Siden oldtiden har kammen været en uundværlig del af menneskets kamp mod lusene. Ved talrige udgravninger dukker tættekammen op i gravene side om side med andre nyttige ting til den sidste rejse. Tag for eksempel et kig ind til den Ægyptiske afdeling på British Museum og se en flot tættekam lagt i graven ved siden af den stofindhyllede mumie. Også da man udgravede hulerne ved Det Døde Hav og fandt de berømte Dødehavs-ruller, dukkede der tættekamme op med både gamle lus og æg. Så der er ingen tvivl om, at tættekammen har og vil altid spille en stor rolle i jagten på lus.

Kæmning – et populært genvalg

Siden midten af 90’erne, hvor man begyndte at opleve behandlingssvigt ved brugen af de traditionelle lusemidler, er det blevet mere og mere populært med kæmning som alternativ behandlingsmetode. Man kan måske undres over, at kæmning som behandlingsmetode er blevet så populær, hvis man kigger den kliniske dokumentation igennem. Der er nemlig kun offentliggjort ganske få undersøgelser, og i disse var succesen af kæmning begrænset.

Den mest kendte er en engelsk undersøgelse fra 2005, hvor den såkaldte »Bug Busting« metode (fire gange kæmning på 14 dage) blev testet. Resultatet viste, at kæmning var bedre end brugen af et traditionelt lusemiddel (p.g.a. resistente lus). Men faktisk blev under 60 % af de kæmmede testpersoner fri for lus. Læser man anbefalingerne fra Skadedyrlaboratoriet om lus og kæmning ses da også, at der her anbefales kæmning ikke fire gange på 14 dage, men faktisk hver anden dag i 14 dage. Om kæmning hver anden dag så reelt er mere effektiv, er faktisk ikke dokumenteret ved nogen undersøgelser; men – ud fra almindelig snusfornuft – må man formode, at det er tilfældet. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at kamme stadig er et vigtigt redskab mod lus. Der er nemlig endnu ikke fundet noget andet hjælpemiddel, som er mere effektivt end tættekammen, når det gælder om at finde ud af, om et barn har lus eller ej (diagnose). Yderligere skal tættekammen også bruges til at tjekke, om man faktisk har foretaget behandling­en med lusemidlet godt nok. Endelig er det igen tættekammen, som skal bruges, når forældre skal foretage den løbende forebyggende indsats, som den anbefalede regelmæssige kæmning med tættekammen jo er.

Planteekstrakter på banen igen

Samtidig med, at kæmning blev et populært alternativ til de traditionelle lusemidler, fik nye formuleringer af gammelkendte planteekstrakt­er (på engelsk kaldet »herbal insecticides«) også deres renæssance. For eksempel er kokosolie i århundreder blevet anvendt i troperne og olivenolie i Middelhavs­området til hårpleje samt til at slippe af med lusene. Fra middelalderen og indtil for ganske nylig anvendtes også forskellige planter som lærkespore (Corydalis spp.), lavendel, tobak og kvassia. Pyrethrum, der er en velkendt plantebaseret insektgift, som faktisk stadig er på markedet som lusemiddel i mange lande. I Danmark forsvandt pyrethrum som lusemiddel for efterhånden en del år siden. De plantebaserede produkter til behandling af lus, som er dukket op inden for de seneste ti til femten år, er typisk baseret på en blanding af en vegetabilsk olie og en eller flere æteriske planteolier. Fælles for stort set alle disse produkter er, at de ikke har klinisk dokumentation for den anbefalede behandling.

De nye lusemidler

Men jagten på nye lusemidler fik nogen til at tænke anderledes, og i 2006 introduceredes så det første middel af en ny type lusemiddel, der havde silikoneolien dimeticon som det aktive stof. Dimeticon virker fysisk på lusene og slår derfor selv resistente lus ihjel. Introduktion­en af denne nye type lusemidler blev startskuddet til udviklingen verden over af en sand strøm af nye produkter med silikoneolier. I Danmark har vi foreløbig kun to af denne slags lusemidler på markedet, men på verdensplan er der allerede over ti forskellige. I flere lande, for eksempel Danmark, England og Frankrig, har introduktionen af denne nye type af behandling betydet et skift i forbruget af lusemidler/behandlingsmetoder. Salget af de »gammeldags lusemidler« med de klassiske insektgifte som for eksempel malathion og permethrin er faldet markant, mens lusemidler med dimeticon nu er de mest anvendte.

Nul lus?

Desværre nej! Selvom kliniske test af de nye midler med dimeticon har vist, at de er næsten 100 % effektive mod lus og ikke døjer med resistensproblemer, så vil der stadig være lus i fremtiden. Det vil være utopi at tro, at alle forældre, trods kampagner, sedler med hjem, plakater/opslag i skoler og børnehaver samt anbefaling­er om regelmæssige forebyggende kæmninger, faktisk også får gjort noget ved lusene. Da alle forældrene desuden skal gøre noget ved lusene samtidig (så gensmitte undgås), og da forældre – og mange sundhedsplejersker (der jo blandt andet skriver de kommunale anbefalinger om lus) ofte mangler helt basal viden om lus og lusebekæmpelse, så må vi nok leve med, at der – trods nye midler – også fremover vil være problemer med lus. Hvor mange lus, der så præcis vil være, vil afhænge af, hvor meget vi får gjort ved problemet.