De sociale medier har gjort deres indtog i Danmark. Mere end 2,5 millioner danskere havde i juli 2010 en profil på Facebook, og både unge og ældre har taget mediet til sig på godt og ondt
Feriebilleder, politikere, der forsøger at hverve stemmer til næste valg, online spil, støttegrupper for forsvundne danskere, børn i den 3. verden eller det lokale hospital. Facebook er blevet en naturlig del af mange danskeres hverdag.
Facebook startede som et netværk for studerende på Harvard, men er nu udbredt over det meste af verden – for alle aldersklasser.
– Facebook formår at lave et effektivt kommunikationsværktøj, der samtidig giver os lyst til at dele ud af vores privatliv. Vi kan nemt følge med i vores venners liv, og det gør netværket interessant, siger Facebook-ekspert Mikael Lemberg fra it-virksomheden Komfo, der rådgiver virksomheder om strategi og udvikling på Facebook.
Netværk på tværs af geografi og interesser
På Facebook kan man lægge billeder og små nyhedsopdateringer om, hvad man går og laver eller tænker på, og man kan melde sig ind i støttegrupper for politiske sager, velgørenhed, personer eller bare bruge det til tant og fjas. De mange grupper udfylder en vigtig funktion blandt brugerne af netværket.
– Mennesker har altid haft behov for at indgå i netværk og med de sociale netværk på internettet, kan vi nu indgå i netværk, der ikke er geografiske. I gamle dage var ens netværk ens naboer, kolleger og forældrene til de andre børn i ens barns klasse. Det er tvungne fællesskaber, man ikke kan slippe så let ud af, fortæller Mikael Lemberg og tilføjer:
– I dag kan man få dækket sit behov for netværk på nettet. Det er netværk, der giver en noget socialt eller fagligt. De nye netværk er frivillige. Man melder sig ind i et netværk, men melder sig også hurtigt ud igen, hvis man ikke fik det, man søgte efter.
Mange Facebook-brugere har meget lange vennelister, hvor de er venner med alt fra gamle skolekammerater til kendte politikere og tilfældige bekendtskaber. Men det er slet ikke så overfladisk, som man kunne tro, mener Facebook-eksperten, og der er opbrud i Facebook-brugernes syn på deres venneliste.
– Det handler ikke kun om antallet af venner på ens venneliste, men også om kvaliteten af vennerne. Før syntes man, at man havde kvalitet i sin venneliste, hvis den bestod af folk, man rent faktisk havde mødt og trykket hånd med – rent fysisk. I fremtiden vil det betyde mindre, om man har mødt sine venner i virkeligheden, og mere hvilke interesser og viden, de kan bidrage med.
Farmakonomer på Facebook
Farmakonomer har flere muligheder for at finde netværk på Facebook. Gruppen Farmakonom (lægemiddelkyndig) har over 1.000 medlemmer og en anden gruppe Farmakonom (alle farmakonomers ven) har over 1.500 medlemmer.
Gruppen Farmakonomuddannelsen, der administreres af Pharmakon har støtte fra 424, der kan læse nyt fra uddannelsen, og se billeder og videoer om farmakonomuddannelsen.
Farmakonomforeningen har indtil videre valgt ikke at oprette en profil, men den beslutning skal hovedbestyrelsen genoverveje i efteråret.
Det kan der være god grund til, mener Mikael Lemberg:
– Ved at være på Facebook ville I vinde et styrket image som en mere åben organisation. I kan effektivisere jeres kundeservice og fange nogle medlemmer på Facebook, som I ellers ikke ville få fat i. Vi har også set eksempler på, at fagforeninger hverver medlemmer på Facebook.
Det sidste kan fagforbundet 3F tale med om. Onlinechef i 3F Henrik Lilholt fortæller, at 3F med succes har brugt Facebook til medlemshvervning, men at fagforeningen også via Facebook har kunnet komme i kontakt med medlemmer, de ellers ikke hørte fra:
– Vi har for eksempel lagt en avisartikel på Facebook. Det gav 46 kommentarer, hvilket er langt mere, end vi fik for samme artikel på vores hjemmeside. Barrieren er mindre for at skrive noget på Facebook, siger han.
Det er gratis at have en profil på Facebook, og man kan indstille Facebook, så sproget er dansk.