Et negativt årsresultat på 9,6 % som følge af finanskrisen ændrer ikke på Pensionskassens mange-
årige målsætning om, at medlemmerne kan se frem til en økonomisk tryg pensionisttilværelse
Heller ikke regnskabet for 2008 i Pensionskassen for Farmakonomer undgik at blive ramt af den værste finanskrise siden den store depression i 1930´erne. Efter en farefuld færd gennem et voldsomt økonomisk uvejr kom årsresultatet ud på den anden side af orkanens øje med et negativt afkast på 9,6 %.
Det svarer i tørre tal til et minus på 306 mio. kr. og et negativt investeringsresultat på små 645 mio. kr. efter afgift. Dermed faldt egenkapitalen fra 1.295 mio. til 989 mio. kr.
Selvfølgelig ikke et resultat som Pensionskassens formand Susanne Engstrøm er særlig stolt af, men som hun alligevel betragter som acceptabelt, fordi det i realiteten afspejler det vanskelige marked ud fra den risikoprofil, som Pensionskassen har valgt.
Og så er der jo lige det dér med, at man må tage det sure med det søde, hvilket også gælder for formænd for en pensionskasse især i disse krisetider, som hun nævnte på generalforsamlingen i København den 27. april. Hun glædede sig dog over at være formand for en pensionskasse, der klarede sig rimeligt i 2008 sammenlignet med så mange andre.
Resultatet ændrer ikke på Pensionskassens mangeårige målsætning om, at medlemmerne kan se frem til en økonomisk tryg pensionisttilværelse. Det budskab var med til at cementere den gode stemning i salen, hvor rækken af dystre tal trods alt ikke formåede at få et negativt overtag blandt de lidt flere end normalt fremmødte farmakonomer i den fyldte sal.
Vers fra Svantes viser var det gennemgående tema i årsrapporten. Nogle ville måske mene, at Sangen om Larsen og Det sku’ vær’ så godt, men så er det faktisk skidt havde været et bedre valg. – Når vi alligevel har valgt Svantes viser, er det fordi, at også i krisetider skal vi være positive og se fremad. Noget vi glæder os til som symboliseret i Om lidt er kaffen klar, sagde Susanne Engstrøm.
Tankevækkende udvikling
Pensionskassens største aktiv – medlemstallet – er siden 2007 blevet forøget med 119, så Pensionskassen ved udgangen af 2008 havde i alt 6.970 medlemmer. Ud af dem er 1.149 pensionerede og yderligere 127 er på børnepension.
I løbet af de seneste 5 år er der sket en stigning i antallet af pensionerede medlemmer på 434. I samme periode er der kommet 476 nye medlemmer til, og dermed er der sket en mindre nettotilgang af aktive medlemmer.
Susanne Engstrøm fokuserede lige netop på dette forhold i lyset af, at Pensionskassen har 2.793 medlemmer over 50 år, som inden for de næste 15 år vil gå på pension.
– Det betyder, at vi i årene fremover står med nogle udfordringer i vores fag. Hvis tilgangen fortsætter på det nuværende niveau, vil der om 15 år være flere end 1.300 færre aktive farmakonomer. Det er der så også nogen, der prøver at gøre noget ved, men det er alligevel tankevækkende, sagde Pensionskassens bestyrelsesformand.
Ud over konsekvenserne af finanskrisen både globalt og lokalt fik også Pensionskassens investeringsstrategi et par ord med på vejen. Gennem den fastlagte strategi søger bestyrelsen at afbalancere risikoen i forhold til medlemssammensætningen. Men stort set alle aktivtyper faldt i 2008, hvilket ingen umiddelbart kunne dæmme op for, og Pensionskassens tab er derfor på højde med tabene i de pensionskasser, man normalt sammenligner sig med.
Fornuftigt at gå over på ny ordning
Pensionskassen tilskriver 3 % i kontorente til de medlemmer, der har valgt at være på ny ordning og 4½ % til medlemmer, der har valgt at blive på den gamle ordning. Susanne Engstrøm fremhævede, at medlemmer på ny ordning sidste år fik tilskrevet 5½ % og medlemmer på gammel ordning 4½ %. Samtidig fik de medlemmer, der var med i omvalget på det tidspunkt, forøget depotet med 15 %. Dermed er der meget at »give af«, før fordelen er »ædt op«. Det var således en fornuftig beslutning at gå over på ny ordning.
Udgifterne pr. forsikret medlem steg med 100 kr. til 1.133 årligt. Forhøjelsen skyldes primært den generelle stigning i omkostningsniveauet. Myndighederne stiller også de samme krav til små som store aktører, hvilket betyder, at omkostningerne tynger mere i de små kasser.
Fra 2010 skal Pensionskassen omlægge edb-systemer i forbindelse med et krav om indførelse af en individuel skat på pensionsafkast, og det betyder øgede omkostninger. Det samme gør kravet om at etablere et revisionsudvalg til at overvåge den uafhængige revisions arbejde. Der skal nu sidde mindst én person med en regnskabsmæssig baggrund i bestyrelsen, hvilket Susanne Engstrøm betegnede som en omgang fordyrende dobbeltkonfekt.
Også Pensionskassen for Værkstedsfunktionærer i Jernet’s forventede udtrædelse af administrationssamarbejdet i Medlemspension om nogle år vil yderligere bringe omkostningerne i vejret. Så udgifter nu og fremover er til at få øje på, og det tvinger bestyrelsen til at tænke i alternative baner og overveje samarbejde eller strategiske alliancer med andre pensionskasser de kommende år, hvis Pensionskassen fortsat skal kunne bevare sin selvstændighed.
Bestyrelsen arbejder aktuelt med at få nedbragt huslejeomkostningerne. Lejemålet i Amaliegade er steget ret meget, og derfor planlægges måske allerede sidst på året at flytte til nye lokaler på Frederiksberg, hvor også Bankpension og Letpension får adresse.
Susanne Engstrøm rettede en varm tak til de fremmødte farmakonomer og udtrykte glæde over, at en så stor procentdel af medlemmerne var mødt frem for at få en uddybning af indholdet i årsrapporten.
– Man er ikke tilfreds, når man taber penge. Det er klart. Men skyer har det jo med at drive over, også de økonomisk tunge. Jeg er glad, fordi I kom og for, at I har tillid til, at vi i bestyrelsen gør det så godt som muligt. Det er dejligt, sagde Susanne Engstrøm afslutningsvis.