Faaborg Løve Apotek var et af de tolv fynske apoteker, som deltog i Pharmakons projekt om Sikker og effektiv brug af blodtryksmedicin.

Herfra deltog farmakonom Pernille Rosager Nielsen sammen med en farmaceut. De to udgjorde i forvejen apotekets ekspertgruppe inden for blodtryksområdet: – Vi har mange blodtrykspatienter. Men i dagligdagen i skranken kan vi ikke altid få det helt klare billede af, om disse patienter nu også tager medicinen, som lægen har tænkt sig, fortæller hun. – Så hvis vi gennem dette projekt kunne øge disse patienters forståelse for, hvorfor de er i lægemiddelbehandling, og hvad det for eksempel betyder, hvis de ikke tager medicinen, som ordineret, så ville det være rigtig godt. Og endnu bedre hvis vi samtidig kunne øge patienternes livskvalitet, patientsikkerheden og tillige spare samfundet for en masse penge, var vi nået langt.

Og efter endt projekt kan hun konstatere, at det virkelig har rykket noget for de patienter, som deltog i projektet på Faaborg Løve Apotek: – Jeg har virkelig følt, at jeg har gjort en forskel for patienterne og givet dem noget med i bagagen, de kan bruge fremover, fortæller hun.

Individuelle aftaler med patienten

I projektet indgik dels en kort og dels en længere samtale, som skulle varetages af henholdsvis en farmakonom – Pernille Rosager Nielsen – og en farmaceut. Den korte samtale tog cirka 20 minutter, den lange omkring en time. Samtalerne, som tog udgangspunkt i en spørgeramme udarbejdet af Pharmakon, forløb over fire gange det år, som projektet varede. Ved hver samtale blev også blodtrykket målt.

– Under samtalen skulle vi i fællesskab med patienten aftale mål for, hvordan patienten kunne forbedre sin compliance adfærd. Det vil sige lægge en plan for, hvad patienten gerne ville opnå og hvordan. Det handlede om at tage udgangspunkt i patientens egen historie, erfaring­er og deres mest betydende problem og så derigennem skabe et individuelt program for at optimere den videre behandling, fortæller Pernille Rosager Nielsen, som blandt andet brugte den motiverende samtale for at få patienten til selv at fortælle og erkende, hvad det var, vedkommende skulle gøre. – Min opgave var at få patienten til at indse vigtigheden af at tage sin medicin og/eller få ændret nogle dårlige vaner. Ligesom jeg skulle få patienten til at forstå, hvad konsekvensen kunne være, hvis han eller hun ikke gjorde det.

Ofte var problemet, at patienterne ikke fik taget medicinen, som lægen havde ordineret, og her handlede det for Pernille Rosager Nielsen om at finde ud af hvorfor, og hvad man kunne gøre: – Min opgave var at finde ud af, hvorfor de ikke fik taget deres medicin. Om det var, fordi de var på arbejde, om de bare var glemsomme, eller om det var, fordi de følte, at den ikke virkede. I langt de fleste tilfælde var det, enten fordi de glemte den, eller fordi de ikke kunne mærke virkningen, fortæller hun. – Og så måtte jeg dels give en form for patientuddannelse i forhøjet blodtryk og dels hjælpe dem til selv at komme med forslag til, hvad de kunne gøre. Det kunne for eksempel være, at en patient havde svært ved at huske at tage en tablet hver morgen. Så måtte jeg sammen med patienten finde ud af, hvad han/hun gjorde hver morgen. Og var det at sætte kaffe over, så kunne løsningen være at stille tabletterne ved siden af kaffen.

– Patienterne kunne også blive tilmeldt en sms-service, så vi kunne sms’e, når de skulle tage medicinen. Men jeg havde nu primært ældre patienter, som ikke lige var en målgruppe med mobiltelefon, men det kan være en løsning ved yngre patienter, tilføjer hun.

Om at motivere patienten

En af hendes patienter var en meget overvægtig kvinde med forhøjet blodtryk, som hverken motionerede eller gjorde andet for at tabe sig: – Jeg fortalte hende om sammenhængen mellem fysisk aktivitet, overvægt og forhøjet blodtryk, og hvad der kunne ske om ti år, hvis hun bare fortsatte den linje, hun hidtil havde kørt, fortæller Pernille Rosager Nielsen, som gennem samtalen fik patienten til at forstå vigtigheden af at tabe sig. – Vi satte sammen det mål, at hun skulle tabe ti kg. Det blev nu kun til syv kg i løbet af projektet, men hun tabte sig da, blodtrykket faldt, hun fik det bedre og var glad for dels at få noget viden og dels at se et resultat af sin egen indsats.

En vigtig pointe for denne kvinde var, at hun ikke skulle lave alt om på en gang, men starte i det små: – I første omgang aftalte vi bare, at hun skulle skære ned på fedtet og måden, hun tilberedte maden på. Samtidig blev hun udstyret med et indkøbskort, hvor hun – når hun var ude og handle – kunne se, hvor meget fedt, der maksimalt måtte være i kosten, og hvor meget fiber, der mindst skulle være, fortæller hun. – Samtidig fortalte jeg hende om motion og vigtigheden af, at hun fik sin puls op. Og også det tog hun til sig som en udfordring.

Om at sluge en kamel

– I langt de fleste tilfælde handlede det om at rådgive om ændret compliance adfærd frem for – som vi er vant til på apoteket – at rådgive om lægemidler, bivirkninger og dosering, fortæller Pernille Rosager Nielsen. – Og selvfølgelig skulle jeg lige sluge en kamel først. For man gik ofte ret tæt på patienten, og indimellem følte jeg mig lidt som en forælder med løftet pegefinger. Men omvendt havde jeg også hele tiden i baghovedet, at det jo ikke var for min egen skyld. Det var for patientens.

Og heldigvis oplevede hun kun positive reaktioner fra deltagerne i projektet: – Alle var glade for samtalerne, og de fleste fik den aha-oplevelse, at her var noget, de ikke vidste om deres sygdom, deres behandling og dem selv. Og det gjorde det let at motivere dem for at sætte mål og arbejde alvorligt med at nå dem fra gang til gang, tilføjer hun. – Det at blive fastholdt og fulgt op betyder meget for patienterne, for – som de siger – er tiden ved lægen mange gange ikke til uddybende samtaler. Så her har vi mulighed for at kunne byde ind, hvis det blev en fast rådgivningsydelse på apoteket.

Samarbejde med lægerne

Det var Pharmakon, som ledede projektet, og det var dem, som på baggrund af udsendte spørgeskemaer udvalgte de blodtrykspatienter, som de 12 projektapotek­er skulle tilbyde den henholdsvis korte og lange rådgivningsydelse. Forud havde Pharmakon også orienteret de fynske praktiserende læger om projektet.

Projektapotekernes rolle var rent praktisk at lave aftaler med de udvalgte patienter og gennemføre rådgivningssamtalerne: – Jeg fik ganske enkelt en liste med navne på 12 patienter, som jeg kunne kontakte. Jeg skulle i alt gennemføre korte samtaler med ti patienter, som var mit bidrag til projektet. Farmaceuten fik tilsvarende 12 patientnavne for at kunne gennemføre ti længerevarende samtaler, fortæller Pernille Rosager Nielsen. – Forud for samtalen sendte vi også et brev med praktiske oplysninger til patienterne.

Også lægerne til de involverede patienter blev gennem brev fra apoteket orienteret om projektet, og om at deres patienter havde valgt at deltage heri: – Det var begrænset reaktion, vi fik fra lægerne. Tre læger meldte tilbage, at de syntes, det lød spændende, og at de glædede sig til at se, hvad det ville føre med sig. Og med dem fik vi en god dialog om behandlingen af de involverede patienter. Enkelte læger mente, at det skulle apoteket ikke blande sig i, mens resten ikke reagerede, fortæller hun. – Vi havde nok håbet på et bedre samarbejde med lægerne, da vi jo har fælles interesse i at sikre patienten en bedre compliance adfærd.

Nu også type 2 diabetikere

For Pernille Rosager Nielsen har det været rigtig spændende at være med i projektet, og hun er ikke i tvivl om, at den korte samtale er en rådgivningsydelse, som ligger helt naturligt for farmakonomerne. Selv har hun følt sig godt rustet til opgaven. Dels qua sit arbejde i apotekets ekspertgruppe inden for blodtryksmedicin og dels via diverse introduktionsmøder om projektet arrangeret af Pharmakon: – Generelt har vi farmakonomer en stor basisviden, så i det store og hele handler det om at få et brush-up inden for området, siger hun.

Faaborg Løve Apotek og Pernille Rosager Nielsen var også med i Pharmakons nye projekt om Sikker og effektiv medicinbrug for type 2 diabetikere. Dette projekt bygger på erfaringerne fra blodtryksprojektet, men med fokus på type 2 diabetikere.