Farmakonomerne - Rette Pille i Rette Mund - 2008/16

Af: Arne Bang Jensby, journalist

2008/16 - Slimhinde på afveje

Sygdommen endometriose rammer mange kvinder med smerter og barnløshed som mulige konsekvenser. Årsagen kendes ikke, og sygdommen kan ikke helbredes, men behandles

Smerter i underlivet, træthed og en følelse af oppustethed, kraftige og uregelmæssige, smertefulde menstruationer, smerter ved samleje, ved vandladning og afføring, lav modstandskraft ved infektioner samt mulig barnløshed.

Sådan lyder et helt omfattende symptombillede af en kvinde med sygdommen endometriose.

Alle symptomer optræder sjældent samtidig, og sygdommen kan have meget varierende sværhedsgrad og forløb. Forskerne har ikke noget klart svar på årsagen til lidelsen, men vurderer, at symptomernes sværhed tilsyneladende ikke står i direkte forhold til, hvor angrebet patienten er af sygdommen.

Uorden i underlivet

Når sygdommen hedder endometriose hænger det sammen med, at den skyldes væv fra livmoderslimhinden, der kommer på afveje uden for livmoderen. Sygdommen rammer derfor udelukkende kvinder. Navnet endometriose kommer af ordene endo, der betyder indvendig og metra, der betyder livmoder.

Hos patienter med endometriose afsættes væv fra livmoderen typisk i æggeleder og ovarier, men kan også spredes videre ud i underlivet og bughule for eksempel til urinblære og tarm; og i sjældne tilfælde også til navle og andre organer som for eksempel lunger og til centralnervesystemet samt til arvæv efter operationer.

På alle disse steder opfører vævet sig ligesom livmoderens væv, hvorfor det giver anledning til blødninger og kan skabe blodfyldte cyster oftest i æggestokke og æggeleder, såkaldte chokoladecyster på grund af deres brune farve fra gammelt blod.

Cysterne kan briste og skabe betændelsestilstande. Og det vildfarne væv kan efter blødninger forårsage ardannelse, som kan skabe sammenvoksninger.

Disse sammenvoksninger kan være årsag til smerter, men væsentligst er de også skyld i blokering af æggeleder og dermed føre til ufrugtbarhed hos kvinder, der rammes af sygdommen.

Alder og infertilitet

I sagens natur rammer endometriose langt hyppigst menstruerende kvinder, der har aktiv cyklus. Men amerikanske undersøgelser viser, at to tredjedele af de sygdomsramte har haft sygdommen før de bliver 20 år. Flest får den konstateret i en alder mellem 30 og 40 år.

Endometriose er vanskelig at diagnosticere, idet man ikke har fundet markører for den, for eksempel i blodprøver, hvorfor en sikker diagnose kommer fra kikkertundersøgelser af underliv og udtagning af vævsprøver til mikroskopering. På grund af vanskeligheden ved at diagnosticere lidelsen, stilles diagnosen typisk sent i forhold til sygdomsudbrud – ofte flere år efter.

Det anslås, at to-fire procent af alle kvinder får sygdommen, hvilket bringer antallet op på cirka 85.000 i Danmark. Sygdommen er derfor ret udbredt, men mange oplever ikke de store gener af den. Under fem procent af kvinder i den fødedygtige alder anslås at være angrebet, og for dem er problemet ud over smerterne ofte, at endometriose medfører stor risiko for infertilitet. Disse kvinder benævnes altså som kvinder i den fødedygtige alder, men er det måske ikke.

Sammenvoksninger i æggelederen er den hyppigste årsag til infertilitet hos endometriosepatienter, og det antages, at mellem 20 og 50 procent af alle infertile kvinder lider af endometriose. Og over en tredjedel af alle endometriosepatienter bliver infertile.

Dermed er endometriose den næsthyppigste årsag til ufrugtbarhed, hvor den hyppigste årsag er underlivsbetændelser.

Teorier om årsager

Som sagt kendes årsagen til sygdommen ikke. Den mest almindelige teori blandt forskerne er den, at der under menstruation føres væv med blødningen fra livmoderslimhinden ud igennem æggelederen til bughulen, hvor det sætter sig fast. Næsten alle kvinder bløder lidt ’baglæns’ på den måde ud i bughulen i stedet for ud gennem skeden, men vævet sætter sig altså ikke fast i bughulen hos alle. Teorien er, at immunforsvarssystemet hos de fleste kvinder eliminerer det vildfarne slimhindevæv, hvorfor sygdommen også kædes sammen med funktionen af immunforsvaret. I den forbindelse forsker man også i påvirkninger fra omverdenen som for eksempel giftstoffer fra plast, men noget tyder nu også på, at der er tale om anlæg for reaktionen, idet sygdommen har en arvelig side.

En anden teori stiller sig skeptisk over for teorien om ’baglæns’ blødning og opererer i stedet med antagelsen om, at det blødende væv opstår fra bunden af rundt om i underlivet, hvor blødninger udløses af miljøpåvirkninger og uregelmæssigheder i immunforsvaret.

Under alle omstændigheder tyder alt på, at der findes en sammenhæng mellem en høj koncentration af østrogen ved menstruation og forekomsten af endometriose.

Medicin eller kirurgi

Når patienter med endometriose skal behandles, kan man enten gribe til medicin eller til kirurgi. Sygdommen kan som sagt ikke kureres, men symptomer kan behandles, og endelig kan angrebet væv fjernes.

I første omgang og ved lettere tilfælde ordineres smerte-stillende non-steroide anti-inflammatoriske præparater med ibuprofen eller acetylsalicylsyre.

Denne smertelindrende symp- tombehandling kan kombineres med p-piller med gestagen og østrogen i lav dosis, der typisk gives uden månedlig pause for at mindske svingninger i hormonpåvirkning og undgå blødning. I sværere tilfælde anvendes hormonpræparater, som stort set afbryder kvindens egen hormonproduktion, men den behandling giver bivirkninger som ved overgangsalder og risiko for knogleskørhed.

Viser medicinsk behandling sig ikke effektiv, kan patienter behandles kirurgisk. Her kan være tale om alt fra ganske nænsomme indgreb via kikkertoperation med laser til fjernelse af hele livmoderen samt æggeleder og æggestokke.

Denne omfattende kirurgiske behandling kan naturligvis ikke komme på tale hos patienter, der ønsker at blive gravide, men de kan hjælpes kirurgisk ved indgreb, som skaffer passage igennem tillukkede æggestokke. Hjælper dette indgreb ikke til at genskabe fertiliteten, er patienter med endometriose oplagte til befrugtning via reagensglasmetoden.

En trøst for endometrioseramte kvinder, der kommer op i alderen, er, at symptomer ofte aftager efter menopausen, hvor menstruationen ophører. Derved aftager også den hormonelle påvirkning af det vildfarne livmodervæv, hvorfor sygdommen ofte dæmpes.

Der findes en dansk forening for patienter med endometriose. Endometriose Foreningen kan findes på nettet på adressen www.endo.dk og holder til på Kvorupvej 1, Åsted ved Varde.

Fakta

Et liv med endometriose

– Jeg fik konstateret endometriose, da jeg var 21 år, fortæller den unge kvinde, som Farmakonomen har talt med om livet med sygdommen.

– Dengang var jeg i lære i et hårdt job, hvor jeg måtte arbejde længe og ofte ud på natten. Og en aften på arbejdet fik jeg mavekramper, som blev ved og ved, så jeg måtte have fat i vagtlægen. Han indlagde mig med det samme til observation. Jeg blev dog udskrevet igen og opereret lidt senere, hvor diagnosen så blev stillet, fortæller hun og forklarer, at hun her fik fjernet cyster og arvæv.

Ved udskrivningen fik hun det råd, at hun skulle finde sig en anden og mindre stressende beskæftigelse.

– Men det gjorde jeg ikke, for jeg kunne lide det, jeg var i gang med. Men det hævnede sig, for en måned efter var jeg i gang igen, og så gentog historien sig, så jeg atter måtte opereres.

– Nu forstod jeg alvoren. Jeg fandt mig en anden uddannelse, som jeg kunne klare med smertestillende medicin og p-piller uden de sædvanlige afbrydelser, siger hun og tilføjer, at hendes tilfælde af endometriose ikke hører til de meget alvorlige på trods af, at hun måtte gå hjemme et halvt års tid med smerter efter operationerne og måtte opleve det som en sejr at gå ud med skraldespanden, mens hendes jævnaldrende gik ud for at danse.

– Jeg sagde til mig selv, at sygdommen ikke skulle kontrollere mig, og at jeg skulle kontrollere sygdommen. Men det kan kun lade sig gøre inden for visse grænser. For eksempel lider patienter med endometriose typisk af træthed, så jeg går gerne tidligt i seng. Og der er også visse ting, jeg skal holde mig fra at indtage som for eksempel juice, koffein og alkohol. Da jeg fik konstateret sygdommen, fik jeg en seddel med en mulig diæt, og den har jeg prøvet mig lidt frem med, for patienter reagerer forskelligt på diæter, siger hun og husker, hvordan hun også meldte sig ind i Endometriose Foreningen.

– Jeg kom i en støttegruppe, men var nok for ung til at få rigtigt udbytte af det. For resultatet var, at jeg mødte kvinder med mere alvorlige tilfælde end mit, som jeg fandt skræmmende. Så det opgav jeg, husker hun.

I dag har hun en velfungerende tilværelse, men husker, hvordan hun oplevede det at blive syg som en stor uretfærdighed og noget, som bestemt også gik ud over humøret.

– Om jeg kan få børn, ved jeg ikke, men jeg har bestemt mig til, at det ikke skal styre mit liv. Og jeg har stadig ondt, men kun rigtig kraftigt de tre-fire gange om året, hvor jeg holder pause med p-pillerne. Og så har jeg gået til terapi, fortrinsvis fysioterapi, for at få løsnet op for underlivet. Man kan jo vænne sig til at have smerter, men det sætter sig som infiltrationer og kan for eksempel ødelægge ens seksualliv. Og det er faktisk et problem for mange kvinder, der lider af endometriose.

– I dag kan jeg se, at det nok var held i uheld, at jeg fik sygdommen, inden jeg fik gjort min oprindelige uddannelse færdig. For var jeg blevet færdig og kommet i arbejde, inden jeg blev syg, havde jeg ikke haft mulighed for at sadle om så tidligt, mener hun.

« Tilbage til Sygdom, behandling og medicin