Den Danske Kvalitetsmodel eller DDKM var initiativet, som hospitalsapoteker Anne H. Kahns fra Hospitalsapoteket Horsens fortalte om på årsmødet for de offentligt ansatte farmakonomer.

Grunden til DDKM blev lagt i 2005 med etablering af Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet, IKAS, med det formål at udvikle, gennemføre vurdering af og offentliggøre kvaliteten i sundhedsvæsenet.

IKAS har i den forbindelse opgaven med at udvikle landsdækkende standarder, som vil være det grundlag, der evalueres og systematisk sættes ind på for at forbedre kvaliteten, forklarede Anne H. Kahns. Med disse standarder kan sundhedsvæsenets indsats kortlægges, og der kan rapporteres som basis for evaluering også fra udefrakommende instanser.

Mange indikatorer

Fælles evalueringsgrundlag gennem fælles standarder og fælles evalueringsmetoder og samlet rapportering er grundlaget for at kortlægge indsatsen, forklarede Anne H. Kahns. Og hun fortalte, hvordan de involverede allerede har gjort et stort arbejde for at beskrive de standarder med tilhørende indikatorer, der skal måles på.

– Det er på nuværende tidspunkt et digert værk, som har været gennemarbejdet grundigt. Det består af 116 standarder med cirka 700 indikatorer og omfatter alle udbydere af offentlige sundhedsydelser, sagde hun.

Også primærsektoren har taget fat på forberedelserne, og endelig vil Apotekerforeningen som udgangspunkt deltage med cirka 20 standarder, tilføjede hun og forsikrede, at også erfaringer fra tidligere bestræbelser på at højne kvalitet i behandlingen gennem nationale kvalitetsprojekter bliver inddraget.

Institutionerne skal indledningsvis foretage selv-evaluering og rapportering, og efterfølgende skal disse vurderinger så opfølges af eksterne overvågere, og resultaterne skal danne grundlag for selve akkrediteringen, sagde apotekeren og understregede, at IKAS har etableret en række temagrupper, der fungerer med bred repræsentation såvel geografisk som funktionsmæssigt.

– Det siger sig selv, at ikke alle procedurer i sundhedsvæsenet kan dækkes, men at man er nødt til at prioritere, pointerede hospitalsapotekeren og understregede, at man derfor i første omgang koncentrerer sig om kritiske punkter. Det drejer sig for eksempel om procedurer, hvor man ved, at der er mulighed for forbedringer eller har konstateret høj forekomst af utilsigtede hændelser. Og så har det indlysende nok samtidig været et væsentligt krav, at indikatorerne skal være målbare.

Om medicinering

Anne H. Kahns fortalte, at hun selv har deltaget i projektets temagruppe G, der med syv standarder kortlægger medicinering. Her var hun ansvarlig for dispenseringsstandarden.

– Der var kun en farmaceut med ud af samlet 360 repræsentanter i alle temagrupperne, beklagede hun og fortalte, at for eksempel næsten ingen i temagruppe G havde hørt om serviceproduktion. På grund af begrænsningerne er mange områder således ikke med, påpegede hun og nævnte her for eksempel tilgængelighed, lægemiddelsortiment og rekommandationer.

Anne H. Kahns gennemgik proceduren for at foretage de kvantitative og kvalitative vurderinger, som skal udføres, for at man kan opfylde standarder, og hun erkendte, at der forestår et implementeringsprojekt af dimensioner, når projektet går fra udviklingsfasen, som er ved at være forbi, til implementeringsfasen og videre til akkrediteringsfasen, der forventes i 2009.

Fagfolk vurderer fagfolk

På Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder har man taget lidt forskud på at få medicineringsstandarder på plads, idet man inden årsskiftet fik udarbejdet retningslinjer for medicinering i det tidligere Vejle Amt, som skulle implementeres, fortalte Anne H. Kahns. Hun mente, at meget af dette arbejde fremover vil kunne passes ind i de nationale standarder.

Hospitalsapoteket har i den forbindelse været tovholder på kampagnen Har du tjek på medicineringen?, der blandt andet har omfattet målrettet undervisning af læger og plejepersonale, informationer på hospitalets intranet og opfølgning på en lystavle i kantinen.

Hospitalsapotekeren tilføjede, at en høringsrunde om standarderne i DDKM har ført til, at en revisionsgruppe netop nu gennemarbejder standarderne endnu en gang, men at standardmaterialet så er på trapperne til brug for pilottest på fem meget forskellige sygehuse.

Efter pilottesten forventes standarderne overleveret til sygehusene, og et it-hjælpeværktøj er under udvikling til støtte af arbejdet med fordeling af standarderne og for eksempel rapportering fra den indledende selv?evaluering. Herefter kan vurdering af eksterne overvågere komme i gang. Disse overvågere forventes at være tidligere ansatte eller seniorer i sundhedsvæsenet, der uddannes specielt til funktionen.

– Vi taler om, at klinikere laver et system for klinikere. Og arbejdet med DDKM er helt unikt, også internationalt, understregede Anne H. Kahns, der afslutningsvis blev spurgt om, hvordan man dog kan gennemføre et sådant omfattende vurderingssystem, når der er mangel på arbejdskraft i sundhedsvæsenet.

– Det er jo ikke kun nye ting, vi gør i den forstand. Det drejer sig også i høj grad om en systematisering af ting, vi allerede gør. Den store forskel er blot, at der nu etableres fælles standarder og mål. Så vi skal ikke forvente, at der bliver tilført ekstra resurser, sagde hun, og mindede samtidig om, at man i H:S og Sønderborg allerede har gennemført akkreditering efter andre og også meget omfattende kvalitetsmodeller.

– Man kan dog se, at kvalitetsafdelingerne udvider, men det vil ikke nødvendigvis også ske for sundhedspersonalet. Ansatte med anden uddannelse kan være med til at løfte opgaven, understregede hun.

– Min opfordring skal være, at I involverer jer i akkrediteringsarbejdet, hvis I får chancen. Sygehusapotekerne kan komme ind og spille en væsentlig rolle på medicineringsområdet, og arbejdet hænger tæt sammen med sygehusapotekets andre funktioner som klinisk farmaci og medicinservice. Og såvel farmaceuter som farmakonomer kan varetage en lang række opgaver i den forbindelse, lød hospitalsapotekerens opfordring.

Til kamp mod fejl

Et parallelt initiativ til at højne kvaliteten i sundhedssystemet er Operation Life, som projektleder Bodil Bjerg fortalte om. Det fungerer sideløbende og koordineret med DDKM og er kommet til verden på foranledning af Dansk Selskab for Patientsikkerhed, et selskab stiftet i 2001 med deltagelse af stort set alle aktører i sundhedsvæsenet, kommunerne og forskningsenheder. Selskabet finansieres dels af sygehusejerne, dels af fondsmidler.

– Grundlaget var de utilsigtede hændelser, som forekommer i ni procent af alle indlæggelser. Og 40 procent heraf mener man, at man kan forebygge, påpegede Bodil Bjerg, som tilføjede, at den største del af fejlene er medicineringsfejl. At det er nemt at tage fejl, viste hun eksempler på og fortalte, hvordan nogle fejl kan imødegås ved brug af forskellig emballage eller tydeligere mærkning af indholdskoncentration eller som ved methotrexat ved udtrykkelig angivelse af, at det her drejer sig om en ugentlig og ikke en daglig dosering.

Færre dødsfald

Operation Life blev lanceret af Dansk Selskab for Patientsikkerhed i april i år og har sat sig det ambitiøse mål at nedbringe antallet af dødsfald ved fejlbehandlinger med 3.000 i løbet af halvandet år.

Det sker efter amerikansk inspiration, fortalte Bodil Bjerg og forklarede, at man med basis af standardiseret hospitalsmortalitet i 2006 stræber efter at komme ned på 89 procent af dette i 2008.

– Vi skal spille sammen med kvalitetsmodellen, så vi kan ikke tage hele æren, sagde hun og beskrev, hvordan man har opdelt indsatsen ved udformning af seks pakker. De omfatter indsats ved behandling af blodpropper, forebyggelse af venekateterrelaterede blodinfektion, forebyggelse ved komplikationer ved respiratorbehandling, identifikation og behandling af akut syge uden for intensiv afdeling og optimal behandling af patienter med svær sepsis og endelig en medicinafstemningspakke.

Medicinafstemningspakken skal først og fremmest forebygge fejl ved overgange fra en institution til en anden eller til hjemmet for patienterne, hvor det har vist sig svært at holde styr på medicinen. Som i hver pakke beskrives best practise og der anvises korrekt og konsekvent brug af denne i en helt systematiseret form.

– Der er med medicinafstemningspakken ikke tale om medicingennemgang, men om en afstemning fra den ene ansvarlige til den næste. Og ikke mindst ved udskrivning, hvor gode arbejdsgange skal sikre, at patienten får en korrekt liste med hjem. Hvordan det gøres lokalt bestemmes lokalt, for procedurerne er forskellige. Men fælles er, at der sættes fokus på overgangene, sagde hun.

Spredning gennem kampagner

Bodil Bjerg kunne fremvise statistik, der viser, i hvor høj grad patienterne får alle elementer i medicinafstemningspakken, som sammen med respiratorpakken er den, der har fået tilslutning fra flest sygehuse. Knap en tredjedel af alle sygehuse har tilmeldt sig alle pakker, som fungerer ved at samle informationer om best practise og standardisere behandlingsrutinen.

Operation Life tilbyder nu uddannelser i Gennembrudsmetoden, hvor teams uddannes til at implementere pakkerne. Kampagnen bygger også på besøg hos sygehusene og på, at sygehuse med gode erfaringer besøger andre sygehuse for at sprede den sikre arbejdsrutine.

– Kampagneformen er inspireret af amerikanerne og kan virke meget amerikansk, men den har vist sig effektiv blandt andet i Storbritannien, sagde projektlederen og fortalte om, hvordan man i Skotland har reduceret utilsigtede hændelser til 25 procent af tidligere niveau.

– De amerikanske pakker danner grundlag for de danske, som er vurderet af de respektive faglige selskaber, som så har udviklet de danske pakker. Man har kigget på, hvad man har af vejledninger, og hvordan man gør, og det stemmer man så af med kampagnepakkerne, forklarede Bodil Bjerg.