De fleste forbinder først og fremmest en pensionsordning med opsparing til alderdommen, og det er også en vigtig del. Ifølge Pensionskassens beregninger har et 25-årigt medlem 7 % risiko for at miste erhvervsevnen inden 60 år, mens risikoen for at dø inden 60 år er 5 %.

En hel del får derfor brug for ordningen tidligere i livet, når pensionen bliver til virkelighed.

Når en farmakonom bliver syg, er det ofte tillidsrepræsentanten, der kontakter Farmakonomforeningen for at få at vide, hvilke initiativer der skal tages. Hvis en kollega for eksempel bliver ramt af en kræftsygdom, er det ofte sådan, at familien – og i hvert fald ikke medlemmet selv – måske ikke lige tænker på alle aspekter, der er at tage hensyn til, som for eksempel kontakt til Pensionskassen.

Derfor kan det ofte være tillidsrepræsentanten, der i første omgang rådgiver om for eksempel kritisk sygdom. Men det kan også være lægerne, der siger, at farmakonomen skal være opmærksom på, om hun er omfattet af en ordning med kritisk sygdom.
Pensionskassen har flere muligheder for at hjælpe økonomisk, når en farmakonom bliver syg. Hjælpen kan omfatte bidragsfritagelse i en periode, invalidepension, invalidesum og udbetaling ved en kritisk sygdom.

Bliver en farmakonom helt eller delvis uarbejdsdygtig på grund af længerevarende sygdom uden at være berettiget til invalidepension, kan der bevilges bidragsfritagelse. Pensionskassen betaler så i en periode pensionsbidraget, så pensionen er uændret trods medlemmets manglende indbetalinger.

Bliver et medlem syg og ude af stand til at passe et arbejde, kan Pensionskassen udbetale en invalidepension, der udbetales, så længe erhvervsevnen er nedsat med mindst 2/3. Ved 63 år erstattes invalidepensionen af en alderspension af nøjagtig samme størrelse.
Vurderes arbejdsevnen at være varigt nedsat udbetales samtidig en invalidesum svarende til to års invalidepension. Desuden udbetales der børnepension til børn under 24 år. Børnepensionen udgør 25 % af invalidepensionen pr. barn.

Bliver medlemmet ramt af en alvorlig sygdom, kan der i mange tilfælde udbetales en forsikringssum på 100.000 kr. skattefrit. Dækningen omfatter en række kritiske sygdomme, der er opdelt i 20 kategorier. Der ydes kun erstatning, hvis diagnosen er stillet, inden medlemmet fylder 63 år og kun en gang pr. sygdomskategori.
Kommer farmakonomen sig over for eksempel en kræftsygdom og fortsætter med at arbejde på apotek, kører hun automatisk videre med indbetalinger til Pensionskassen. Hvis hun så alligevel af én eller anden grund senere i sit livsforløb bliver syg igen – det kan være den samme sygdom eller en anden – så får hun som nævnt ikke betaling for den samme kritiske sygdom én gang til.

En oversigt over sygdommene, der blandt andet omfatter kræft og blodprop, kan ses på Pensionskassens hjemmeside www.farmapension.dk. Det fremgår desuden af den årlige pensionsoversigt, om der er dækning ved kritisk sygdom.

Gruppelivssum og børnepension
Vi ønsker alle et langt og lykkeligt liv, men det er desværre ikke alle beskåret.
Dør medlemmet inden 63 år, udbetales en gruppelivssum på 500.000 kr. og 30.000 kr. til hvert barn under 24 år. Der udbetales endvidere børnepension til børn under 24 år. Forældreløse børn får dobbelt børnepension.

Gruppelivssummen på 500.000 kr. udbetales til nærmeste pårørende, med mindre medlemmet har valgt at begunstige en anden. Det kan være én person, der tildeles hele beløbet, eller man kan dele det op og tilgodese forskellige personer. Begunstigelsen kan ændres med en begunstigelseserklæring, der fås i Pensionskassen.

Vælger man at udfylde en begunstigelseserklæring, skal man være opmærksom på, at den gælder, indtil den ændres. Når der sker ændringer i livsforholdene, er det derfor vigtigt at vurdere, om begunstigelsen skal ændres. Hvis man ikke har en begunstigelseserklæring, følger man blot de almindelige arveregler.

– Man kan sige, at selvom vi ikke har ægtefællepension, får familien alligevel en del penge, hvis den er så uheldig, at moderen – farmakonomen – dør. Gruppelivssummen bliver udbetalt uanset dødsårsagen, og børn under 24 år får både éngangssum og børnepension. Børnepensionen bliver således udbetalt til det 24. år, enten hvis moderen bliver invalidepensionist i Pensionskassen, eller hvis hun dør, siger faglig konsulent i Farmakonomforeningen, Aase Sardorf.

Alderspension populær
Heldigvis får langt de fleste mulighed for at nyde deres otium i en årrække, efter de har forladt arbejdsmarkedet. Hvor længe er der ingen, der ved på forhånd, men alderspensionen er livsvarig, og det siger næsten sig selv, at det er en god forretning, hvis man lever længe. De, som dør tidligt, betaler så at sige for dem, der lever længe.
Farmakonomforeningen får ifølge Aase Sardorf rigtigt mange henvendelser fra medlemmer om alderspension og om samspillet mellem efterløn og pension.

Man kan gå på alderspensionen, når man er mellem 60 og 70 år og er fratrådt den pensionsgivende stilling.

Jo senere man går på alderspension, desto større bliver den, fordi pensionen skal udbetales i en kortere årrække.

Medlemmet kan fra 60 år og indtil pensionstidspunktet vælge at få udbetalt en alderssum. Det benytter de fleste sig af, fordi det giver mulighed for at forsøde tilværelsen i starten af pensionisttilværelsen, hvor man er mest aktiv. Da man ikke ved, hvor længe man lever, så har man da fået det ud af pensionsordningen, tænker mange.

Vælger man alderssummen nedsættes den løbende alderspension.

Gennem adskillige år har det har været diskuteret, om pensionsordningen skulle udvides med en ægtefællepension. Forslaget er indtil nu strandet, fordi en yderligere dækning vil føre til lavere alders- og invalidepensioner. Pensionsordningen indeholder derfor ikke nogen ægtefælle- eller samleverpension.