Med udgangspunkt i erfaringerne fra Pharmakons forskningsprojekt om Sikker og effektiv brug af blodtryksmedicin er der nu også gennemført et projekt for at finde ud af, hvordan type 2 diabetikere får det bedste ud af deres medicin.
I februar 2008 beskrev Farmakonomen et forskningsprojekt om Sikker og effektiv brug af blodtryksmedicin. Formålet med dette projekt var at finde ud af, hvordan blodtrykspatienter får det bedste ud af deres medicin. Resultatet var blandt andet, at der blev udviklet, afprøvet og beskrevet to apoteksbaserede rådgivningsmodeller til at hjælpe blodtrykspatienter til en øget og forbedret implementering af lægemiddelbehandlinger. En kort basismodel og en længere udvidet model. I forbindelse med afprøvningen af modellerne viste det sig, at det var mest optimalt, at farmakonomer varetog basismodellen, mens farmaceuter varetog den udvidede model.
I de complianceydelser, der blev udviklet og afprøvet, blev der arbejdet med non-compliance ud fra et helhedsperspektiv. Og netop kombinationen af fokus på medicin og livsstil er også aktuel for andre kronikergrupper. Derfor startede Pharmakon i begyndelsen af 2006 projektet Sikker og effektiv medicinbrug for type 2 diabetikere.
Dette projekt bygger videre på erfaringerne fra det større projekt rettet mod blodtrykspatienter, der blev afprøvet på tolv fynske apoteker i perioden januar 2006 til januar 2007. Programmet Sikker og effektiv medicinbrug til type 2 diabetikere blev afprøvet på fem af de apoteker, som deltog i det tidligere projekt. Afprøvningen af programmet for type 2 diabetikere gennemførtes fra januar 2007 til juni 2007 og blev efterfølgende afrapporteret. I det følgende gennemgås hovedkonklusioner fra rapporten.
Non-compliance i et helhedsperspektiv
Formålet med projektet var blandt andet at finde ud af, hvordan type 2 diabetikere får det bedste ud af deres medicin. Og som nævnt blev der arbejdet med complianceadfærd set i et større perspektiv og ikke som en simpel fejl, der kan rettes. Efterlevelse af lægemiddelbehandlingen var således ikke et mål i sig selv, men blev selvfølgelig optimeret, hvis det var relevant. I stedet blev der arbejdet med en individuel og målrettet ydelse, der afspejlede den enkelte diabetikers behov, og hvor diabetikeren selv blev involveret i beslutningsprocessen.
En kort, en lang
80 type 2 diabetikere blev inkluderet i projektet på baggrund af en screening for potentielle complianceproblemer og blev derefter tilbudt et rådgivningsforløb på apoteket. Enten en kort basisydelse eller en længere udvidet ydelse. Der blev gennemført 167 samtaler i den udvidede ydelse og 156 i basisydelsen.
Basisydelsen, som i projektet blev leveret af farmakonomer, havde et tidsforbrug pr. patient på i alt cirka 80 minutter fordelt på fire samtaler, hvoraf den ene var en telefonkonsultation. Den udvidede ydelse, som blev leveret af farmaceuter, forløb over cirka 180 minutter fordelt på samme antal samtaler og en telefonkonsultation.
Da den udvidede ydelse tidsmæssigt var mere omfattende end basisydelsen, var der her tid til at komme rundt om flere aspekter af type 2 diabetikerens complianceproblemer. Der kunne således lægges vægt på rådgivning og coaching af diabetikeren samt identifikation og løsning af eventuelle lægemiddelrelaterede problemer. I basisydel-sen var der fokus på at afdække det væsentligste lægemiddelrelaterede problem og implementere løsninger på mulige complianceproblemer. Hvad, der var det væsentligste problem, blev defineret af patienten selv.
Med udgangspunkt i patienten
I begge tilfælde var det patientens egen historie og erfaringer, der var det centrale udgangspunkt for hele rådgivningsforløbet. Og ud fra denne samtale sammensatte patient og apotekspersonale i fællesskab et individuelt program, som kunne være med til at løse eventuelle complianceproblemer.
Både den udvidede og basismodellen forløb med et tjek af QSI (Quick Screen Instrument – et indledende spørgeskema for screening af complianceproblemer) og PEM (Personlige Elektroniske Medicinprofil) for at få et overblik over lægemiddelbehandlingen. Det efterfulgtes af en motiverende samtale – for den udvidede model en samtale med coachingteknik. Herefter blev der rådgivet og informeret om diabetes årsager, forebyggelse, behandling og bivirkninger, tolkning af måleresultater, ligesom der blev udleveret skriftligt materiale om diabetes og oplysning om internethjemmesider om diabetes. I basismodellen blev informationen primært givet i form af brochurer, mens den udvidede model indeholdt mere patientuddannelse, da der her var tid til mere.
Begge ydelser indeholdt også tilbud om forskellige redskaber for at bedre compliance herunder blandt andet redskaber for at huske at tage medicinen. Den hyppigst implementerede ydelse var selvmonitorering af blodsukker. Dernæst var de hyppigste implementerede ydelser MEMS (Medication Event Monitoring System – elektronisk tabletbeholder) og doseringsæsker. Andre eksempler var dosisdispensering, dagbog, sms og e-mail samt individuelle huskesystemer.
Patienterne kunne også blive henvist til andre ydelser, som kunne afhjælpe eventuelle livsstilsrelaterede problemer som rygning, overvægt og manglende motion. Ved alle samtaler blev der tillige målt blodsukker.
Klare forbedringer efter intervention
Ved interventionens start identificerede apotekspersonalet problemer med compliance eller lægemiddelbehandling hos type 2 diabetikerne på baggrund af deres spørgeskemabesvarelse og deres PEM. De to redskaber kan bruges til at identificere patienter med potentielle complianceproblemer i dagligdagen. Mere end halvdelen af type 2 diabetikerne fik identificeret mere end et problem.
Ved hver samtale på apoteket fik diabetikerne målt deres blodsukker. Og et resultat var, at blodsukkeret faldt fra første til sidste konsultation. Det samme gjaldt blodtrykket. I den udvidede ydelse blev blodtrykket målt ved hver samtale, og antallet af diabetikere, der havde problemer med blodtrykket, blev mere end halveret fra første til sidste samtale, ligesom der var et signifikant fald i det systoliske blodtryk fra første til fjerde samtale.
I forbindelse med den udvidede ydelse identificerede farmaceuterne også en del lægemiddelrelaterede problemer. Der var især tale om problemer med manglende effekt af lægemidler, ubehandlede indikationer, subterapeutiske doseringer, uhensigtsmæssig brug og non-compliance samt underforbrug. En del type 2 diabetikere havde endvidere problemer med sikkerhed og uønskede bivirkninger. Desuden identificerede farmaceuterne problemer med substitution og bivirkninger hos mere end en fjerdedel af type 2 diabetikerne i den udvidede ydelse.
Manglende motivation for at ændre livsstil
I programmet blev der lagt vægt på at finde årsagerne til type 2 diabetikerens complianceproblemer. Problemer med motivationen for at ændre livsstil og problemer med motivationen for at tage lægemidlerne var ting, der oftest blev talt om ved konsultationerne.
Der var også relativt store problemer med viden blandt type 2 diabetikerne i projektet. Mange type 2 diabetikere havde problemer med viden om lægemidler og behandling og med viden omkring diabetes.
Bedre viden og større tryghed
Konklusionen på afprøvningen af programmet Sikker og effektiv medicinbrug til type 2 diabetikere er ifølge rapporten, at det fungerer i praksis for de involverede parter. Samarbejdsmodellen mellem apotekspersonale og type 2 diabetikere er blevet accepteret og vurderet positivt af begge parter. De alment praktiserende læger, der har medvirket i evalueringen, mener, det er et relevant område for apotekerne, og at disse har optrådt loyalt. Både type 2 diabetikerne og apotekspersonalet ser en forbedring af type 2 diabetikernes viden og helbredsstatus, ligesom diabetikernes tryghed omkring lægemiddelbehandlingen er øget.
Resultaterne er mest udtalte for modtagerne af den udvidede ydelse, og resultaterne viser, at programmet – trods den indsats der i forvejen bliver gjort for type 2 diabetikere – giver en effekt.
Sikker og effektiv medicinbrug til type 2 diabetikere vurderes således som et relevant supplement til de øvrige tilbud til type 2 diabetikere, lyder rapportens konklusion.
Projektet har i øvrigt fået støtte fra Sundhedsstyrelsens Diabetespulje, Farmakonomforeningen og Pharmadanmark.
Kompleks medicinering af type 2 diabetikere
I en WHO’s analyse af complianceforskningen fra 2003 peges der på, at complianceproblemer blandt diabetikere er meget komplekse. De væsentligste faktorer er medicineringens kompleksitet og sygdommes karakter hos den enkelte, dårlige forhold mellem behandler og patient, depression og psykosocialt stress.
En optimal farmakologisk behandling af type 2 diabetikere indebærer ofte, at der skal anvendes 5-8 lægemidler for at sikre samtidig effektiv regulering af blodglukose, blodtryk og fedtstoffer i blodet. Og hertil kommer, at der kan være bivirkninger ved de nævnte behandlinger.
Og for type 2 diabetikere drejer complianceproblemer sig ikke kun om implementering af lægemiddelbehandlinger, men afspejler også en adfærd omkring selvmonitorering, kost, fysisk aktivitet og medicinindtagelse.