Hver anden dansker har nu en profil på Facebook, og Farmakonomforeningen får også henvendelser fra medlemmer, der er blevet konfronteret med indholdet af deres Facebook-profil i deres arbejdsliv. Selvom din profil hører til dit privatliv, kan indholdet godt få konsekvenser for dit arbejdsliv.

Ingen hemmeligheder på profilen

På Facebook kan du selv vælge, om din profil skal være offentlig, så alle kan læse med, eller kun skal kunne læses af dine venner. Offentlige profiler kan for eksempel findes via en af internettets søgemaskiner, så du skal være opmærksom på, at både arbejdsgivere, kolleger og kunder kan læse med.

– Det er efterhånden helt almindeligt, at arbejdsgivere googler ansøgere til en stilling. Derfor skal du være klar over, at også billeder og gamle statusopdateringer, du allerede har fjernet fra din Facebook, alligevel kan dukke op. En kommende arbejdsgiver kan således få et dårligt indtryk af dig, hvis din Facebook-profil er fyldt med drukbilleder, eller du udtrykker dig i et grimt sprog, siger Pernille Thykier, der er jurist og faglig konsulent i Farmakonomforeningen.

Selvom du lukker sin profil, så det kun er vennerne, der kan læse den, skal du være forsigtig. Mange har en lang venneliste, der ikke kun indeholder navnene på nære venner og familie, men også mere fjerne bekendtskaber og måske endda kolleger. Det er nemt at tage en kopi – et såkaldt screendump – af en Facebook-profil, så medmindre du har begrænset din profil til ganske få, nære venner, bør du ikke skrive hemmeligheder på sin profil.

– Det kan være fristende at dele nyheden om et nyt job eller en graviditet med sine venner på Facebook. Men du bør nok overveje at vente med at skrive sådanne nyheder i din status, til du har orienteret din arbejdsgiver. Ellers risikerer du, at han eller hun hører det fra rygter, før du selv fortæller det, råder Pernille Thykier.

Forpligtelse om loyalitet

At du også på Facebook skal overholde din tavshedspligt siger sig selv, og Farmakonomforeningen har da heller ikke kendskab til sager, hvor farmakonomer har talt over sig på nettet.

– Udover din tavshedspligt har du også en loyalitetsforpligtelse, og det er mange til gengæld ikke klar over, fortæller juridisk konsulent Pernille Thykier. Hun opfordrer til, at man generelt overvejer, hvordan man omtaler sit arbejde, sin chef og sine kolleger.

– Hvis du har haft en dårlig dag, kan det være forståeligt, at du har lyst til at lukke lidt damp ud ved at skælde ud over dit arbejde, men Facebook er et dårligt sted at gøre det.

– En loyalitetsforpligtelse betyder, at du også som privatperson har et ansvar for, hvordan du omtaler din arbejdsplads offentligt. Du er en slags ambassadør for dit arbejde. Det skal ikke forveksles med mangel på ytringsfrihed, men hvis du skriver på din Facebook-profil, at din chef er en nar, dine kolleger er dumme, eller at dit apotek er kedeligt, så kan det diskuteres, om du overtræder din loyalitetsforpligtelse, mener hun.

Hav en politik om brug af sociale medier

Pernille Thykier fremhæver også, at du sender et signal med kommentarer om ferie, fridage og weekend: – Du må selvfølgelig gerne glæde dig over en velfortjent sommerferie, og et lille suk engang imellem mandag morgen forstår dine venner godt. Men brokker du dig hver mandag morgen over den kommende arbejdsuge, og jubler du hver eftermiddag over arbejdsdagens slutning, efterlader du nemt indtrykket af, at du hverken er særlig engageret i eller glad for dit arbejde, siger hun.

Når du skriver om dig selv på Facebook eller på et af de andre sociale medier, skal du ikke kun tænke over, hvad du skriver. Du bør også overveje hvornår.

– Det er usmart at opdatere sin Facebook-profil i tide og utide i arbejdstiden, medmindre din chef er indforstået med det. Det er svært for dine kolleger at forstå, at du har meget travlt, hvis du samtidig laver 42 statusopdateringer og kommentarer i løbet af en arbejdsdag, siger Pernille Thykier, der opfordrer alle arbejdspladser til at have en politik om brug af sociale medier.

– Facebook kan være en rar lille pause i en travl hverdag, men for din egen skyld bør du afklare med din chef, om et moderat Facebookforbrug er i orden. Ellers kan du risikere en advarsel. Man kan også nemt støde ind i en virus på Facebook, og din arbejdsgiver har ret til at nægte dig brug af Facebook i arbejdstiden, fremfører hun.

En Facebook-politik bør indeholde retningslinjer for, om og i givet fald hvordan medarbejdere må benytte Facebook i arbejdstiden. En Facebook-politik kan derimod ikke regulere, hvem du skal være ven med på Facebook. Det bestemmer du helt selv, og du har ret til at sige nej til din chef, samarbejdspartnere og kolleger.

Din arbejdsgiver kan heller ikke forlange, at du melder dig ind i bestemte støttegrupper – for eksempel »Jeg handler altid på Nørregade Apotek« eller »Bevar apoteksmonopolet – for medicinbrugernes skyld!« og må heller ikke have en holdning til, hvilke bands, politikere eller tv-serier, du erklærer dig som fan af på din profil.

Men husk, at det også går den anden vej. Du kan ikke tillade dig at være utilfreds, hvis din apoteker ikke ønsker at være Facebookven med dig.