I juni 2009 offentliggjorde Pharmakon rapporten Evidens for Apotekets Rådgivning. Rapporten bygger på en systematisk litteratursøgning i Apotekernes Dokumentationsdatabase for at identificere undersøgelser, der dokumenterer effekt af apotekets rådgivningsaktiviteter.

 

Og konklusionen er ikke til at tage fejl af. Den apoteksfaglige rådgivning, der er undersøgt i rapportens 39 studier, minimerer omkostningerne, skaber større medicinefterlevelse, optimerer den medicinske behandling og forbedrer patienternes sundhedstilstand på en række punkter – samtidig med, at interventionerne fremmer den patientoplevede kvalitet.

 

De vigtigste apoteksundersøgelser

Gennem de seneste 15-20 år er der gennemført et stort antal studier i apotekspraksis, herunder studier der undersøger effekten af apotekets rådgivningsaktiviteter.

 

Ved apotekets rådgivning forstås i rapporten bredt alle de opgaver, apoteket udfylder med information, rådgivning, coaching, samtaler, kampagner, undervisning og andre interventioner over for patienter, kunder, borgere og andre sundhedsprofessionelle. Også apotekets sundhedsydelser, for eksempel medicingennemgang, blodtryksmåling eller Tjek på inhalation, er eksempler på rådgivning foretaget på apotek.

 

Rapportens formål har været at vise resultater fra de mest centrale og vigtige undersøgelser af effekt af rådgivningsaktiviteter i apotekspraksis. Der er søgt efter studier med relevans for dansk primær sundhedssektor, som påviser rådgivningsaktiviteternes evne til at skabe omkostningseffektive løsninger, at skabe større medicinefterlevelse, at forbedre patienters sundhedsstilstand, at reducere medicinproblemer, at opfange nye sygdomstilfælde og at forbedre patienters oplevelse af kvalitet.

 

Rapporten er udarbejdet af udviklingskonsulent, cand.scient.san.publ. Marianne Agergaard, sektionsleder, cand.pharm. ph.d. Charlotte Rossing og udviklingschef, cand.pharm. Hanne Herborg, Pharmakon.

 

Udvalgte resultater

Færre omkostninger: Seks studier viser, at intervention-er på apotek i forhold til kronisk syge, herunder både astma-, blodtryks- og diabetespatienter, er omkostningseffektive, ligesom de giver sundhedsforbedringer for patienterne. Desuden ses eksempler på, at målrettet indsats, som for eksempel rygestoprådgivning og rådgivning om anvendelse af NSAID-præparater, også er omkostningseffektive.

 

Bedre medicinefterlevelse: Tretten interventionsstudier viser en bedre medicinefterlevelse blandt deltagerne. 62,9 procent af en gruppe patienter med forhøjet blodtryk tog efter apotekets intervention medicinen som anvist. Udgangspunktet var 52,3 procent. Andelen af kompliante patienter blev forøget med 15,3 procent for patienter i behandling med kolesterolsænkende lægemidler.

 

Færre medicinproblemer: Rapporten viser, at der på danske apoteker årligt opfanges og forhindres cirka 2.645 alvorlige receptfejl, som ellers kunne have ført til hospitalsindlæggelse. Ligesom studier viser, at apotekets faglige medarbejdere løser medicinproblemer gennem rådgivning, undervisning, anbefaling om præparatskift og justering af dosis.

 

Bedre sundhed: Også patienters sundhedstilstand forbedres ved den apoteksindsats, der er analyseret i rapporten. På baggrund af 19 studier vises evidens for, at astmapatienters sundhedstilstand forbedres ved, at antallet af symptomer falder. Et studium viser, at det samtidig kan føre til et fald i sygedage. Sundhedstilstand-en bliver endvidere forbedret for diabetespatienter ved interventioner, hvor eksemplerne viser signifikant reduktion af HbA1c, blodsukkerniveauet og blodtryk. Kolesterolindholdet i blodet kan også påvirkes, viser studierne på området – især en minimering af det skadelige kolesterol (LDL). Endelig forbedres den helbredsrelaterede livskvalitet for dyspepsipatienter.

 

Identifikation af sygdom: I forbindelse med identifikation af nye sygdomstilfælde har apoteket en vigtig funktion med at guide patienterne, som henvender sig med mange forskellige typer problemer. Nogle af patienterne får afhjulpet deres problemer med håndkøbslægemidler og/eller apotekets rådgivning om egenomsorg, mens andre patienter må guides videre i sundhedssystemet med deres problemer. Studierne viser, at patienterne som oftest følger apotekets råd om at henvende sig til læge, og at apoteket henviser relevante patienter.

 

Livsstilsændring: Apotekets faglige medarbejdere kan også medvirke til, at patienter ændrer livsstil. I et studium, hvor dette element bliver undersøgt, foretager over 80 procent af personerne livsstilsændringer. For rygestopsamtaler gælder det, at 88 procent overvejer ændringer, og efter en måned har 14 procent foretaget rygestop. På apoteket er det også muligt at identificere brugere af astmamedicin og hjælpe dem til forbedring af astmakontrol.

 

Positiv oplevelse: Den patientoplevede kvalitet af interventionen er et vigtigt parameter og opgøres i mange studier. Apotekets rådgivning modtages positivt af patienterne. Interventionerne påvirker patienternes oplevelse af udbytte med hensyn til positiv effekt på helbred, bedre medicinanvendelse og øget viden.

 

Tilfredse patienter

Rapportens undersøgelser beskriver en lang række aktiviteter, hvorpå apoteket kan hjælpe patienterne til en bedre lægemiddelbehandling. Aktiviteterne, som blev udført på apotek i de forskellige undersøgelser, indebar alt fra ekspedition af recept til mere omfangsrige, brede interventioner. I rapporten er beskrevet: Instruktion i korrekt indtagelse af medicin, medicingennemgang, diskussion af lægemiddelrelaterede problemer til afhjælpning af non-compliance, patientuddannelse, farmaceutsamtale om blandt andet risikofaktorer, instruks i selvmonitorering, udlevering af skriftlig information, måling af kliniske værdier, mundtlig motivering, henvisning til læge og undersøgelse af patientoplevet kvalitet. Alle sammen initiativer – igangsat på de enkelte apoteker, som resulterer i bedre medicinefterlevelse og mere tilfredse patienter.

 

I mange tilfælde modtager apotekets medarbejdere speciel træning for at kunne udføre de enkelte aktiviteter.

Langt de fleste interventionsstudier inkluderer opfølgning over for patienten, typisk i form af telefonisk kontakt.

Resultaterne viser, at interventioner, som arbejder med bredt at uddanne patienten i relation til sygdom, medicinindtag og lægemiddelrelaterede problemer, skaber tilfredshed hos patienten og effekt både med hensyn til medicinefterlevelse, forbedring af sundhedstilstand – og viser samtidig omkostningseffektivitet.