Det er en gammel sandhed, at et farvel til arbejdslivet ikke bare er et farvel til nådesløse vækkeure, opgaver og en meget struktureret hverdag, men i lige så høj grad et farvel til en social sammenhæng. Måske har du som 60-årig ikke lyst til helt at opgive din kollegiale sammenhæng eller den strukturerede hverdag for den sags skyld. Men alligevel har du heller ikke lyst til at arbejde på fuld tid. Måske er en ugentlig fridag det, du har brug for?

Mange farmakonomer har igennem en stor del af deres arbejdsliv indbetalt til efterlønsordningen, hvor man efter de 60 år har ret til at træde tilbage. Men det er mere end det.

Efterlønsordningen giver også den enkelte mulighed for at fortsætte med at arbejde på nedsat tid, hvis det er det, man har lyst til. Arbejder du 29,6 timer eller mindre om ugen, kan du som fuldtidsforsikret få udbetalt efterløn op til 37 timer/uge. Tal fra FTF-A viser, at 550 farmakonomer på nuværende tidspunkt har mulighed for at gå på efterløn. 314 har allerede valgt at gå på efterløn, og heraf arbejder kun 83 samtidig med efterlønnen. Spørgsmålet er, om det lave antal farmakonom­er på efterløn og i arbejde er et udtryk for, at farmakonomer ikke ved, at den fleksible efterløn giver mulighed for at arbejde på nedsat tid. At efterløn ikke er ensbetydende med et farvel til arbejdslivet.

Tina Aistrup er konsulent i FTF-A og for hende er det vigtigt at slå på tromme for de muligheder, den fleksible efterløn giver. På spørgsmålet om, hvorfor så forholdsvis få arbejder og er på efterløn, siger hun:

– Mange er ikke klar over de muligheder, efterlønnen giver for at få mere tid, men alligevel ikke helt sige farvel til arbejdslivet. Måske er det noget med begrebet »efterløn«. Efterløn er ikke et andet ord for pension og ensbetydende med et farvel til arbejdsmarkedet.

Tina Aistrup pointerer videre, at FTF-A i sine tal ikke kan se, om der blandt medlemmerne, som har mulighed for at få udbetalt efterløn, findes nogen, der arbejder på deltid, men ikke får udbetalt efterløn samtidig. Om det forhold siger hun:

– Hvis man rent faktisk igennem mange år har indbetalt til efterlønsordningen, så er det jo fjollet ikke at gøre brug af ordningens muligheder, når de er der.

Økonomiske fordele hvis du venter, til du er 62 år

Udtrykket »mangel på hænder« er efterhånden en kliché, men ikke desto mindre er det sandt. Efterlønsordningen er skabt med en indbygget gulerod, og hovedårsagen til denne gulerod er netop at bibeholde folk på arbejdsmarkedet i så lang tid som muligt. Hvis du som farmakonom bliver på arbejdsmarkedet, til du er 62 år og har arbejdet 3120 timer, siden du fik dit efterlønsbevis, får du både mulighed for den højeste efterlønssats samtidig med, du kan optjene en skattefri præmie.

Tina Aistrup understreger, at gevinsten er – som man siger – til at tage og føle på. Hun er dog lidt bekymret for, at nogen tror, at de mister deres skattefrie præmie, hvis de går ned i tid og går på efterløn. Også selvom de er fyldt 62 og har arbejdet i 3120 timer.

– De magiske tal for at optjene til den skattefrie præmie er 62/3120. Er du fyldt 62 år og har arbejdet i 3120 timer, siden du modtog dit efterlønsbevis, optjener du stadig til den skattefrie præmie, selvom du går ned i tid. De tørre tal siger, at for hver gang du har arbejdet 481 timer, optjener du en portion til en værdi af knap 11.000 kr. I alt kan man optjene 12 portioner. På nedsat tid tager det af naturlige årsager længere tid, og du når ikke alle 12 portioner, men så får du jo også udbetalt efterløn, siger hun.

»Onsdag er min ugentlige fridag«

Bente Friis og Aase Christensen er begge farmakonom­er og arbejder henholdsvis i medicinalbranchen og på et apotek. De er begge fyldt 62 år og er på fleksibel efterløn. Og begge er meget glade for ordningen. Det giver dem mulighed for at have kontakt med arbejdsmarkedet og deres fag samtidig med, at de får mulighed for at få plads til andre ting i livet.

I stedet for kortere arbejdsdage, vil Aase Christensen gerne have hele fridage. Sammen med sine kolleger på Svane Apoteket i Viborg planlægger hun ugeplaner typisk for tre uger ad gangen på en måde, så hun svinger mellem at have to eller tre hele fridage om ugen. Hun trives godt med sine fridage, som hun bruger på sine fritidsinteresser, sine venner og familie.

Siden 1974 har Bente Friis arbejdet som farmakonom i private medicinalvirksomheder. Tidligere på året stod hun pludselig uden arbejde, da hendes daværende firma flyttede produktionen til udlandet.

Fem uger senere fyldte hun 62 år og nåede derfor kun at være arbejdsløs i fem uger. Da hun fyldte 62 år, gik hun på efterløn, og ordningen gav hende ro til at koncentrere sig om udelukkende at søge arbejde inden for sit fag. Skæbnen ville, at hun kort tid efter blev kaldt til samtale i en anden medicinalvirksomhed. Selvom det nye firma faktisk søgte en medarbejder på fuld tid, lagde Bente Friis til ansættelsessamtalen kortene på bordet, sådan som hun gerne ville have det: Nedsat tid.

– Rådgivningen fra Farmakonomforeningen var virkelig god i hele processen. Ud over at præsentere muligheden for efterløn, oplyste faglig konsulent Aase Sardorf mig om, at jeg sagtens kunne undgå at nævne efterlønsordningen, hvis jeg ikke havde lyst til det. Og netop det havde jeg det godt med. Jeg sagde, som ret var, at jeg gerne ville arbejde 29,6 timer om ugen, og resten ville blive suppleret op. Det accepterede de uden at spørge mere ind til det. Nu har jeg fast fri om onsdagen, og den bruger jeg med mine venner eller i haven. Jeg trives virkelig godt på denne måde, slutter hun.

Navnet Bente Friis er opdigtet, men hendes rigtige navn er redaktionen bekendt. Hun har det bedst med at holde sin efterlønsordning og sin arbejdsplads adskilt. Hvilket hun er i sin gode ret til. Ansatte har ikke pligt til at oplyse om deres brug af efterlønsordning.