Psoriasis er en særdeles generende hudsygdom, som rammer 1-3 procent af befolkningen. Af disse patienter udvikler cirka 25 procent yderligere psoriasisgigt eller psoriasis artrit, der er en sygdom, som man mener udgår fra en gigtbetændelse i leddenes senetilhæftning. Den tilhører gruppen af kroniske betændelsesprægede gigtsygdomme, der kaldes spondylartropatier (af spondyl: Knyttet til hvirvelsøjlen og artropati: Ledlidelse), idet den også kan ytre sig med smerter i lænde– og sæderegionen.

– Forskerne mener, at sygdommen udgår fra den del af bevægeapparatet, hvor ledbånd hæfter til knoglehinden. Dette er sejt og hårdt væv, som når det påvirkes med betændelsesaktivitet kan give kraftige smerter, uden at man kan se forandringer på leddet, forklarer ledende overlæge på Kong Christian X’s Gigthospital i Gråsten Lis Smedegaard Andersen.

Ikke kønsforskel

Der er ingen forskel i forekomsten af psoriasisgigt hos kvinder og mænd. Som navnet på sygdommen antyder, optræder den altså hos personer med psoriasis i hud, hårbund eller negle.

Hudpsoriasis kendetegnes ved tørre, hvidlige, skællende, fortykkede afgrænsede hudområder, ofte lokaliseret til albuer og knæ. Når psoriasis rammer huden, ses karakteristiske neglefortykkelser og løsning af neglen fra neglelejet. 80 procent af tilfældene af psoriasisgigt konstateres således efter udbrud af psoriasis, mens 20 procent optræder uden forudgående hudsymptomer.

Sygdommen kan optræde i næsten alle aldre, men er sjælden hos børn, idet den først ses hos børn over ti år. Oftest bryder den ud i alderen 30–50 år, og forskerne vurderer, at kvinder rammes oftere efter overstået graviditet eller i forbindelse med overgangsalderen.

Jo sværere psoriasis, der er tale om hos de enkelte patienter, jo sværere ser det også ud til, at psoriasisgigten vil udvikle sig, men enkelte, svære tilfælde af psoriasisgigt ses dog hos patienter med få symptomer på psoriasis.

Buket af symptomer

Man kender ikke årsagen til, at psoriasispatienter kan udvikle denne specielle form for gigt oven i psoriasis, og gigten kan i øvrigt manifestere sig meget forskelligt. Derfor opdeles den også i undergrupper efter symptomer og forekomst i leddene.

Symptomerne ligner dog hinanden med opsvulmede og ømme led – typisk efter afslapning i form af stive led, for eksempel om morgenen, men symptomerne viser sig forskellige steder og kan optræde såvel symmetrisk som asymmetrisk.

En variant viser symptomer med gigtbetændelse i led på arme og ben, hvor det ofte er de yderste finger– og tåled, der angribes – ikke mange led, oftest kun to-tre stykker. Den er asymmetrisk, tegner sig for cirka en tredjedel af psoriasisgigt-tilfældene og har generelt et mindre alvorligt forløb.

En anden variant ligner leddegigt i sin udbredelse. Den er symmetrisk, tegner sig for cirka halvdelen af tilfældene, har typisk et mere alvorligt forløb og kan medføre nedbrydning af knogler.

En tredje og mere sjælden form for psoriasisgigt viser angreb af et varierende antal led, hvor der også opstår varig ledskade, mens en fjerde form giver gigtsymptomer i lænde- og sæderegionen mellem korsben og bækken, der ligner symptomer på Morbus Bechterew.

Endelig ses en variant, der giver betændelse i senetilhæftninger som ved akillessenen eller i seneskedehinder på fingre og tæer, hvilket fører til fortykkelse omkring leddene her. Derfor kendes symptomerne på den variant af psoriasisgigt også som ’pølsefingre’ og ’pølsetæer’. Her kan også optræde hælsmerter, lige som der ses karakteristiske forandringer af negle med fingerbølagtige prikker, og i nogle tilfælde forekommer også løsning af negle. Endelig udvikler nogle patienter tilmed en ikke-smitsom betændelse af øjnenes regnbuehinde.

– Sygdommen kan være svær at diagnosticere, og der findes ikke en blodprøvemarkør som ved leddegigtsygdom, vores hyppigst forekommende gigtsygdom, påpeger overlæge Lis Smedegaard Andersen og henviser til, at diagnose af psoriasisgigt derfor er et udelukkelsesarbejde.

Flere slags medicin

I Gigtforeningen vurderer man, at langt hovedparten af patienter med psoriasisgigt klarer sig godt uden væsentlige gener. Men det er måske en lidt optimistisk vurdering, mener Lis Smedegaard Andersen, der dog tilføjer, at sygdommen ses i både en meget mild og i en mere aggressiv form. Og anfaldene kan oven i købet være af svingende sværhedsgrad.

Overlægen understreger, at tidlig diagnose er vigtig, idet patienter kan behandles medicinsk, så deres symptomer ikke bliver alt for generende, og sygdommen så vidt muligt bremses, så forløbet ikke udvikler sig i en grad, at angrebne led ligefrem ødelægges.

Afslapning af betændte led kombineret med træning under instruktion af ekspert, så bevægelighed af angrebne led bevares, er en del af grundbehandlingen, der også omfatter smertereduktion og bekæmpelse af betændelse.

Denne behandling er oftest baseret på NSAID-præparater, men dertil kan komme ledinjektion med corticosteroider, hvor kun få led er angrebet.

Endelig kan immunhæmmende medicin som for eksempel methotrexat, der også har virkning på psoriasis’ hudsymptomer, eller Salazopyrin Entabs, anvendes. Og i svære tilfælde, hvor denne behandling ikke har effekt, kan lægerne gribe til de kostbare biologiske lægemidler som de såkaldte TNF-alfahæmmere (tumornecrosis factor-alpha inhibitorer). Det drejer sig her om injektioner med præparater som infliximab, etanercept eller adalimumab.

Stadig gådefuld

Forskerne kender altså ikke årsagen til psoriasisgigt, der ikke er smitsom.

Men en del tyder på, at patienter med sygdommen har en genetisk disposition med sig fra fødslen, og forskerne antager, at sygdommen lige som andre autoimmunsygdomme som for eksempel de kroniske tarmsygdomme Morbus Crohn og colitis ulcerosa er knyttet til kroppens immunsystem. Sygdommen betegnes i øvrigt som seronegativ spondylartropati, fordi den optræder hyppigere hos patienter med vævstype HLA-B27.

Psoriasisgigt er altså stadig en gådefuld lidelse, men forskere på jagt efter dens udspring arbejder for tiden ud fra den antagelse, at sygdommen kan udløses af ydre faktorer som en streptokok-infektion fra for eksempel en halsbetændelse, lige som traumer og stress også mistænkes for at kunne fungere som triggere.

På Gigtforeningens hjemmeside kan du finde flere oplysninger om psoriasisgigt. Hjemmesiden hedder: http://www.gigtforeningen.dk/viden+om+gigt/diagnoser/psoriasisgigt