Hvis virksomhederne fremover vil fastholde flere ældre medarbejdere, så skal virksomhedsledelserne, mellemlederne, afdelingsledere og kolleger til at se på de ældre medarbejdere med nye briller, viser en ny rapport om seniorerne i sundhedssektoren og finanssektoren.

Ifølge rapporten »Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer« mener kun 37 procent af de adspurgte, at deres arbejdsplads har en seniorpolitik eller på anden måde målrettet forsøger at fastholde de medarbejdere, der er 55 år eller derover.

83 procent af aldersgruppen fra 45-54 år forventer at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, når de er mellem 60-62 år, viser rapporten. Samtidig er det også i den aldersgruppe, at medarbejderne finder deres arbejde mest attraktivt, viser rapporten, der er finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen, er udarbejdet af Rambøll Management og Gerontologisk Institut i samarbejde med Finansforbundet, Dansk Sygeplejeråd og FTF.

FTF’s formand mener, at virksomheden skal tage den enkelte senior alvorlig.
– Den store afgang blandt de, der for få år siden var tilfredse, skyldes måske, at en seniorpolitik i høj grad er en afviklingspolitik i stedet for en udviklingspolitik rettet mod samtlige ældre medarbejdere. Der skal i højere grad laves en individuel plan for den ældre medarbejder frem for at tro, at alle ældre medarbejdere er ens, siger Bente Sorgenfrey.

Større individuel indsats
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen er ikke overrasket over, at kun 37 procent af virksomhederne har en seniorpolitik, eller noget der ligner.

– En rundspørge til regeringens virksomhedspanel viste, at kun hver fjerde af virksomhederne i panelet har formuleret en seniorpolitik. Samtidig ved vi, at de virksomheder, der har en seniorpolitik, er meget tilfredse med den. Derfor opfordrer jeg til og håber, at flere virksomheder udarbejder en seniorpolitik – eller i hvert fald gør sig nogle tanker om, hvordan de ældre, der gerne vil arbejde – måske ikke længere på fuld tid, fordi de også vil have tid til børnebørn og kolonihave – kan komme til det.

Jeg ser en seniorpolitik som et helt naturligt led i en moderne virksomheds personalepolitik. Det handler jo dybest set om god ledelse – om at have øje for hver eneste medarbejder uanset alder, siger Claus Hjort Frederiksen.

FTF’s formand, Bente Sorgenfrey mener også, at det handler om at skabe ordentlige rammer for alle aldersgrupper på arbejdsmarkedet.

– Det virker absurd, at størstedelen af de medarbejdere, der i dag oplever deres arbejde som attraktivt, forventer at trække sig tilbage tidligt i løbet af en kort årrække. Men hvis otte ud af ti af før-seniorerne regner med, at de vil gå på efterløn, før de er fyldt 63 år, så må det være, fordi de har oplevet, at de eksisterende seniorordningerne ikke skaber de nødvendige rammer for de ældste medarbejdere. Både denne rapport og tidligere undersøgelser har peget på, at de ældre ofte føler sig presset ud af arbejdsmarkedet, siger Bente Sorgenfrey.

Også chefkonsulent Steffen Egebjerg fra Rambøll Management, som har udarbejdet rapporten, efterlyser en mere målrettet indsats for den enkelte medarbejder og muligheden for at skabe en arbejdsplads, der tager udgangspunkt i den enkeltes behov frem for en række overordnede retningsliner.

Han mener, at seniorpolitikker i dag har et alt for ensidigt fokus på afvikling af arbejdslivet. I stedet bør virksomhederne i langt højere grad satse på at skabe rammer på arbejdspladsen, der får de ældste medarbejdere til at opleve deres arbejdsplader som et attraktivt alternativ til efterlønnen. Ellers vil de ældre medarbejdere ikke blive længere end i dag. 

– Der er klart et behov for at kunne gå ned i tid og for eksempel have flere fridage for en række seniorer, men de tiltag kan ikke stå alene, hvis man gøre arbejdspladsen attraktiv for ældre medarbejdere. De skal også opleve motivationen til at fortsætte arbejdslivet, siger Steffen Egebjerg.

Virksomheden tager ikke hensyn
For selv om tilbagetrækning bestemmes af et kompliceret samspil mellem helbred, familiesyn, arbejdspres og faglig stolthed og økonomisk tryghed, så er de faktorer, der kan motivere seniorer til at blive, glemt i mange seniorpolitikker.

Muligheder for nedtrapning af arbejdslivet er det, som flest har mulighed for på de arbejdsplader, hvor der findes en seniorpolitik. Lidt mere end hver anden af respondenterne i den spørgeskemaundersøgelse, der er en del af rapporten, har mulighed for nedsat arbejdstid.

En fjerdedel har mulighed for fratrædelsesordninger. Og under en fjerdedel har mulighed for fuld pensionsindbetaling fra arbejdsgiveren, hvis de går ned i tid. Samtidig er det kun hver tiende, der har mulighed for målrettet efteruddannelse eller jobrotation som senior.

– I dag er det som oftest sådan, at det er seniorerne, der må tilpasse sig rammen, og ikke rammen, der kan tilpasses seniorerne. Det er ikke attraktivt nok, siger chefkonsulent Steffen Egebjerg.

Forskellige behov og kompetencer 
Rapporten om sygeplejerskerne og de ansatte i finanssektoren viser også, at de ældste medarbejdere i mindre grad end deres yngre kolleger oplever stress, højt arbejdstempo og skiftende vagter som et problem på arbejdspladsen. Alligevel bliver et dårligt helbred og for højt arbejdstempo ofte nævnt som hovedårsager til, at de ældre forventer at trække sig tilbage tidligt.

For andre er det frygten for ikke at slå til fagligt, der får dem til at kvitte jobbet. Virksomhederne prioriterer heller ikke de ældres faglighed i lige så høj grad som yngre medarbejderes. For eksempel peger 59 procent af de 55-60-årige og 68 procent af de medarbejdere, der er ældre end 60 år, at muligheden for at deltage i efter- og videreuddannelse vil ændre deres arbejdssituation til det bedre.

FTF er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte fra 100 organisationer. Se http://www.ftf.dk/ og tilmeld dig for eksempel FTF’s analytiske nyhedsbrev Resonans eller nyt fra bestemte sagsområder.