En krise skaber hurtigt ny tidsånd, understreger fremtidsforsker Jesper Bo Jensen, der besøgte Farmakonomforeningens bestyrelseskonference.

– Vi ser allerede, at kulturen vender fra at beundre grådighed og vise rigdom frem til, at der er sport i at være god. Forbruget vender indad i forhold til familie og til en selv. Og sundhed kommer vældigt i fokus, når folk vil have et så godt og langt liv som muligt, pointerer Jesper Bo Jensen. Så der er ingen grund til at frygte, at farmakonomerne mister terræn på arbejdsmarkedet. Der skal nok blive brug for dem, vurderer fremtidsforskeren. Snarere vil apotekerne opleve rekrutteringsbesvær, når det gælder om at skaffe kvalificeret arbejdskraft, og de offentligt ansatte vil nok opleve krav om større effektivitet, når de offentlige budgetter er blevet klemt.

– Så der skal man vænne sig til at løbe hurtigere eller arbejde smartere, siger han.

Mange gamle

Der sker virkelig store ændringer med vores samfund i de kommende år. Og dem vil også farmakonomerne mærke betydningen af, understreger Jesper Bo Jensen. Her påpeger han, at befolkningssammensætningen ændres, så vi kommer til at stå med en stor mængde ældre.

– Befolkningen vokser kraftigt, men mest blandt dem, der er over 73 år, siger han og tilføjer, at væksten blandt de ældre først og fremmest skyldes forbedret hygiejne, bedre livsstil samt medicin.

Sundhedens hjælpere

– Så arbejder man på sundhedsområdet, skal man ikke frygte for sit arbejde, gentager fremtidsforskeren og nærmer sig pointen for sine forklaringer. Han vil nemlig frem til, hvordan en fagforening som farmakonomernes placerer sig for at sørge for gode arbejds- og lønvilkår for medlemmerne.

– Farmakonomforeningen gør bedst i at præsentere sig som en del af sundhedsvæsenet, der hjælper folk til en bedre sundhed. Det er den vigtigste opgave og en funktion, hvor man ikke lægger sig ud med nogen. På den måde kan Farmakonomforeningen bedre ses som en stand af medlemmer, der hjælper til i samfundet på linje med for eksempel lægerne. Altså præsentere sig som en stand eller sammenslutning mere end en traditionel fagforening, der bare hypper sine egne medlemmers interesser, vurderer Jesper Bo Jensen. Og han tilføjer, at det alligevel ikke nytter meget for de offentligt ansatte at lægge sig ud med regionerne, der ikke har egne penge.

– Så mit råd er, at Farmakonomforeningen skal gøre lige det modsatte af, hvad Dansk Sygeplejeråd har gjort. Sygeplejerskerne har råbt op om, at de havde en god uddannelse, men også det værste arbejde. Og så er det jo ikke sært, at de oplever rekrutteringsproblemer. Det dur ikke i længden. Så må man hellere som fagforening satse på at fortælle, at man råder over godt uddannede mennesker, der varetager kvalificeret arbejde, lyder rådet fra fremtidsforskeren.

– Så kan farmakonomerne rykke ud i samfundet og fortælle, hvor vigtige de er, siger han og konstaterer, at dette også stemmer godt overens med apotekernes strategi om at satse på mere og bedre rådgivning.

Vigtige for samfundet

– Man skal som fagforening nok ikke satse på at være mange imod staten, men mere slå på, at man med sit fag er vigtig for samfundet og borgernes trivsel. Man skal hellere påpege, hvad man gør, ligesom læger gør det. Og man skal ikke søge alliancer med dårligere kvalificerede, som det for eksempel skete, da pædagogerne sluttede sig sammen med medhjælperne for at stå stærkere.

Det var en bommert, mener Jesper Bo Jensen. Det betyder dog, efter hans mening, ikke, at farmakonomerne skal lade sig skille fra sygeplejerskerne, og en ny arbejdsdeling med medicinservice er også god nok, så længe man blot bevarer hver sin faglige identitet.

– Man kan sagtens bevare venskabet mellem de to foreninger, men satse på hver sin funktion og understrege forskelle.

Foreningen og de unge

Samlet set bliver der nok arbejde til farmakonomerne efter Jesper Bo Jensens vurdering, men hvordan skal det gå med Farmakonomforeningen fremover?

– Det bliver i det hele taget vanskeligere at organisere folk i fremtiden, og Farmakonomforeningen må gøre noget for at være attraktiv for de unge, mener han og understreger, at den traditionelle fagforening er bygget op om, at den, der har været mest og længst med, bestemmer mest.

– Og det betyder, at man skærer de unge bort. Og problemet med de unge er, at de ikke gider møder. Det er gammeldags. Men de unge vil gerne have kontakter og være med på egne betingelser, så dem må foreningen orientere sig i forhold til. Foreningen må også her mere tænke sig som stand – som en klub, de unge kan være med i – end som en fagforening, hvor man kræver vedholdende engagement.

Hurtige netværk

– De unge vil gerne have et fagligt fællesskab af ligestillede, men synes, at solidaritet er noget mærkeligt noget. De vil ikke behandles lige, for de synes jo, at de alle er forskellige, konstaterer Jesper Bo Jensen.

De unge vil gerne være med, men ikke på den gamle forenings betingelser. Så foreningen må lytte mere, jo yngre dens medlemmer er og forny sig for at have kontakt til de unge. Og det betyder for eksempel, at man må kommunikere digitalt. Ikke bare gennem at have en hjemmeside, men også ved at man for eksempel kan få fat i tillidsrepræsentanten over sin iPhone hurtigt. Så man skal have gang i de håndholdte medier og være med til at etablere fora og netværk, siger han og påpeger, at disse værktøjer ikke erstatter foreningens traditionelle arbejdsform, men er et nødvendigt supplement.

– Dertil kommer, at disse netværk eller fora må tilbyde aktiviteter, der passer til de yngre. Det må være muligt for de unge at deltage i deltidsaktiviteter, som foreningen tilbyder i stedet for at kræve et 100 procents engagement. Så foreningen må nok indrette sig på at ansætte folk til at holde kontinuiteten og etablere aktivitetstilbud, mener fremtidsforskeren, der godt kan se et problem i, at foreningens mest aktive medlemmer er rekrutteret netop ved stort engagement og fornemmelse for, at fællesskab er baseret på lighed og solidaritet. Det betyder også, at disse veteraner i foreningen har sværere ved at kommunikere med de unge.

De kvalificeredes klub

Fremtidsforskerens bedste råd til Farmakonomforeningens aktive medlemmer lyder derfor, at de slår på at være en solidt kvalificeret gruppe af samfundsbevidste medarbejdere, når foreningen skal positionere sig i samfundet.

Og i forhold til medlemmerne må foreningen være villig til at gå nye veje for at være i nær kontakt til de unge, for de vil være foreningens fremtid. Foreningen skal være deres klub, som de kan bruge og deltage i med forskellig intensitet.

– Selvfølgelig vil foreningen ikke falde sammen i morgen, hvis man ikke finder ud at arbejde på de unges præmisser. Men den vil få et mindre og mindre fundament, og det kan være farligt i en krisesituation, vurderer Jesper Bo Jensen og indrømmer, at det ikke er helt nemt at omstille sig til de unges betingelser.

– Men langt fra umuligt, for de unge er fællesskabsorienterede. De vil jo gerne med i chat-rooms og vise, at vi gør noget sammen, men de forstår ikke hierarkier og titler, for de er blevet opdraget af antiautoritære forældre og pædagoger. Og de elsker ikke lighed, fordi de jo mener, at vi alle er forskellige. Men de vil gerne have lige muligheder, og det kan foreningen være med til at skabe, siger han.