Henover forår og sommer 2007 afsluttedes forskningsprojektet om sikker og effektiv brug af blodtryksmedicin, og rapporten Implementering af lægemiddelbehandlinger – Forbedret compliance og egenindsats blandt brugere af blodtryksmedicin blev udgivet.

Formålet med projektet var at finde ud af, hvordan blodtrykspatienter får det bedste ud af deres medicin, og resultatet var blandt andet, at der blev udviklet, afprøvet og beskrevet to apoteksbaserede rådgivningsmodeller til at hjælpe blodtrykspatienter til en øget og forbedret implementering af lægemiddelbehandlinger. En kort basismodel og en længere udvidet model. I forbindelse med afprøvningen af modellerne viste det sig, at det var mest optimalt, at farmakonomer varetog basismodellen, mens farmaceuter varetog den udvidede model.

Det lykkedes også via projektet at udvikle en samarbejdsmodel mellem praktiserende læger og apotekspersonalet.

12 fynske apoteker med 240 blodtrykspatienter og tilhørende praktiserende læger var involveret i projektet, hvor patienterne gennem individuelt sammensatte programmer fik en målrettet rådgivning til forbedring af deres compliance adfærd.

Derfor projektet

Baggrunden for projektet er, at mellem 10 og 20 procent af alle voksne danskere har forhøjet blodtryk. Hvis det ikke bliver behandlet, kan det føre til alvorlige sygdomme som blodpropper og hjerneblødninger. Behandlingen er meget ofte brug af lægemidler og næsten altid livsstilsændringer, som for eksempel rygestop, vægttab og motion.

Desværre viser undersøgelser, at halvdelen af patient­erne dropper ud af deres behandling inden for det første år, og af de patienter, som bliver i behandlingen, er det kun omkring halvdelen, som tager mindst 80 procent af den ordinerede medicin. Det betyder, at cirka 75 procent af de patienter, som er diagnosticerede med for højt blodtryk ikke får deres blodtryk under kontrol.

Fra forskningen ved man, at der kan være mange forskellige årsager til, at behandlinger med lægemidler ikke bliver gennemført, som lægen havde tænkt sig. Man ved også, at hvis man skal have succes med at løse problemerne, så skal der mange forskellige metoder til. Det skal være individuelle metoder, som tager udgangspunkt i den enkelte patients erfaringer og problem­er.

Målet for projektet var derfor at få mere viden og bedre metoder til at løse disse problemer.

Individuelle løsninger

Som første del af projektet blev der igangsat en spørgeskemaundersøgelse blandt de deltagende blodtrykspatienter. Den skulle give ny viden om, hvordan blodtryksmedicin blev brugt i hverdagen og beskrive art og omfang af de problemer, der måtte være. Anden del omfattede afprøvning af et individuelt rådgivningsforløb for tilfældigt udvalgte deltagere blandt dem, som også indgik i første del. I praksis var anden del af projektet en underenhed af første del. Formålet var at afprøve og evaluere to forskellige rådgivningsforløb, som kunne støtte brugere af blodtryksmedicin til at gennemføre deres behandling på en sikker og effektiv måde og med størst mulig tilfredshed. Formålet med rådgivningsforløbet var også at udvikle et partnerskab mellem patient, apotek og læge for at få de bedst mulige resultater af medicinen.

Ved starten af rådgivningsforløbet blev de udvalgte deltagere tilbudt enten et basisforløb eller et udvidet forløb ved lodtrækning (det vil sige en tilfældig fordeling mellem de to tilbud) – med patienternes egen historie og erfaringer, som det centrale udgangspunkt i hele forløbet. Det udvidede forløb, som varede cirka en time, satte fokus på mange faktorer, som kan påvirke compliance. Man talte med patienten om, hvad vedkommende ved om medicinen og sygdommen, hvad det betyder at tage den, om patientens livsstil, netværk og meget andet. Den kortere version af interventionsprogrammet, som kunne gennemføres på 15-20 minutter, fokuserede alene på det problem, som patient­en gav udtryk for, var det væsentligste, og som kunne påvirke compliance.

Ud fra denne samtale, en vurdering og eventuel tilretning af lægemiddelbehandlingen sammensatte apotek og blodtrykspatient så et individuelt program, som kunne være med til at løse eventuelle compliance problemer. Det vil sige, at patient og apotekspersonale i fællesskab fandt frem til nye løsninger, så patienten fik bedre muligheder for at gennemføre behandlingen. Patientens individuelle løsninger blev sammensat af forskellige tilbud, for eksempel individuelle coaching­samtaler (vejledningssamtaler) – kun i den udvidede model, huske-teknologier som for eksempel doseringsæsker, dosisdispensering, sms-beskeder, huskeredskaber, e-mails og dagbog eller undervisning og information, for eksempel i form af samtale med apo­-tekspersonalet om forhøjet blodtryk, årsager, forebyggelse, behandling og bivirkninger og/eller udlevering af skriftlige materialer om forhøjet blodtryk og oplysning om internethjemmesider om forhøjet blodtryk.

Patienterne kunne også blive henvist til andre ydelser, som kunne afhjælpe eventuelle livsstilsrelaterede problemer som rygning, overvægt og manglende motion. Og ved for eksempel problemer med bivirkninger eller med at få medicinen taget flere gange om dagen, kunne apotekspersonalet henvende sig til lægen, som så tog stilling til eventuel vurdering af behandlingen.

Patienten og apoteket havde i alt mindst fire samtaler i det år, projektet varede. Hver gang måltes også patientens blodtryk.

Samarbejde med lægen

En vigtig del af projektet var samarbejdet mellem praktiserende læge og apoteket om patientens compliance adfærd og lægemiddelforbrug. Derfor orienterede apoteket patientens læge ved inklusion af patienten. Og hvis patienten blev henvist til lægen på baggrund af samtalen, blev lægen orienteret forud herom med angivelse af årsagen til henvisningen. Lægen blev også kontaktet i tilfælde af tvivlspørgsmål om optimering af den enkelte patients medicinering. Ligesom lægen efter hver samtale blev orienteret skriftligt.

Mange tilbud til styrket compliance adfærd

Omkring 40 procent af de blodtrykspatienter, som deltog i projektet, havde problemer med deres compliance adfærd.

Af apoteket fik patienterne forskellige tilbud, som kunne styrke deres compliance adfærd. 92 procent af patienterne modtog information og rådgivning, 78 procent af patienterne modtog skriftligt materiale, 35 procent af patienterne blev henvist til hjemmesider, og 69 procent af patienterne modtog patientuddannelse på apoteket. 50 procent af blodtrykspatienterne modtog coaching og motivation af apotekspersonalet i forhold til deres compliance adfærd.

Af forskellige tekniske interventioner, der blev lavet med patienterne, kan nævnes: 22 procent af blodtryks­patienterne aftalte individuelle remindersystemer, 14 procent af patienterne fik tilbudt en elektronisk tabletbeholder (MEMS), 9 procent prøvede sms-reminders, og 6 procent af blodtrykspatienterne modtog e-mails for at huske at tage deres medicin. 3 procent afprøvede dosisdispensering, og 28 procent af patienterne benyttede andre doseringshjælpemidler. 31 procent af blodtrykspatienterne udførte hjemmemålinger af deres blodtryk, og 11 procent af patienterne førte dagbog.

Forbedret compliance adfærd

Konklusionen for blodtrykspatienterne, der har været med i programmet, har været en ændring/forbedring af deres compliance adfærd – både i forhold til deres medicin og til deres livsstil.

Cirka 40 procent af deltagerne vurderede, at deres viden blev forbedret. Cirka 20 procent af deltagerne vurderede, at deres symptomer blev forbedret. 8,3 procent af deltagerne følte, at deres evne til at tage medicin­en, som det stod på recepten, blev forbedret. 16,7 procent følte, at deres livskvalitet blev forbedret. Og over 50 procent af deltagerne vurderede, at deres forhold til og syn på apoteket blev forbedret.

En særlig samtale med lægen vurderedes at have den største nytteværdi, mens henvisning til læge fra apotek­et blev rapporteret som særdeles nyttigt. Måling af blodtryk, samtale på apoteket om medicin, gennemgang af PEM, vurdering af den samlede medicinering, undervisning om forhøjet blodtryk og skriftlig information vurderedes at have stor nytteværdi.

Bred støtte til projektet

Projektet Sikker og effektiv medicinbrug blandt brugere af blodtryksmedicin er sat i gang i regi af Forskningscenter for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse, som har basis på Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet. Ansvaret for gennemførelsen har ligget på Pharmakon i samarbejde med forskere fra Syddansk Universitet, Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet, det tidligere Fyns Amt (nu Region Syddanmark) og almen lægepraksis.

Projektet har fået en bevilling på 3,5 mio. kr. fra Apotekerfonden og cirka 500.000 kr. fra Hørslevs Fond og er også støttet af Farmakonomforeningen og Pharma­danmark.

Nyt projekt med type 2 diabetikere

Netop kombinationen af fokus på medicin og livsstil er også aktuel for andre kronikergrupper. Derfor blev der i begyndelsen af 2007 også startet projektet Sikker og effektiv medicinbrug for type 2 diabetikere. Dette projekt er finansieret af Sundhedsstyrelsens diabetespulje af 2004 med halvanden mio. kr. Projektet bygger videre på erfaringer fra Sikker og effektiv medicinbrug for blodtrykspatienter og afprøves på fire af de apoteker, som deltog i det tidligere projekt. Programmet, der afprøves, er tæt på programmet udviklet til blodtrykspatienter. Dette projekt er også afsluttet og afrapporteret.

Mere information om de to projekter fås hos udviklingskonsulent, cand.pharm. Lene Sørensen og sektionsleder, cand.pharm. Charlotte Rossing, Pharmakon.