Hvad skal man kalde sig, når man holder op med at arbejde? Og hvilket liv kan man få ud af den tredje alder?

 

Den slags spørgsmål er næsten lige så vanskelige som at vælge uddannelse, hvorfor seniorer blandt farmakonomerne også fik stillet dem af faglig konsulent Aase Sardorf fra Farmakonomforeningen. Hun har på fem møder landet over sammen med chefkonsulent Anne-Katrine Dalgaard fra Pensionskassen for Farmakonom-er og konsulent Tina Aistrup fra FTF-A snakket pension og efterløn med medlemmer på 58 år og derover.

 

Ikke enten eller

– Medlemmerne bør tænke på andet end økonomi, når de tænker på pension, pointerer Aase Sardorf, idet hun forklarer, hvordan hun opfordrede medlemmerne til at tænke grundigt over deres arbejdsliv, inden de siger farvel til jobbet og goddag til efterlønnen.

 

– Man skal jo huske på, at arbejdet ikke blot er kilden til løn og sikring af økonomien. Det er også et fællesskab, som man måske vil komme til at savne, hvis man går på efterløn eller pension, siger hun og tilføjer, at der er flere måder at indrette sin seniortilværelse på.

 

– Overenskomsten for de privatansatte rummer jo ikke en seniorordning, som man har det på det på det offentlige område. Der har man mulighed for at komme på nedsat tid med fuld pension efter de 60 år. Men på det private område kan den enkelte godt snakke med arbejdspladsen om en form for seniorordning, selv om vi ikke har en centralt fastlagt livsfasepolitik, siger hun. Der er nemlig gode eksempler på, at man kan få en aflastning forhandlet på plads med nedsat tid eller andre funktioner.

 

– Jeg hørte om medlemmer, der ikke arbejder om lørdagen, men arbejder til kl. 17.30 hver dag til gavn for kolleger med småbørn. Og om at man har seks uger sammenlagt ferie. Så den slags kan man altså forhandle sig frem til ude på apotekerne, så man ikke skal sige helt farvel til arbejdspladsen, selv om man trænger til aflastning.

 

Fleksible løsninger

– Man skal jo også huske på, at beslutningen om at forlade arbejdspladsen er meget vanskelig at gøre om, hvis man fortryder den, siger Aase Sardorf, der gerne vil høre fra medlemmer, der har flere gode ideer til aflastninger af seniorerne. Hun understreger også, at man med fordel kan tage overvejelser om en seniorordning for sig selv med til de årlige medarbejderudviklingssamtaler, så man selv og chefen kan forberede sig på situationen efter de 60 år.

 

– Mange steder er der jo mangel på farmakonomer, og seniorerne repræsenterer også en ekspertise, så seniorerne er på den måde i en god position, når det gælder om at få en fleksibel ordning på plads med apoteket, påpeger hun.

 

– Mit indtryk er, at mange oplever det at få efterlønsbeviset ved de 60 år som en frihed i sig selv. Når man har det i hånden, ved man, at man kan stoppe. Men så kan man altså også vælge at blive på arbejdet, og det betyder meget, at det er noget, man vælger til. Og kan man så forhandle sin egen seniorordning på plads med arbejdsgiveren, er det jo helt godt, siger Aase Sardorf og tilføjer, at det også kan være en god ide sammen med tillidsrepræsentanten at forhandle en livsfasepolitik for hele arbejdspladsen på plads med ledelsen.

 

Det betaler sig

– Det er ærgerligt, hvis det kun er økonomiske overvejelser, der skal styre, om folk går på efterløn og pension, siger chefkonsulent Anne-Katrine Dalgaard fra Pen-sionskassen for Farmakonomer, som på linje med Aase Sardorf gør opmærksom på, at det faktisk også kan være en fornøjelse at gå på arbejde, hvis man da ikke er nedslidt eller udbrændt.

 

– Og så kan det jo lade sig gøre at arbejde og få efterløn samtidig, understreger hun og påpeger, at der er mange myter om efterlønnen. I forhold til dem vil hun gerne fastslå, at efterlønnen betaler sig – ikke mindst for den aldersgruppe, der har deltaget i møderne.

 

– Venter man med at gå på efterløn til efter, at man er 62 år, har man mulighed for at optjene en skattefri præmie, som man begynder at opspare efter dette tidspunkt baseret på, hvor mange arbejdstimer man har efterfølgende. Men det betyder ikke så meget økonomisk om man venter eller tager efterlønnen ved de 60 år, vurderer hun. Og hun tilføjer, at man jo kan få alderspension ved de 60 år. Men man får modregnet sin pension i efterlønnen, hvis man går som 60-årig, mens modregning kun finder sted ved egentlig udbetaling af pensionen, hvis man venter med at gå på efterløn til efter de 62 år.

 

– Men alt i alt er farmakonomerne ret godt stillet, uanset hvad de gør. Efterlønnen er en fornuftig ordning og en ganske god forretning for medlemmerne. Og de har jo også en god pensionsordning, hvilket i nogen grad skyldes, at den ikke har ægtefælledækning ved død. Af samme grund er det en god ide for de yngre generationer at tegne en gruppelivsforsikring som supplement til pensionsordningen, tilføjer chefkonsulent Anne-Katrine Dalgaard.

 

Egen seniorordning

Helt enig med de to andre arrangører af seniormøderne er konsulent Tina Aistrup fra FTF-A, idet hun påpeger, at efterlønnen kan danne basis for, at man bliver på arbejdsmarkedet i en vis udstrækning og en længere tid.

 

– Det er kun et spørgsmål om, hvad man kan blive enige om på den enkelte arbejdsplads. Arbejder man på fuld tid og har ret til efterløn, kan man efter de 60 år gå ned i tid og få supplerende efterløn samtidig med arbejdet, siger hun og mener, at det nok har overrasket en del farmakonomer.

– Rigtig mange i gruppen af seniorer er ansat på deltid og er fuldtidsforsikrede, hvilket også er en betingelse for at få fuld efterløn. Mange farmakonomer vælger at gå på efterløn og i øjeblikket er der således 342 farmakonomer, som er på efterløn og 3.017, der ønsker det på et tidspunkt. Deltidsansatte behøver ikke engang at ændre deres arbejdstid for at få udbetalt supplerende efterløn – dog skal arbejdstiden være mindre end 29,6 time per uge, siger hun.

– Det kan altså lade sig gøre, at få udbetalt efterløn samtidig med, at man arbejder. Har man for eksempel 25 timer om ugen kan det godt betale sig at gå på efterløn samtidig med at være i job, vurderer hun og understreger, at ordningen altså er særdeles fleksibel, idet det er muligt både at være i arbejde og modtage deltids-efterløn på samme tid.

– På den måde kan man altså lave sin helt egen seniorordning, siger hun.

Venter man helt med at gå på efterløn til efter sit 62. år, når man har haft sit efterlønsbevis i mindst 2 år, og når man har fået udbetalt løn for mindst 3.120 timer fra udstedelsen af beviset, så vil efterlønssatsen blive højere, og der vil være mulighed for at optjene til den skattefrie præmie, tilføjer Tina Aistrup. Vil man gerne have alle tre ting – høj efterløn, delvist arbejde og skattefrie præmie, skal man vente med at gå på delvis efterløn til alle betingelser er opfyldt, forklarer hun.