Den gode besked fra farmakonomerne Marianne Rosengaard Bæk og Jette Dahl Nielsen på Lemvig Apotek er, at apoteksansatte kan øge kvaliteten betragteligt i astma-inhalation på plejehjemmene.

Den dårlige besked er, at der foreløbig ikke ser ud til at være penge til at dække den ydelse fra apoteket.

De to ansatte fra Lemvig Apotek har netop lagt sidste hånd på en rapportering om et forsøg med at tjekke inhalationen på byens største plejehjem med midler fra Farmakonomforeningens udviklingspulje.

– Vi er jo vant til at gøre den slags i skranken. Og da Apotekerforeningen så satte sin kampagne om tjek på inhalation i gang, så tænkte vi, at vi også måtte ud af huset. For vi kunne se i forsendelsen, hvor meget astma- og KOL-medicin, der går til plejehjemmene, siger Jette Dahl Nielsen.

Mange fejl

De to farmakonomer tog ud til plejehjemmet i februar for at se på sagerne og give instruktioner og uddele tjek-skemaer, der kunne benyttes af personalet til at repetere proceduren. Og så vendte de tilbage et par måneder efter for at se, om deres indsats havde båret frugt.

– Vi tog kun det ene plejehjem. For vi ville se, om der var grundlag for at gøre en indsats i det hele taget. Og det må vi sige, at der er.

Der var mange fejl i inhalationsteknikken, fejl vi også ser i skranken, siger Marianne Rosengaard Bæk. Hun tilføjer, at man med indsatsen kun tjekkede astma- og KOL-patienter i brugen af devices, men ikke egentlige inhalationsapparater.

– I Apotekerforeningen har man anslået, at der sker fejl i inhalationen i næsten halvdelen af tilfældene, supplerer Jette Dahl Nielsen og henviser til, at forkert inhalationsteknik reducerer medicinens effekt med over 50 procent. Og det kan betyde, at astmaen ikke kommer under kontrol, og at sygdommen forværres, hvilket er en stor belastning for de ældre.

Vel modtaget

Jette Dahl Nielsen skynder sig at understrege, at fejlene i de ældres inhalation er forståelige, da mange af de ældre selv har taget deres vaner med sig ind på plejehjemmet, hvor den praksis så er fortsat.

– Så plejepersonalet har helt sikkert været i god tro. De har ikke vidst bedre, før vi ankom. Og de har også meget andet om ørerne, siger hun. Hun tilføjer, at hun og kollegaen fik en rigtig god modtagelse, både da de henvendte sig til områdelederen, og da de kom ud til plejepersonalet, som viste sig at være meget tilfredse med at få rettet fejl.

– Beboerne har jo i de fleste tilfælde svært ved selv at korrigere deres fejl, så det var vigtigt, at det var plejepersonalet, vi fik fat i. Og vi sørgede da også for at blive introduceret på en pæn måde til beboerne ifølge med plejepersonalet, siger Marianne Rosengaard Bæk.

– Det ville jo være at overtræde de ældres grænse at gå ind alene, mener hun.

Bedre fokus

Efter at have instrueret plejepersonalet i første omgang, lod de to farmakonomer gå omkring otte uger, inden de vendte tilbage til plejehjemmet for at se, om inhalationsteknikken var blevet forbedret.

– Der var helt mærkbare forbedringer. Hvor der før, vi kom til, havde været tale om fejlinhalationer i langt over halvdelen af tilfældene, fik vi helt sikkert nedbragt fejlene, siger Jette Dahl Nielsen.

Den fremherskende fejl var en forkert hovedstilling, hvorfor luftvejene ikke bliver ordentlig åbnet. Og ofte blev der ikke skyllet mund ved de præparater, hvor det er nødvendigt.

– Enkelte steder var vi faktisk ude for, at devicen var opbrugt, så det er klart, at vi virkelig kan gøre en forskel med vores tjek, da vi udelukkende kommer med fokus på medicinering, påpeger hun.

Vigtige kontaktpersoner

Med erfaringer for fejl ved inhalationen, kom det ikke helt bag på de to farmakonomer, at der også sker fejl på plejehjemmet.

– Det kan der rettes op på. Men til vores overraskelse viste det sig også, at det ikke var ligegyldigt, hvem vi instruerede. Kontaktpersonerne, der er plejepersonale med specielt ansvar for den enkelte, var meget bedre til at efterkomme instruktionerne og fortsætte korrekt, end andre blandt plejepersonalet, der kommer og går på skift hos de ældre, påpeger Jette Dahl Nielsen. Og hun tilføjer, at dette måske skyldes, at kontaktpersonen har det overordnede overblik over de beboere, som hun har ansvar for.

Bedre sundhed og besparelser

Jette Dahl Nielsen og Marianne Rosengaard Bæk er på baggrund af deres erfaringer slet ikke i tvivl om, at de ældre med luftvejslidelser kan få et bedre liv, hvis plejepersonalet instrueres i inhalation.

– Det er den ene side af sagen. Den anden er, at der sikkert også er penge at spare i det lange løb ved mindre sygdom og dermed mindre plejebehov samt færre indlæggelser, påpeger Marianne Rosengaard Bæk. Det rækker apotekets økonomi dog ikke til, og i forbindelse med kampagnen om tjek på inhalation dækkes kun indsatsen i skranken.

– Og i skranken tager det cirka ti minutter at instruere, hvor det ude på plejehjemmet tager noget længere tid med kontakt og instruktion, supplerer Jette Dahl Nielsen og fortæller, at resultaterne af deres indsats nu er blevet forelagt på plejehjemmet.

– Der er behov for instruktion og tjek, men der er ikke afsat midler til det. Så foreløbig kan vi tage instruktion i inhalationsteknik med på vores årlige aftenmøde med plejepersonalet i vores sundhedsuge, hvor vi får besøg af forskellige firmaers repræsentanter. Her vil vi indlede aftenen med en halv time til instruktion i inhalation, mener Marianne Rosengaard Bæk, som oplyser, at der her møder 80-100 plejere op.

– På den måde kommer vi ud til langt flere plejere. Og den her slags tjek uden for huset åbner også for andre muligheder som for eksempel medicinservice, men det kræver altså økonomi. Kommer det godt i gang, vil det kræve planlægning på apoteket og på sigt måske flere ansatte på apoteket, hvor vi i forvejen har travlt, lyder det fra hendes kollega. De to vil nu sende rapporten til kommunens sundhedsforvaltning til inspiration og orientering og i mellemtiden håbe på, at deres instruktioner huskes på plejehjemmet, samt at der bliver økonomisk mulighed for at komme videre til kommunens andre plejehjem.

Hvor blev de ældre af

– Plejehjemmene har jo interesse for apoteket i forbindelse med tilbud om sundhedsydelser. Vi skal have sundhedsydelserne ud over skranken, og som uddannet sygeplejerske ved jeg jo, hvor vigtigt det er, at inhalationerne fungerer, siger faglig konsulent i Farmakonomforeningen Hanne Krogh.

– Og på plejehjemmene er der ikke tilstrækkelig viden blandt personalet til at tjekke inhalationen, vurderer hun og mener derfor ligesom rapportens forfattere, at der ligger en opgave og venter stort set hele landet over.

– Det er nok helt rigtigt, at man med tjek på inhalation skal have en formaliseret kontakt til en bestemt kontaktperson blandt plejepersonalet for at sikre kvaliteten i rådgivningen, vurderer hun.

– Men som rapporten også påpeger, er betalingen for ydelsen på plejehjemmene altså ikke tilstrækkelig til at dække den tid, rådgivningen tager for apotekets personale. Det må der rettes op på, for det kan ikke være rigtigt, at vi her har en gruppe borgere, der ikke skal have rådgivning om inhalation, blot fordi de har svært ved at komme på apoteket. Og de har oven i købet større behov end gennemsnittet af befolkningen, påpeger Hanne Krogh og henviser til, at der i forhold til den yngre del af befolkningen er iværksat et projekt under Pharmakon om compliance for astmapatienter under 45 år.

– Men hvor er de ældre blevet af, spørger hun og hilser det velkomment, at en del af svaret på det spørgsmål kommer fra rapporten, der jo understreger behovet for rådgivning af den gruppe.

Jette Dahl Nielsen og Marianne Rosengaard Bæks rapport om forsøget kan ses på Farmakonomforeningens hjemmeside under Medlem – Projekter i udviklingspuljen: Astma og compliance hos plejehjemsbeboere.