– Den største overraskelse i projektet var faktisk, at mange af de astmatikere, som vi troede havde helt styr på deres medicin, og som også selv troede, at de tog deres medicin rigtigt, rent faktisk ikke gjorde det helt så godt, når vi spurgte lidt dybere ind, fortæller farmakonomerne Birte Nissen og Anne Marie Bjerregård, Varde Apotek, som deltog i projektet Tjek på compliance – en rådgivningsydelse for astmatikere.

Denne opfattelse kan Charlotte Rossing bekræfte: – På det afsluttende evalueringsseminar fortalte de deltagende farmakonomer, at de i projektet var blevet positivt overraskede over, hvor meget de kunne rykke for deres patienter og de problemer, de havde, med deres astmabehandling, fortæller hun. – Men vores erfaring med complianceprojekter er, at når man først begynder at kratte i overfladen, så finder man ofte ud af, at patienterne ikke tager deres medicin, som de skal.

– Projektet var derfor en stor succesoplevelse for de deltagende farmakonomer. For alle havde bagefter den følelse, at de kunne rykke rigtig meget og virkelig gøre en forskel, tilføjer hun.

Den største barriere

– Det forbavser mig, at vi kunne fange så mange, hvor både vi og de egentlig troede, at de vidste, hvad de gjorde, fortæller Anne Marie Bjerregård. – I dagligdagen kommer vi jo ikke så langt ind i en samtale med patienten. Men med denne ydelse fik vi mulighed for at gå dybere. Og så viste det sig, at alt for mange astmatikere jonglerer rundt mellem deres forebyggende astmamedicin og anfaldsmedicinen – uden helt at have styr på, hvornår det er optimalt at bruge det ene og hvornår det andet.

En af de største barrierer for farmakonomerne i projektet var at skulle gå så tæt på patienten: – Vi er vant til at spørge, hvordan det går med at bruge medicinen. Og så er svaret ofte »Godt«; og det er så det. Nu skulle vi bore lidt mere i de der små informationer, vi fik fra patienten. Og det var godt nok svært i starten. Men vi fik da mod på det, da det virkelig viste sig, at det ikke altid gik helt så godt, fortæller Birte Nissen. – For mig handler det om øvelse – om at blive ved. Og det blev helt klart lettere for mig at stille spørgsmål, som projektet skred frem.

– Jeg vil så gerne fortælle, hvordan patienterne skal gøre. Nu skulle jeg i stedet spørge og lytte til, hvordan de gjorde, og så skulle vi sammen finde en løsning, hvis der var problemer, fortæller Anne Marie Bjerregård. – Det var en anden måde at rådgive på, og den var lidt svær for mig i starten.

Gennem projektet lærte hun, at med et par ganske enkle og få spørgsmål kan man ofte få løst op for den ønskede compliancesamtale: – Hvordan har du det i grunden? Har du nattehoste? Det er gode indgangsspørgsmål. For hvis de virkelig har nattehoste, så kommer man hurtigt ind på folk. Og netop nattehoste er noget, som astmatikere ofte har vænnet sig til og derfor slet ikke er opmærksomme på, at det kan forbedres ved bedre medicinering.

Begge farmakonomer har følt sig godt rustet via det uddannelsesforløb, de har været igennem på Pharmakon: – Det havde været svært at komme i gang uden. Undervisningen var meget casebaseret, og det havde vi brug for – for at kunne træne denne anderledes rådgivning, fortæller de og tilføjer, at de også på apoteket sørgede for at blive opdateret omkring astma og astmamedicin, ligesom de flittigt benyttede sig af Pharmakons selvstudieprogram Lær, træn og læs om astma.

Bedre compliance med huskestøtte

Farmakonomerne stillede spørgsmål til patienterne ud fra en spørgeramme, hvor man spurgte ind til daglige og natlige symptomer, som relaterer sig til astma, ligesom de blev spurgt, om der var lægemiddelrelaterede problemer. Derefter blev der rådgivet omkring complianceproblemer og eventuel huskestøtte.

Ifølge rapporten har farmakonomerne primært rådgivet omkring lægemidlerne, astma og bivirkninger, og som compliancestøtte har de primært tilbudt individuelle huskesystemer: – Farmakonomerne har talt med astmatikerne om, hvornår de har svært ved at huske at tage deres medicin, og så har de i fællesskab fundet nogle huskesystemer med afsæt i patienternes verden, som kan hjælpe dem.

For eksempel at stille astmamedicinen ved siden af tandbørsten eller lægge den i bilen. Eller hvis de altid glemmer medicinen, når de skal i sommerhuset, så sørge for at have medicinen begge steder osv., fortæller Charlotte Rossing.

Et afsides sted

Af rapporten skinner det igennem, at for at ydelsen bliver en succes, skal der være opbakning både fra ledelsen og personalet. Derudover skal der også være fysisk rum til, at man kan rådgive i fred og ro.

På Varde Apotek foregik rådgivningen i skranken: – Når vi skulle yde Tjek på compliance, trak vi lidt afsides hen til et modul i skranken, hvor der ikke er tilknyttet en kasse. Det er også der, vi har alle vores brochurer. Det fungerede fint, fortæller Birte Nissen. – Man kan ikke stå og tale hen over kasseapparatet sammen med andre kunder. Det er for tæt.

Begge er enige om, at det har været et rigtig godt og relevant projekt – og sjovt at være med: – Vores patienter var rigtig glade, når de gik fra apoteket efter at have fået tilbudt ydelsen Tjek på compliance, og for vores eget vedkommende er det fantastisk at kunne tilbyde en ydelse, der virkelig rykker noget.

– Det er bestemt en naturlig opgave for apoteket – og farmakonomerne, siger de to og håber, at ydelsen kan blive en del af apotekets øvrige tilbud om sundhedsydelser.