Der findes en del forskellige behandlinger mod lus på markedet, men for mange af produkterne ved man ikke så meget om, hvor effektive de i virkeligheden er. De offentlige myndigheder, det vil sige Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen og Skadedyrlaboratoriet, der blandt andet rådgiver om behandling af hovedlus, kan heller ikke anvise en bestemt behandling som værende mere effektiv end andre. Det gør det svært for både apotekspersonale og forbrugere – dels at rådgive og dels at vælge hvilke midler eller metoder, man skal anbefale eller anvende. Oven i dette lanceres der nu en ny type lusemiddel med en helt ny virkemåde. I denne artikel gives derfor en kort gennemgang af de forskellige typer af midler og metoder, der for tiden findes på det danske marked.

Lusekamme
Tættekammen er en gammel velkendt metode til at finde og fjerne hovedlus med. Kæmning er da også en langt mere effektiv måde at finde lus på, end hvis man bare undersøger håret for lus med fingrene. I dag findes der flere forskellige kamme på markedet. Nogle er udført i plastik – andre i stål. For langt de fleste af kammene gælder, at der ikke foreligger nogen dokumentation for, at kammene er velegnede til at fjerne lus effektivt. Spørg eventuelt producenten om der findes dokumentation!

Der er dog et par hovedregler, man bør følge ved valg af tættekamme. En afgørende faktor er afstanden mellem tænderne og tændernes udformning. Er der for stor afstand mellem tænderne, glider kammen selvfølgelig nemt gennem håret, men! – det er ikke mange lus, kammen fanger. Er materialet, som kammen er fremstillet af, for blødt, bøjer tænderne, når kammen trækkes gennem håret. Sidder tænderne for tæt, kan kammen være svær at trække gennem håret. Det gør, at kæmningen – selv ved anvendelse af balsam – kan være ubehagelig. En kam, der effektivt skal kunne kæmme både de voksne lus og de små lusenymfer ud af håret, skal have en afstand på cirka 0,2 mm mellem kammens tænder. Kamme med tættere tænder, det vil sige en tandafstand på kun ca. 0,15 mm, er beregnet til at fjerne luseæg. 

Kantede tænder er generelt bedre end runde eller ovale tænder, ligesom kammens tænder bør være afrundede i spidsen for ikke at ridse eller genere hovedbunden. Da en kæmning kan tage lang tid – specielt når det drejer sig om langt og kraftigt hår – skal kammen også være behagelig at holde på. Derfor har moderne tættekamme i plast kun tænder på den ene side.

Bruges kæmning som behandlingsmetode skal man kæmme grundigt hver anden dag i 14 dage. Finder man voksne lus ved kæmning nummer to eller senere – startes forfra. (Voksne lus er tegn på gensmitte eller, at tidligere kæmninger ikke har været grundige nok. Og da voksne lus kan lægge æg, skal der startes forfra, når man finder en sådan).

Det er en god ide at bruge hårbalsam, når man kæmmer. Det gør gennemredningen af håret nemmere, og lusene har sværere ved at bevæge sig rundt.

Ud over de mere traditionelle lusekamme findes der også en el-lusekam samt en kam monteret på en støvsuger. Princippet er dog det samme som for de traditionelle lusekamme, at hele håret skal redes grundigt igennem. For begge disse typer af apparater gælder, at der ikke er nogen dokumentation for, at det er en effektiv behandling mod lus.

Lægemidler
I Danmark forhandles tre lægemidler med to forskellige aktivstoffer: Malathion og permethrin. Malathion findes i en shampoo formulering, der anvendes i vådt hår og i en liniment formulering, der anvendes i tørt hår. Permethrin findes kun som shampoo formulering og anvendes i vådt hår. Begge aktivstoffer er velkendte insektgifte, der dræber lusene ved at påvirke deres nervesystem. Lus kan udvikle resistens (modstandsdygtighed) over for disse insektgifte.

Nyere undersøgelser tyder på, at dette også er tilfældet her i Danmark.

Laboratorieundersøgelserne af de indsamlede lus viste en ændret følsomhed over for begge aktivstoffer, men specielt over for permethrin. Hvad dette i praksis betyder for anvendelsen af produkter med disse to aktivstoffer er svært at sige. En klinisk test af produkterne vil kunne belyse dette, men Skadedyrlaboratoriets undersøgelse omfattede desværre ikke en sådan.

At der forekommer resistens betyder ikke, at midlerne er virkningsløse, men ved anvendelsen skal man være meget opmærksom på, om behandlingen har haft den ønskede effekt. Kæm derfor (med en ordentlig tættekam) dagen efter behandlingen for at se, om lusene er døde. Bemærk også, at shampoo formuleringerne skal anvendes i vådt hår. Det øger risikoen for, at der kommer for meget vand i håret, og dermed bliver koncentrationen af insektgiften for lav til, at den virker effektivt. Håret skal kun lige være så fugtigt, at man kan fordele shampooen ordentligt ind i hovedbund og hår. Der kan forventes en bedre effekt af liniment formuleringen, da den kommes i tørt hår og desuden skal sidde i håret i 12 timer. For alle tre produkter gælder, at en kur mod lus består af to behandlinger med syv dages mellemrum.

Medicinsk udstyr
Ud over de godkendte lægemidler findes der nu to typer af produkter til behandling af hovedlus, som er anmeldt som medicinsk udstyr. I den ene type af produkter er aktivstofferne forskellige slags planteolier. Den anden type, som netop er lanceret i Danmark, har dimeticon (en silikoneforbindelse) som aktivstof.

Produkterne med planteolier findes som shampoo eller spray formuleringer. Nogle af dem anvendes i vådt hår og andre i tørt. På samme måde som ved lægemidlerne er produkter til tørt hår at fortrække på grund af fortyndingsrisikoen for de produkter, som kommes i vådt hår. Som det tidligere har været omtalt her i Farmakonomen, kan det undre, at disse produkter med planteolier som aktivstof er medicinsk udstyr. Produkterne indeholder typisk forskellige slags planteolier (ofte en vegetabilsk olie eller derivater af en sådan samt en eller flere æteriske olier). Det er olier som for eksempel kokosolie, neem olie, tea tree olie, citrusolier, anisolie eller ylang ylangolie. Producenterne angiver, at produkterne kvæler lusene, men der er aldrig fremkommet dokumentation for denne virkemåde. Det er derimod veldokumenteret, at der i planteolier er forskellige kemiske forbindelser, der virker som de gængse insektgifte – altså på insekternes nervesystem – eller de kan fungere som synergister. De har således en farmakologisk virkning og ikke en fysisk virkning på lusene, og man kan derfor diskutere, om de kan betegnes som medicinsk udstyr. Selvom aktivstoffernes virkning på insekter generelt er kendt, mangler der dokumentationen for, at denne type af behandlinger mod hovedlus virker effektivt.

Den anden type af lusemidler, der er medicinsk udstyr, er som nævnt et nyt produkt med dimeticon som det aktive stof. Produktet indeholder også silikoneforbindelsen cyclomethicon som bærestof. Produktet skal anvendes i tørt hår. Cyclometiconen fordamper fra håret efter kort tid og efterlader lusene indkapslet i dimeticon. Dimeticon virker altså fysisk, og kort fortalt betyder dette, at lusen ikke kan komme af med det overskydende vand fra blodsugningen; lusens tarm ødelægges, og lusen dør. Den mere tekniske betegnelse for denne virkemåde er, at den omvendte osmose blokeres.

Produktets effektivitet mod lus er dokumenteret i en større klinisk test. Der kan ikke udvikles resistens mod dimeticons virkemåde, og den virker på lusene, selvom de er resistente over for andre lusemidler. Derfor kan behandling med lusemidler, der indeholder dimeticon, markere et længe ventet gennembrud i behandlingen af lus. Et par andre produkter med dimeticon er da også for nylig lanceret i udlandet. En kur med denne type af lusemiddel består – ligesom lægemidlerne – af to behandlinger med syv dages mellemrum. Behandling nummer to foretages for at dræbe de lus, som i mellemtiden kan være klækket fra overlevende æg.

Har du spørgsmål til artiklen/emnet, eller ønsker du litteraturreferencer, kan forfatterne kontaktes via kim@ksl.dk.