Fra årsskiftet trådte en ny lov i kraft om, hvordan pensionsordninger skal behandles, hvis et par bliver skilt.

Loven betyder helt overordnet, at efter den 1. januar 2007 tilhører enhver pension den person, hvis navn står på opsparingen.

Tommelfingerreglen er, at pensionen følger personen. Det vil sige, at ingen rimelige pensioner skal deles, men kan udtages forlods af det fælles bo af den konkrete pensionsopsparer ved en skilsmisse.

Sådan har det stort set altid forholdt sig med for eksempel arbejdsmarkedspensioner og overenskomstaftalte pensioner.

Det nye er, at det fra årsskiftet nu også gælder for rate- og kapitalpensioner. Disse bliver fremover som udgangspunkt ikke delt ved en eventuel skilsmisse.

En rimelig pension svarer til, hvad der kan forventes eller er almindeligt blandt andet i forhold til personens job, uddannelse, løn og indbetalingsmønster.

Hvis der er sparet ekstra op til pension hos den ene ægtefælle, skal denne pension deles mellem ægtefællerne.

Der gives mulighed for et kompensationsbeløb, hvis den ene ægtefælle bliver urimeligt stillet efter en skilsmisse.

Der findes to typer for kompensation:
1) Fællesskabskompensation kan blive aktuel, hvis den ene ægtefælle af hensyn til familien har været uden for arbejdsmarkedet, haft orlov eller været på deltid og dermed har lidt et pensionstab.
2) Rimelighedskompensation kan blive aktuel, hvis den ene ægtefælle stilles urimeligt, fordi den anden kan udtage sin fulde pension uden at skulle dele. Betingelsen er, at ægteskabet har varet i mere end 15 år.
Ægtefæller kan fortsat lave en ægtepagt om deling af kapital- og ratepensioner ved skilsmisse. Det er muligt at tinglyse en sådan ægtepagt.

Skævheder rettes op
I ægteskaber, der har varet mindre end cirka 5 år, skal man som udgangspunkt ikke se på pensionsordningerne. Der vil udelukkende blive tale om at inddrage dem, hvis der skal ydes fællesskabskompensation til den ægtefælle, der har den mindste pensionsordning – som nævnt ovenfor.

Det kan for eksempel blive aktuelt, hvis den ene ægtefælle har været hjemmegående, har arbejdet på deltid, har haft forlænget barselsorlov uden pensionsindbetaling eller har haft udlandsophold på grund af ægtefællens arbejde.

I sådanne tilfælde skal den bedst stillede ægtefælle sandsynligvis kompensere den dårligst stillede, hvis denne samlet set mangler mere, end hvad der svarer til to års pensionsopsparing på fuld tid.

Hvis ægteskabet har varet mere end 15 år, og der er store forskelle på ægtefællernes pensionsopsparing, kan der også blive tale om kompensation for at sikre, at den ene ikke stilles urimeligt med hensyn til pension.
Denne regel gælder dog ikke, hvis den dårligst stillede har udsigt til en årlig pension på mere end 135.000 kr.

Skifterettens afgørelse
Hvis en ægtefælle af den ene eller anden grund skal kompensere den anden part ved skilsmisse, skal kompensationen så vidt muligt betales kontant eller gennem en skævdeling af den øvrige del af boet.

Kan dette ikke lade sig gøre, skal pensionsordningerne deles i denne rækkefølge: Først en eventuel kapitalpension, derefter en ratepension og til allersidst kan en pensionskassepension komme i spil.

Hvis det kommer så langt, at der bliver tale om at dele pensioner ved skilsmisse, er det skifteretten, der skal fastlægge betingelserne for delingen som en del af skilsmissebetingelserne.

Pensionskassen får i givet fald besked om, hvem der skal have hvor meget og hvor længe.

Dette effektueres, når pensionen ad åre skal udbetales.

Lov med mange skøn
Den nye lov lægger op til mange skøn, hvilket kan medføre et behov for øget rådgivning.

– Pensionskassen vil rådgive efter bedste evne, selvom det nok ikke bliver en nem opgave. En optimal rådgivning forudsætter, at man kender begge ægtefællers pensionsforhold. Vi kender normalt kun vore medlemmers og ikke ægtefællernes pensionsforhold. Derfor kan der måske blive en del forbehold i vores rådgivning, siger Pensionskassens direktør Peter Bache Vognbjerg.

– Men man kan for eksempel få et overslag fra en advokat over, hvad en rådgivning vil koste. Mit bedste råd til et medlem i en skilsmissesituation er, at man skal sikre sig juridisk bistand, hvis der er den mindste risiko for, at pensionen kommer i spil ved en skilsmisse. Man kan finde en oversigt over loven på www.familiestyrelsen.dk under Separation og skilsmisse/Ægtefællers pensionsrettigheder. Her er der også svar på hyppigst stillede spørgsmål og en pensionsordbog over relevante pensionsbegreber.