– Det nye i ydelsen Tjek på compliance – en rådgivningsydelse for astmatikere er, at den fokuserer på identifikation af complianceproblemer og lægemiddelrelaterede problemer, og det er en anden type rådgivning, end farmakonomer er vant til, fortæller sektionsleder, cand.pharm., ph.d, Charlotte Rossing, Pharmakon, som har ledet projektet. – Farmakonomer er vant til at rådgive om lægemidler, bivirkninger og teknisk brug af lægemidler, men i det øjeblik vi snakker compliance, så taler vi om adfærd og om at ændre folks adfærd. Og det er et nyt – og oplagt – område i fremtidens apotekspraksis.

I oktober 2007 udkom rapporten: Tjek på compliance – en rådgivningsydelse for astmatikere, og den præsenterer resultater fra udviklingen og evalueringen af ydelsen. Rapporten er udarbejdet af Pharmakon og støttet af Farmakonomforeningens Udviklingspulje.

– Formålet med projektet har været at udvikle og evaluere en kort, målrettet complianceydelse, der kan anvendes til at hjælpe astmatikere til en øget implementering af lægemiddelbehandlinger samt til at undersøge, om en sådan ydelse kan gennemføres af farmakonomer i apotekets skranke, fortæller hun. – Evalueringens formål var at dokumentere, om farmakonomer kan bidrage til at identificere astmatikere med potentielle complianceproblemer og bidrage til løsning af problemerne ved en kort, målrettet rådgivningsydelse.

Ydelsen blev afprøvet på fem apoteker med deltagelse af to farmakonomer pr. apotek. Hvert apotek gennemførte 30 ydelser, hvor hver farmakonom som minimum skulle gennemføre 10 ydelser. Målgruppen var astmatikere mellem 18 og 45 år. Afprøvningen forløb over otte uger i foråret 2007.

Forud for afprøvningen havde de farmakonomer, som deltog i projektet, gennemgået et uddannelsesforløb. På en uddannelsesdag blev de blandt andet undervist i teori om compliance og særlige forhold vedrørende complianceproblemer og astma, og de fik mulighed for at arbejde med cases. Derefter fulgte en forberedelsesperiode, hvor de blandt andet havde adgang til træningsdvd’er med eksempler på, hvordan ydelsen kunne tilbydes, og de blev opfordret til at benytte Pharmakons Lær, træn og læs til selvstudie om astma, og endelig blev de bedt om at afprøve ydelsen i skranken.

Astmatikerne fik det bedre

Der blev identificeret 85 astmatikere, som havde et eller andet problem med deres astmabehandling. Hos 47 gik problemet specifikt på uhensigtsmæssig brug af deres astmamedicin. De hyppigst tilbudte rådgivningstiltag var information om astmamedicin (66 %), information om astma (56 %) og information om bivirkninger (47 %). Den compliancestøtte, der blev tilbudt oftest, var individuelle huskesystemer (21 %).

Astmastatus blev opgjort, da ydelsen blev tilbudt, og 4-8 uger efter. Der blev set forbedringer på daglige symptomer, på natlige symptomer og på antal sygedage. Forbedringen på natlige symptomer var signifikant.

Tidsforbruget på ydelsen var gennemsnitligt 7,8 minutter med en spredning på 1-20 minutter.

– Konklusionen er, at afprøvningen af ydelsen forløb tilfredsstillende, fortæller Charlotte Rossing. – Det var muligt for de deltagende farmakonomer at identificere relevante astmatikere, der enten havde complianceproblemer eller havde risiko for at få det. Og det var muligt at tilbyde relevant rådgivning, som kunne give patienten viden om sin sygdom og lægemiddelanvendelse samt huskestøtte, hvor det var relevant.

– Endda med en forbedring af astmastatus i gruppen af patienter, der blev ringet op efterfølgende, tilføjer hun. – Forbedringen var signifikant på de natlige symptomer, og det er et godt resultat. For hvis du er blevet effektivt behandlet i løbet af dagen, så vågner du ikke om natten med astmasymptomer.

– Det lykkedes også farmakonomerne at gennemføre ydelsen inden for den afsatte, gennemsnitlige tidsramme på 10 minutter, fortsætter hun og fortæller, at netop tiden for flere farmakonomer var en udfordring. – Men stort set alle havde den holdning, at tiden er der ikke, men det er noget, vi tager. På en eller anden måde er det så befriende at høre. De ved godt, der ikke er tid, men de tager det på sig og siger, at det vil vi – og så kan det også lade sig gøre.