Århus er som bekendt smilets by, og der var fuldt blus på byens positive motto, da formand for bestyrelsen i Pensionskassen for Farmakonomer, Farmakonomforeningens formand Susanne Engstrøm, aflagde beretning på generalforsamlingen på Radisson SAS Scandinavia Hotel den 27. april.

Pensionskassen har fremvist gode resultater gennem de seneste år, men resultatet for 2005 på 22 pct. før skat er et af de bedste i Pensionskassens historie, og det ligger noget over gennemsnittet i branchen.

I en branchesammenligning med 26 tværgående pensionskasser, ATP, LD og PFA, hvad angår evnen til effektiv forrentning af de opsparede midler, har Pensionskassen de seneste 5 år indtaget førstepladsen. Danmarksmesterskabet er således stadig intakt.

– Resultatet er særdeles godt, men skal dog ses i lyset af, at vi har haft en ikke ubetydelig gevinst på vores renteforsikring, sagde Susanne Engstrøm.

Kontorenten, som blev hævet fra 4,5 pct. til 5,5 pct. sidste år, fortsætter uændret i 2006, og det er bestyrelsens intention at fastholde den på dette niveau fremover, selvom det kan blive vanskeligt, hvor samfundsrenten bliver ved med at stige.

Renteforsikringen giver nemlig indtægter, når renten er lavere end 4,5 pct. og koster omvendt penge, hvis renten overstiger 4,5 pct. Alene sidste år kostede det en god milliard kr. at sikre medlemstilsagnet på de 4,5 pct. Ud af de samlede hensættelser på 6,5 mia. kr. går hele 1,5 mia. kr. til at sikre de nuværende 4,5 pct. i rentegarantiordningen.

Hvis alle berørte foretager et omvalg – som bestyrelsen stærkt anbefaler – og går ned på 2 pct., kan den nuværende renteforsikring sælges for mindst 600 mio. kr. Det vil betyde, at pensionen kan hæves mellem 10 og 15 pct. i forhold til de nuværende 4,5 pct. og dermed sikre pensionen mod udhuling af inflation og lønstigninger. Samtidig vil Pensionskassen opnå en større frihedsgrad til investeringer uden at øge risikoen.

Ejendoms-politikken
Efter debatten på sidste års generalforsamling i København har bestyrelsen indgående drøftet Pensionskassens ejendomsinvesteringer. Bestyrelsen har efterfølgende besluttet, at erhvervsejendomme og ejendomme uden større søgning blandt medlemmerne vil kunne afhændes.

Det har blandt andet medført, at to erhvervsejendomme i Amaliegade i København og et sommerhus på Fanø er solgt med god fortjeneste i forhold til den bogførte værdi.

– I lyset af ejendomsprisernes himmelflugt vil bestyrelsen løbende overveje yderligere salg af ejendomme. Det handler jo om at få nogle gode pensioner. Men det skal slås fast, at ejendomme med stor søgning af medlemmer kun helt ekstraordinært vil blive solgt. Og beboere har altid forkøbsret til disse ejendomme som andelsboliger, fastslog Susanne Engstrøm.

Det solidariske element
På den politiske front kommenterede bestyrelsesformanden Velfærdskommissionens seneste rapport fra december 2005. Den hæfter sig blandt andet ved, at en stor del af pensionsopsparingen i samfundet ikke er livsvarig, men er placeret i ordninger, der enten udbetales som sumudbetalinger eller ophører efter en 10-årig periode. I lyset af den stigende levealder og efterlønsordningens sandsynlige udfasning vil den situation efter kommissionens vurdering kunne efterlade mange ældre pensionister med en lav levestandard.

– Vi er enige i behovet for livslange ydelser, og det er også derfor, vi i vores pensionskasse satser på de livslange ydelser, så kun en mindre del af pensionsordningen bliver eller kan blive udbetalt som sumydelser, sagde Susanne Engstrøm.

Velfærdskommissionen foreslår også, at medlemmer af pensionskasser skal have bedre mulighed for at vælge og omvælge ydelser i deres ordninger.

– Det er vi ikke ubetinget enige i, fordi for os er det solidariske element i pensionsordningen en grundsten. Jo mere individuel pensionsordningen bliver, jo mere forsvinder det solidariske element ud af ordningen. Men det er lige så vigtigt at fremhæve, at større individualisering samtidig vil betyde en dårligere pensionsdækning, fordi den enkelte selv kommer til at dække risikoen. Det er bestemt ikke uden betydning, sagde Susanne Engstrøm.

– Omvendt er bestyrelsen ikke afvisende over for, at det enkelte medlem måske selv får mulighed for at købe nogle tillægsydelser gennem frivillig forøgelse af sit bidrag. Mange medlemmer har en ratepension i en bank. Hvorfor ikke åbne mulighed for, at disse midler overføres til vores pensionskasse, hvis forrentning umiddelbart forekommer mere favorabel end bankernes. Det er én af de muligheder, vi arbejder med i øjeblikket.

God debat om ægtefællepension
Jytte Kønig Jensen havde indsendt et forslag til generalforsamlingen om at indføre ægtefællepension eller en procentsats, som ved dødsfald skal tilfalde ægtefællen eller boet. Forslaget indeholdt også et ønske om at hæve aldersgrænsen i gruppelivsordningen fra de nuværende 63 til 65 eller 67 år.

Forslaget kunne dog ikke vedtages på generalforsamlingen, idet spørgsmålet alene er et anliggende for bestyrelsen.

Til gengæld gav det anledning til en livlig og timelang debat, hvor argumenter og eksempler for og imod kom på banen i et forrygende tempo, som fik den vandrende mikrofon til at gløde.

Det er blot fire år siden, at Pensionskassen sidst gik ud til en række medlemsmøder om ægtefællepension og gennemførte en prøveafstemning, der viste et klart flertal imod indførelse af ægtefællepension. Derfor gjorde bestyrelsen ikke noget ved det dengang.

Men tiderne ændrer sig hurtigt. Blandt andet bliver kvinderne ældre, og mange mænd dør før dem. Men mange på generalforsamlingen mente dog, at der er behov for at få en ægtefællepension – også selvom mange andre pensionskasser i deres kollektive ordninger med ægtefællepension forsøger at komme af med dem.

Susanne Engstrøm var ikke i tvivl om, at der altid kan forekomme nogle eksempler, hvor det ved dødsfald kan synes uretfærdigt, at man ikke lige netop havde for eksempel en ægtefællepension eller anden ydelse at støtte sig til.

– Det er min personlige holdning – i hvert fald på nuværende tidspunkt – at det ikke vil være godt for farmakonomerne generelt, at vi indfører ægtefællepension, som vil koste betydelige investeringer. Pengene kan kun tages et sted fra – nemlig fra vores overenskomstfinansierede pensionsordning, understregede hun og henviste til udvidelsen af gruppelivsordningen, som på mange måder kompenserer for indførelse af ægtefællepension.

– Omvendt er jeg meget lydhør over for, hvis et markant flertal af medlemmerne ønsker ægtefællepension. Så vil vi forholde os til det i bestyrelsen. Men hvis vi lægger for mange varer på hylderne, forsvinder det solidariske fællesskabs-princip. Hvis vi vil betale prisen, kan vi godt udvikle hyldevarer, som også omfatter ægtefællepension og for eksempel mulighed for ratepensioner, hvor man selv lægger penge ind og opnår en bedre forrentning i forhold til bankerne.

– Jeg synes, vi har haft en rigtig god debat. Jeg vil gerne have den udvidet endnu mere, så vi kan få taget en beslutning på et meget bredere grundlag. Jeg vil sørge for, vi får debatten i pensionskassens bestyrelse og også i Farmakonomforeningens hovedbestyrelse.

– Når omvalget er overstået, lover jeg, at der kommer et udspil i løbet af efteråret eller i 2007. Jeg fornemmer, at der også er et stort behov for, at den enkelte bedre kan forstå sammensætningen af sin pension. Det punkt vil også blive et element på fremtidige medlemsmøder.

– Men vi må aldrig glemme, at Pensionskassens fornemmeste opgave er at skaffe medlemmerne så store pensioner som muligt. Det er i dette lys, vi skal forstå bestyrelsens overvejelser, når nye forslag kommer på banen. Pensionsordninger kan strikkes sammen på mange måder. Vi er nødt til at tænke i helheder og fællesskab, og vi kan desværre ikke tage alle ønsker med, sagde Susanne Engstrøm og takkede afslutningsvis rådgivere, medarbejdere og bestyrelse for et godt samarbejde, som er med til at sikre farmakonomerne en rigtig god pensionisttilværelse.

Overskud på 248 mio. kr.

– 2005 regnskabet udviser et af Pensionskassens bedste resultater gennem historien, sagde en tilfreds administrerende direktør Peter Bache Vognbjerg under sin regnskabsfremlæggelse

2005 blev et rigtig godt år for Pensionskassen for Farmakonomer. Årets resultat blev 247,884 mio. kr. efter kontorentetilskrivning og yderligere hensættelser af 260 mio. kr. til kommende bonus.

Investeringsresultatet blev næsten 1,5 mia. kr. efter afgift – og det er et af Pensionskassens bedste resultater gennem historien, sagde en ikke utilfreds administrerende direktør Peter Bache Vognbjerg, da han gennemgik regnskabet på generalforsamlingen.

På indtægtssiden udgør bidrag fra medlemmerne 142,5 mio. kr., hvilket er cirka 7 mio. kr. mere end i 2004. Det samlede investeringsafkast blev 1.488 mio. kr. mod 1.046 mio. kr. året før, og Pensionskassens samlede indtægter blev i alt 1,6 mia. kr. mod 1,18 mia. kr. i 2004.

På udgiftssiden blev der i 2005 udbetalt pensionsydelser på godt 88 mio. kr. mod godt 77 mio. kr. i 2004. Der blev udbetalt gruppelivspræmie på 6,5 mio. kr., betalt pensionsafkastskat på næsten 200 mio. kr. – mod 138 mio. året før – og administrationsudgifterne blev en anelse større end i 2004 – nemlig 6,4 mio. kr.

Det gav et resultat før fordeling på 1.330.326.000 kr., som blev vedtaget til følgende fordeling efter bestyrelsens indstilling: 822,745 mio. kr. til medlemmernes opsparing og bonus, yderligere henlæggelse til kommende bonus på 259,697 mio. kr. og 247,884 mio. kr. til egenkapitalen, som herefter udgør 1.307.053.000 kr.

Pensionskassens aktiver er fordelt med 412,336 mio. i ejendomme, 449,199 mio. i aktier, 5,7 mia. fordelt i investeringsforeninger, 223 mio. i obligationer, renteforsikring på en god mia. og øvrige værdier for 39,5 mio. kr.

Passivsiden består ud over egenkapitalen på 1,307 mia. af pensionshensættelser på 6,5 mia. kr. og en gæld på 45,8 mio. kr., hvilket giver en samlet balance på 7.893.150.000 kr. mod en balance i 2004 på 6.569.135.000 kr.

Omkostningerne pr. medlem blev 738 kr. og ligger dermed stort set på gennemsnittet i branchen.