FARMAKONOMFORENINGEN
- rette pille i rette mund
 
Nyt


Nyt  »  Fagbladet  »  Artikler  »  Nyt fra Elevbestyrelsen
   /upload/images/icon_sendtofriend.gif

2008/05 - Elevbestyrelsens opgaver
Som optakt til elevsektionens årsmøde – bedre kendt som elevweekenden – vil vi gerne fortælle lidt om elevbestyrelsens opgaver

En af de vigtigste opgaver er at repræsentere eleverne i Farmakonomforeningen ved at varetage elevrelevante spørgsmål og aktiviteter, for eksempel når elevsektion­ens formand sidder med i hovedbestyrelsen.

 

En anden vigtig opgave for elevbestyrelsen er at forberede årets elevweekend. Der skal laves et program, og de rigtige mennesker skal inviteres osv. Dette sker i samarbejde med Farmakonomforeningens sekretariat.

 

Elevbestyrelsens almindelige bestyrelsesmøder afholdes i sekretariatet i hjertet af København, så bestyrelsen kan få den hjælp, der er behov for på møderne, og hurtigt komme videre.

 

Som formand for elevsektionen sidder man som sagt med til hovedbestyrelsesmøderne og har mulighed for indflydelse på, hvad der bliver besluttet i hovedbestyrelsen.

 

Den 1. januar 2008 trådte Farmakonomforeningens nye struktur i kraft med fem regioner og tre sektioner, herunder elevsektionen.

Regionsstrukturen indebærer nogle ændringer omkring valg af elevbestyrelse. Der skal vælges en formand og fem bestyrelsesmedlemmer, hvor det tilstræbes, at de fem regioner er repræsenteret. Bestyrelsen vælger af sin midte en næstformand.

Alle valg er for et år, og genvalg kan finde sted.

 

For at kunne stille op til elevbestyrelsen, skal du være medlem af Farmakonomforeningen. Og det anbefales, at du, inden du tager af sted til elevweekenden, taler med din apoteker, om det er okay, at du stiller op. Det er altid en god ide at have baglandet i orden.

 

Har noget af dette vakt din interesse, eller har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte den nuværende elevbestyrelse. Du kan finde e-mail-adresser og telefonnumre på www.farmakonom.dk.

« Tilbage til Nyt fra Elevbestyrelsen

 

Sankt Peders Stræde 36,1453 København K, telefon 3312 0600, telefax 3314 0666   Email:ff@farmakonom.dk