller de to. – Som farmakonomer har vi den fordel, at vi i forvejen laver medicinservice ude på afdelingerne, så vi kan ofte hurtigt sige, hvor en afdeling kan låne et konkret lægemiddel. Det sparer en masse tid og penge for afdelingerne – og en ekspedition for os. Så det er vi alle rigtig glade for.

Resultaterne taler for sig selv. Ekspeditionerne er faldet 50 procent på tre måneder, mens lånene fra den ene afdeling til den anden er steget med 400 procent. Samtidig er spørgsmålene fra afdelingerne faldet med 56 procent. Alt i alt er der det første år sparet 300.000 kr. ved at lade farmakonomerne tage vagterne.

– Derudover er vi glade for at have fået denne ekstra udfordring i vores daglige arbejde, fortæller Dorrit Vad og Pia Madsen. – Og efter en vis tilvænning er også farmaceuterne glade for nu at have mere tid til de farmaceutiske opgaver, som sorterer under dem.

Faglig udvikling ved hjælp af e-læring

Inspirationen til dette projekt fik farmakonomerne Jannie Kristiansen og Bodil Christensen på sidste års FIP-kongres i Basel, hvor en hollandsk farmaceut fortalte om kompetenceudvikling ved hjælp af e-læring. Og da personalet på Glumsø og Fuglebjerg Apotek ikke alle var udelt begejstrede for den eksisterende faglige undervisning og tests i forbindelse med Apotekerforeningens kampagner, og da de vidste, at Pharmakon havde nogle velfungerende Lær, læs og træn e-læringsprogrammer, besluttede de to sig for at afprøve ideen med en alternativ kompetenceudvikling ved hjælp af e-læring.

– Det, vi konkret gør, er, at når Apotekerforeningen fire gange om året igangsætter en af deres kampagner, så beder vi vores kolleger om at læse om emnet og samtidig gennemføre Pharmakons Lær, læs og træn e-læringsprogram inden for det konkrete emne, som kampagnen tager fat i. Lige nu er det for eksempel prævention. Samtidig gennemgår vi så også Apotekerforeningens informationsmateriale på morgenmøder og får derved gennemgået stoffet på flere forskellige måder, fortæller Jannie Kristiansen og Bodil Christensen. – En før-og-efter-undersøgelse blandt personalet har vist, at de er glade for at bruge e-læring som kompetenceudvikling – også selvom der har ligget udfordringer i at bruge det elektroniske medie og få tid til at gennemføre programmerne. De sætter pris på e-læring, da den er fleksibel, den enkelte farmakonom kan arbejde i sit eget tempo og teste anonymt. Derfor er vores konklusion, at e-læring er en god metode til at højne det faglige niveau blandt farmakonomerne på apoteket.

Sideløbende med e-læringen har de også brugt coaching for at udvikle personalet til at blive bedre til at kommunikere deres faglige viden videre til patienterne.

Projektet med e-læring og coaching har fået så stor tilslutning, at det er besluttet at kvalitetssikre metoden og implementere den som et permanent element på apoteket.

Projektet er støttet af Farmakonomforeningens Udviklingspulje.

Forenklet information til patienter med dosispakket medicin

– Ideen til vores projekt opstod ved, at vi følte, at vi brugte rigtig meget tid på at sende rigtig meget informationsmateriale ud til patienter, som fik dosisdispenseret medicin, fortæller farmakonomerne Bente Werenberg, Toftlund Apotek, og Dorthe Schmidt, Skærbæk Apotek. – Derfor ville vi undersøge, om det nu også blev brugt, og hvad der egentlig skete, når vores dosispakkede medicin kom ud i hjemmene.

De sendte spørgeskemaer ud til 120 brugere af dosispakket medicin i eget hjem og gennemførte 11 interview af brugere. Svarprocenten lå over 75 – og også tilfredsheden med den dosispakkede medicin var høj: – Vi fornemmer klart, at de er rigtig glade for dosispakket medicin, og at det er en stor lettelse både for dem selv og for deres pårørende, fortæller Bente Werenberg og Dorthe Schmidt. – Men med hensyn til informationsmaterialet så fandt vi hurtigt ud af, at det bruger de ikke. De ved ikke, hvad de skal bruge det til, og hvor de har deres mapper med informationsmateriale, indlægssedler osv.

Resultatet blev, at de to udarbejdede et enkelt informationsark i let læseligt sprog med store typer, som kort og enkelt forklarer, hvad man skal gøre i konkrete situationer, og hvornår det er nødvendigt at kontakte apoteket. Dette informationsark vil blive udsendt to gange om året til patienten sammen med den dosispakkede medicin.

Projektet er støttet af Farmakonomforeningens Udviklingspulje.

Kunden fortjener den bedste rådgivning

På Steno Apotek i København tror de på, at ved at stille to spørgsmål og give ét godt råd gives den bedste service og god faglig kvalitet: – Gennem dialog med kunden opnår vi forståelse for kundens behov og kan derved identificere og løse lægemiddelrelaterede problemer og således sikre korrekt rådgivning. I visse situationer er vores ekspertise dog ikke altid tilstrækkelig. Derfor er der behov for at søge andre samarbejdspartnere i sundhedsvæsenet såsom læge, vagtlæge, skadestue eller tandlæge, fortæller farmakonomerne Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm om deres projekt. – Det er i disse situationer, vi bruger Apotekets henvisning. Den anvendes til at sikre, at kunden følger op på vores rådgivning, og at denne bliver korrekt videregivet.

– Vi har udarbejdet Apotekets henvisning med rubrikker, vi kan udfylde, hvis en kunde for eksempel får målt sit blodtryk eller sit blodsukker, og det så er for højt. Her kan skrives, hvad det er målt til og eventuelle andre relevante oplysninger – og henviser så i øvrigt til lægen. Det kan også være en infektion, som en kunde går og døjer med, og som de måske selv har prøvet at rense. Det kan for eksempel være manglende effekt af en behandling, interaktion mellem lægemidler, bivirkninger eller manglende compliance, fortæller de to. – Så skriver vi til lægen, hvad det drejer sig om og tilføjer relevante oplysninger. Henvisningerne ligger fast i skranken og tager højst to minutter at udfylde.

Henvisningerne er lavet med gennemslag, så apoteket altid kan finde tilbage til den enkelte henvisning: – På den måde kan vi også bruge dem til intern vidensdeling, siger Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm.

Baggrunden for ideen med apotekets henvisning var dels, at folk indimellem glemte, hvad der blev sagt til dem, og dels oplevedes det, at folk indimellem kom til apoteket med problemer, som de burde være gået til lægen med.

En interviewrunde til de første 50 henvisninger har vist, at 95 procent af de adspurgte var glade for initiativet. Projektet er blevet testet i perioden marts til juni 2009, men vil fortsat blive brugt.

Projektet er støttet af Farmakonomforeningens Udviklingspulje.

Eliminering af tidsrøvere på apoteket

Telefonen er en af de største tidsrøvere på apoteket. Det har fået farmakonom Lis Feldborg Hansen, Holstebro Løveapotek, til at se på, hvordan denne tidsrøver kan elimineres: – Mit mål er at bortskaffe alle de daglige telefonopkald, som kan klares på anden vis, lød hendes ide til et projekt, som hun præsenterede på en poster på FIP-kongressen. – Måden skulle være at give kunder og samarbejdspartnere i klinikker og institutioner nogle værktøjer til i højere grad at være selvhjulpne – og på den måde spare både egen og apotekets tid.

I projektet har Lis Feldborg Hansen koncentreret sig om fire initiativer: 1. Udarbejdelse af et flowdiagram over dosispakket medicin, som viser vejen fra opstart af dosisdispensering over vedligeholdelse til ophør, og angiver hvem, der tager sig af hvad i de forskellige situationer. Flowdiagrammet skal være en hjælp for lægeklinikker og plejehjem ved tvivlspørgsmål herom.

2. Fremstilling af bestillingssedler på varer til plejehjem og lignende institutioner – opdelt i terapeutiske grupper og indeholdende varenummer, størrelser mv.

3. Etablering af medicinbestilling fra private via apotek-ets hjemmeside (ikke at forveksle med Apoteket.dk’s e-ordrer). 4. Og endelig en guide på apotekets hjemmeside, som fortæller, hvordan man etablerer en digital profil, så apotekets kunder selv kan finde frem til deres serverrecepter.

– Allerede nu kan jeg konstatere, at apotekets plejehjem har taget flere af initiativerne til sig og benytter dem flittigt. Så her spares mange telefonopkald hver dag, fortæller Lis Feldborg Hansen om de første resultater.