En ting er at få den rette pille i hus. En anden er at få pillen i rette mund. Men det skal også ske til tiden, for at målet med medicineringen bliver nået. Men sådan går det desværre ikke altid. Undersøgelser tyder nemlig på, at kun halvdelen af patienter med en kronisk sygdom tager deres medicin, som lægen har ordineret den. Og antagelsen er, at de ældre tæller stærkt i den gruppe især på grund af deres relativt større medicinforbrug.

På den baggrund har Vejlby Apotek i Århus indgået et samarbejde med Geriatrisk Afdeling på Århus Universitetshospital om at gennemføre et forskningsprojekt med næsten 1000 deltagere. Det sker under ledelse af læge Philipp Harbig, der senere vil vurdere resultaterne i en ph.d.-afhandling.

I projektet går man to forskellige veje for at forbedre compliance hos deltagerne, der alle er over 65 år. Dels får en gruppe af de ældre farmaceutisk omsorg i form af samtaler med farmaceuter fra apoteket, og dels bliver en anden gruppe af samme størrelse udstyret med en elektronisk »sladrehank«, en såkaldt telesvarer, der sender SMS-signaler til og fra apoteket og deltagerens hjem. Denne del af forsøget bestyres af fem farmakonomer fra apoteket.

Endelig omfatter forsøget en gruppe af forsøgspersoner, der fortsætter deres dagligdag som sædvanlig, så man har en kontrolgruppe at sammenligne med, når man skal finde frem til effekten af kontrol og samtaler i forhold til compliance.

På hjemmebesøg

Charlotte Christensen er den ene af farmakonomerne, der sørger for at udstyre deltagerne med den telesvarer eller GSM-enhed, der i form af SMS-beskeder sender telesvar om forbrugeradfærd fra deltagerens hjem til apoteket, hvor der så bliver holdt øje med compliance.

– I vores gruppe skal godt 300 deltage i løbet af i år, og vi er nu oppe på at have cirka 50 telesvarere ude. Deltagerne skal så have apparatet i et år, hvorefter resultaterne skal samles og vurderes, fortæller Charlotte Christensen og forklarer, hvordan man dækker et meget stort område, idet ældre fra hele Århus og omegn er med. Alle deltagere i forsøget får nu først besøg af en sygeplejerske, der optæller deres medicinbeholdning og udspørger patienterne med et specialudviklet spørgeskema. Deltagerne er alle eksempler på polyfarmaci-patienter, idet de ved udtrækningstidspunktet i Sygesikringens patientdatabase benytter mere end fire forskellige slags medicin. Ved lodtrækning deles de så som nævnt i tre lige store grupper.

– Når vi får melding om, hvem der skal deltage i vores gruppe, laver vi en aftale med dem om et hjemmebesøg, hvor vi har den lille telesvarer med, fortæller Charlotte Christensen og viser indretningen, der er på størrelse med en æske husholdningstændstikker, forsynet med en rød knap på midten til at trykke på samt to små lamper. Den ene lampe viser, om der er strøm på apparatet, der normalt drives ved tilslutning til nettet, men også kan fungere et døgns tid uden ledning på. Den anden lampe angiver, at der er forbindelse over mobilnettet til apotekets computer.

Bip og kontakt

– Ude hos deltagerne får vi telesvareren sat i stikket og forklarer, hvordan den virker. I apotekets specielle computerprogram indtastes hvilke tider på dagen, den enkelte skal indtage sin medicin, og telesvareren fungerer nu som en påmindelse om at få det gjort til rette tid, siger Charlotte Christensen.

På det eller de aftalte tidspunkter bipper telesvareren i 30 sekunder, og en lampe lyser. Personen svarer derpå ved at trykke svarknappen ned i tre sekunder som tegn på, at vedkommende har indtaget medicinen. Hvis der ikke meldes tilbage, bipper telesvareren igen efter 30 minutter. I hele denne periode lyser beskedlampen. Patienten kan i en periode, inden bippet kommer, selv aktivere svarknappen og på denne måde undgå signalet. Alle signaler ind og ud registreres i en computer på apoteket.

Indkøring og begrænsning

– Telesvareren er ganske enkel at betjene, men den kræver dog, at deltagerne er rimelig velfungerende. For eksempel dur den jo ikke til demente, og folk skal kunne høre og se for at bruge den. Men så fungerer det også, hvis teknikken ellers dur, fortæller Charlotte Christensen og forklarer, at firmaet, der leverer telesvareren måtte tage mange af de første 50 apparater tilbage, da de ikke fungerede optimalt og ikke altid fik signalet frem til apotekets computer.

– Og det var altså irriterende, for vi vidste jo ikke, hvad der så var galt og måtte derfor bruge tid på at tage kontakt til deltageren. Faktisk på samme måde, som vi nu kun gør, hvis deltageren i tre dage ikke har trykket på de rigtige tidspunkter.

En nem rutine

Nu er vi nogle måneder inde i forsøget, og systemet virker tilfredsstillende ifølge Charlotte Christensen, der betegner fremgangsmåden som en forholdsvis nem rutine at gennemføre, når blot teknikken virker.

Teknikken fungerer faktisk ligesom de påmindelser, folk kan få fra apoteket via deres mobiltelefon, men uden den kontrol, som telesvareren også yder ved samspillet med farmakonomerne. Desuden vil der fra programmet kunne udtrækkes en mængde data om de involveredes compliance.

– Vi har fået en god modtagelse, når vi har været ude hos deltagerne og forklaret, hvad ideen er. Og alle ville deltage bortset fra ganske enkelte, siger Charlotte Christensen og fortæller, hvordan nogle ikke vil være med til den slags nymodens pjat. En enkelt har også klaget over lyset fra kontrollampen, men har selv gjort noget ved sagen ved at klistre hæfteplaster over. Og en mandlig deltager har af sin kone fået at vide, at den dims ikke så pæn ud i stuen, hvorfor den kom ned i kælderen, hvor han så må ned og trykke, når det er tid til at tage pillerne.

– Jeg er da ikke i tvivl om, at telesvareren fungerer som et godt hjælpemiddel til dem, der har brug for en påmindelse om medicinen. Det gælder for eksempel dem, der tager blodtrykssænkende eller kolesterolsænkende præparater, som man jo ikke umiddelbart mærker effekten af i modsætning til smertelindrende medicin. Mange har dog godt styr på sagerne ved hjælp af doseringsæsker, men telesvareren er sikkert en god ide til de almindeligt glemsomme, vurderer Charlotte Christensen.

Farmaceutisk omsorg

Forsøgets anden gruppe får ligesom den første besøg af sygeplejersker til tablettælling og anden monitorering. Derefter får deltagerne i denne gruppe besøg af en farmaceut, der gennemgår medicineringen med deltageren. Her kontrolleres altså ikke blot, at medicinen indtages til rette tid, men for eksempel også, at deltagerne forstår, hvorfor de skal have medicinen, og hvor vigtigt det er at følge lægens anvisninger.

Samtalen i hjemmet følges op af telefonisk kontakt tre gange i løbet af det år, forsøget løber. Efter forsøgets udløb vil deltagerne i alle tre grupper få deres compliance vurderet på tre-fire forskellige måder, nemlig ved tablettælling, via spørgeskema, telesvar-opgørelse samt deres personlige elektroniske medicinprofil, PEM. PEM (og telesvarer) benyttes altså i dette projekt både som compliance-overvågningsredskab og som redskab ved interventionerne.

– PEM er et fortrinligt værktøj, men jeg forventer nu ikke, at den vil blive almindelig brugt i skranken. For dels kræver PEM jo kundeaccept, og dels koster ydelsen noget, og så tager den tid at bruge. Så PEM vil mest blive brugt i specielle tilfælde, vurderer farmaceut Marianne Schou fra Vejlby Apotek, der deltager aktivt med den anden gruppe i forsøget.

– Resultaterne fra undersøgelsen vil blive vurderet i to spor: En monitoreringsdel, der sammenligner tre-fire forskellige overvågningsredskaber for compliance og en interventionsdel, der vil vurdere effekten af de to apoteksydelser, farmaceutsamtalen og telesvar, på de involveredes helbred ud fra indlæggelsesdata subsidiært overlevelse, opsummerer apoteker Peter Lund Nielsen fra Vejlby Apotek.