Lene Pleth så en helt fantastisk mulighed for farmakonomerne, da det blev aftalt som en del af overenskomsten i 1997, at de kunne vælge tillidsrepræsentant. Hun blev den første på Sct. Pauls Apotek i Århus.

– Flere af mine kolleger syntes dengang, at det var forkert at have tillidsrepræsentant på en lille arbejdsplads, hvor vi var så tæt på chefen. Men jeg syntes, at det var alle tiders mulighed, som skulle bruges. Vi havde netop fået ny apoteker, Kirsten Lundin, og hun var åben fra starten.

Men vi var ikke vant til at gå til apotekeren. Vores forhenværende chef var stivnakket og ville ikke høre på os, fortæller Lene Pleth, som på én gang stod med sin nye TR-kasket og med en chef, der inviterede til samarbejde.

– Kollegerne valgte fra starten at gå igennem mig med deres ideer og problemer, fordi de ikke var vant til at gå til chefen. Jeg har derfor præsenteret mange forslag, og jeg lærte med tiden, at jeg ikke nødvendigvis behøvede at være enig i det, jeg skulle fremlægge. Jeg repræsenterede mine kolleger og flertallets synspunkter.

Det rykkede

Lene Pleth og de øvrige farmakonomer på Sct. Pauls Apotek har mange gange oplevet at få deres ideer ført ud i livet. Nye arbejdsgange, hensigtsmæssig fordeling af opgaverne og projekter til udvikling.

– Jeg var glad, når det lykkedes at komme igennem. For mig er det altafgørende, at vi har en arbejdsplads, hvor vi har det godt med hinanden og med kunderne. For eksempel at få arbejdsliv og familieliv til at hænge godt sammen. Det giver gode kolleger, når det lykkes, siger Lene Pleth om sit udgangspunkt for TR-arbejdet. Et udgangspunkt der ikke har ændret sig i den nye rolle, hun har fået på apoteket – som souschef.

– Selvfølgelig er min position en anden i dag, hvor jeg i højere grad skal have øje for hele huset. Men jeg mener, at jeg også som tillidsrepræsentant havde en helhedsbetragtning for apoteket, når jeg varetog mine kollegers interesser. Jeg mener, det nytter jo ikke at forlange flere medarbejdere, hvis man ved, at økonomien ikke er til det. Man må indrette sine ønsker og krav efter de muligheder, man kan se findes, siger hun.

Nærhed til kolleger

I de første år som tillidsrepræsentant arbejdede Lene Pleth flest dage på apoteksudsalget i Bilka i Tilst uden for Århus. Her er man altid to på arbejde, og hun kom til at gå sammen med sine kolleger skiftevis.

– Når man arbejder to sammen, kan man igennem dagen komme tæt på nogle ting. Mange har benyttet lejligheden på en vagt i udsalget til at komme frem med det, de havde på hjerte. Jeg opnåede på den måde som tillidsrepræsentant at få stor nærhed til hver eneste kollega og stor fortrolighed.

Det har jeg haft med i posen til jobbet som souschef. Kollegerne ved, hvor de har mig, og de kender mig godt.

Lene Pleth siger videre, at også de første modulkurser for tillidsrepræsentanter har været med til at udvikle hende.

– De har været guld værd. Jeg har lært at tackle situationer, lært at tale med folk og ikke mindst at lytte. Uddannelsen har givet mig en større sikkerhed, for jeg følte, at jeg fik redskaber med mig.

På det personlige plan har jeg også fået større sikkerhed. Det har måske også noget at gøre med alderen. Jeg kan se problemer fra flere sider, og det er i øvrigt en rigtig god evne, når man har teenage børn, tilføjer Lene Pleth.

Hun har ord for at være god til at få alles meninger frem i lyset, så tingene kan anskues i et bredere perspektiv.

Alle vinder

Lene Pleth husker ikke situationer i rollen som tillidsrepræsentant, hvor medarbejderne vandt og chefen tabte – eller omvendt.

– Jeg husker opgaven som det at bruge argumenternes kraft og gennem diskussioner at brede et spørgsmål ud, så vi fik et godt grundlag at træffe beslutninger på. For eksempel da vi skulle forhandle ny løn første gang. Blandt mine kolleger var der stor modstand mod ny løn ud fra den holdning, at alle jo skulle træde lige hårdt i pedalerne. Derfor skulle alle også have den samme lønstigning.

Men jeg argumenterede for at bruge ny løn til at belønne kolleger, der var primus motor på et område. Ved at diskutere fordele og ulemper ved ny løn fik jeg opbakning til at forhandle. Jeg videregav i virkeligheden det, jeg havde fået med fra TR-kurserne. Og resultatet var der opbakning til, husker Lene Pleth.

I karriereperspektiv

Da Lene Pleth for to år siden blev opfordret af sin chef til at søge stillingen som souschef, var hendes første reaktion: Åh nej, så kan jeg ikke længere være tillidsrepræsentant!

– Det var en stor hindring for mig. Jeg var vild med TR-jobbet, for det var både sjovt og resultatgivende. Jeg kunne blive helt høj, når det lykkedes at få ting igennem.

Lene Pleth har en del med i bagagen fra TR-hvervet i sit nuværende job som souschef.

– Det var aldrig en del af mine overvejelser at bruge erfaringen fra TR-hvervet rent karrieremæssigt. Men det kan jeg da godt opfordre andre til i dag. Jeg mener, at tillidsrepræsentantens erfaringer kan betragtes som en del af en lederuddannelse.

Tillidsrepræsentanten skal være fleksibel og have evne til at se opgaverne i en helhed, også når opgaven er at finde løsninger, der gavner kollegernes ve og vel.

Derfor har jeg sagt til eleverne på en elevweekend, at hvervet som tillidsrepræsentant kan bruges, hvis man har ambitioner om på et tidspunkt at blive leder. Jeg fik også sagt, at mange af mine kvalifikationer som souschef har jeg tilegnet mig som tillidsrepræsentant.

Forskellige roller

Lene Pleth får god sparring af sin chef, apoteker Kirsten Lundin, som hun mødes med dagligt om opgaverne. Men også efterfølgeren på TR-posten, Birgitte Lund, er en god sparringspartner.

– Vi har et godt pingpong spil. Jeg kan som souschef ønske mig at få en afdelingsleder, men det er Birgittes opgave at forhandle løn for denne funktion. Vi har hver vores ståsted og behøver ikke være enige om alt. For eksempel vil jeg meget gerne bruge ny løn som redskab til at fremme og belønne bestemte ting, mens Birgitte er mere tilbøjelig til at ønske lige dele ny løn til alle, siger Lene Pleth.

Souschefen har intet med lønforhandlinger at gøre, ligesom også de årlige medarbejderudviklingssamtaler er apotekerens område.

– Man kan være souschef på flere niveauer. På vores lille sted med blot 14 farmakonomer er jeg souschef uden kontortid. Jeg har personaleansvar og skal have vagtskemaet til at gå op. Det er rigeligt i en tid, hvor det er svært at rekruttere nye medarbejdere, og hvor vi afgiver kolleger til sygehusapoteket, som udvider. Det giver søvnproblemer, og det har jeg aldrig haft som tillidsrepræsentant, siger Lene Pleth.