Da slankepillen alli blev frigivet i håndkøb i begyndelsen af maj, var det et meget omdiskuteret præparat, der kom på hylderne. Og for første gang valgte Danmarks Apotekerforening at komme med en direkte anbefaling til hvilket niveau, apotekerne anbefales at rådgive kunderne på.

– Det er det første slankemiddel i håndkøb og derfor en helt ny kategori. Vi er ikke tidligere kommet med anbefalinger i forhold til produkter, så dette er særligt, forklarer sundhedsfaglig direktør i Danmarks Apotek-erforening Lotte Fonnesbæk.

Ifølge Lotte Fonnesbæk, var der flere ting som man i Apotekerforeningen skulle tage højde for.

– Det første var, at vi får et lægemiddel på markedet, som er en ny kategori. Dernæst sagde GlaxoSmithKline, at vi bør levere en udvidet rådgivning, så folk ved, hvor meget fedt, de indtager per måltid, fordi virkningen – og dermed også bivirkningerne – afhænger af fedtindtaget i kosten. Men apotekets kernekompetence er rådgivning om medicin! Apotekets personale er ikke uddannede kostvejledere, men inden for medicin! Derfor blev vi nødt til at kigge både på vores standard for skrankerådgivning, og hvad vores rolle er, forklarer Lotte Fonnesbæk.

Udfordringerne i forhold til alli var og er adskillige. En helt ny kategori af lægemidler i håndkøb medfører generelt øget fokus på rådgivning og sikring af rigtig brug. Mediedækningen omkring alli har været stor, og denne store mediebevågenhed kan give anledning til misforståelser om, hvordan lægemidlet virker. Disse faktorer var baggrunden for, at Apotekerforeningens bestyrelse valgte at sætte en standard for rådgivningen.

– Det er sædvanligvis ikke Apotekerforeningens rolle at sætte bestemte standarder for rådgivning i forhold til et bestemt lægemiddel. Baggrunden for alligevel at gøre det i forhold til alli var, at det er et område, hvor der er stor risiko for kritik af apotekets rådgivning, da det er et nyt lægemiddel i håndkøb. Og GlaxoSmithKline mener endda, at apotekerne skal tilbyde en reel kostvejledning. Derfor blev beslutningen, at der skal gives rådgivning på udvidet niveau. Folk skal som minimum kende de særlige forhold, der er omkring dette lægemiddel. Det vil sige, at de skal være informerede om, hvem der har gavn af alli, herunder virkning, bivirkninger og relevante forsigtighedsforhold, siger Lotte Fonnesbæk.

Farmanokomens rolle at være rådgiver

Lotte Fonnesbæk er helt bevidst om, at det kan være svært at rådgive om et slankeprodukt i håndkøb, hvor kunden måske enten slet ikke hører til målgruppen eller er interesseret i at høre om de eventuelle bivirkninger.

– Det er selvfølgelig en svær problemstilling, det er derfor vigtigt, at du som farmakonom er enig i, at det er din opgave at være rådgiver. Hvis man i bund og grund helst ikke vil sælge dette lægemiddel eller rådgive om det, påvirker det hele ens kropssprog, og det er nødvendigt at være bevidst om. I apotekssektoren er en af vores mange styrker, at vi er rigtig gode til at tage informationsrollen alvorligt. Vi lægger vægt på at have stor faglig viden og sige de rigtige ting. Jeg mener dog, at vi nogle gange undervurderer vigtigheden af gode evner indenfor kommunikation, fastslår hun.

Den sundhedsfaglige direktør har selv stået bag skranken på et apotek og ved, hvor svært, det er, at se kunder betale for og forlade apoteket med en vare i tasken, som reelt er penge lige ud ad vinduet. Hendes råd til farmakonomerne er ikke tage ansvaret fra brugeren.

– Som farmakonom skal du ikke tage ansvaret fra kunden eller føle dig som en dårlig farmakonom, hvis folk ikke har glæde af det. Lægemiddelstyrelsen har vurderet, at lægemidlet er sikkert til salg i håndkøb, og forbrugere i dagens Danmark vil kunne vælge selv. Apotekets opgave er at medvirke til, at de gør det på et informeret grundlag. Som farmakonom er det derfor vigtigt at bruge sin faglige viden til at vurdere, om en kundes brug af et lægemiddel kan betyde, at kunden gør skade på sig selv. Og så længe fx slankemidlet ikke skader dem, er det ikke nødvendigt at virke formynderisk, mener Lotte Fonnesbæk.

Hun mener, at man som apoteksansat har et godt udgangspunkt, hvis man er bevidst om, at folk kommer ind ad døren for at gøre noget godt for sig selv – og ikke for bevidst at fejlbruge et lægemiddel.

– Hvad angår alli, så mener jeg, at al virakken delvis er skabt af medierne og medicinalfirmaet. Hvis det var så fantastisk, havde det nok solgt noget mere, da det var på recept, slutter Lotte Fonnesbæk.