Mette Lykke Møller, fællestillidsrepræsentant på Nycomed Roskilde, var på vej hjem fra ferie i slutningen af august 2008. Hun sad i Malaga lufthavn, da hun fik en sms fra en af de andre tillidsrepræsentanter. De havde været til møde den 22. august 2008 med Nycomeds ledelse. Her var de blevet informeret om planer om at flytte produktionen ud af landet og deraf følgende lukning af afdelinger og afskedigelser.

– Det var rystende. Godt nok havde vi allerede i 2007 hørt om, at produktionen skulle vurderes, så vi havde ventet, at der skulle ske noget, fortæller Mette Lykke Møller. – Men at man ville lukke afdelingerne i både Grenaa og Hvidovre og fyre næsten 200 kolleger, det kom bag på mig.

Mette Lykke Møller var blevet valgt til fællestillidsrepræsentant i efteråret 2007 og troede, at hendes første store udfordring som tillidsvalgt skulle være overenskomstforhandlingerne i foråret 2009. Men med ét blev hun kastet ud i barske udfordringer langt tidligere end forventet: – Jeg var slet ikke parat og var ikke engang begyndt på min tillidsrepræsentantuddannelse endnu, fortæller hun. Heldigvis kendte hun Farmakonomforeningen som mangeårigt medlem af foreningens tidligere forretningsudvalg. – Og det blev min force i den næste svære tid.

At vide, men ikke måtte fortælle

På et møde den 26. august 2008 med ledelsen og tillidsrepræsentanter fra Farmakonomforeningen, 3F, HK, Pharmadanmark og Ingeniørforeningen blev der fastlagt en lang møderække – flere uger frem og op til tre gange om ugen – til at forhandle vilkårene for dem, der skulle fratræde.

På det tidspunkt havde Mette Lykke Møller og de øvrige tillidsrepræsentanter underskrevet en tavshedserklæring, hvor de accepterede kun at kommunikere herom med ledelsen og med de øvrige tillidsrepræsentanter i gruppen – og så havde de også fået lov til at diskutere situationen med deres ægtefæller. Men ikke med kollegerne: – Det var en meget vanskelig periode. Alle på Nycomed vidste, at der skulle ske noget, når vi tillidsfolk pludselig skulle mødes tre gange om ugen – også med tillidsfolkene fra Jylland, fortæller hun. – Det kunne klart fornemmes, men vi kunne ikke sige noget.

En måned i uvished om navne

For Nycomeds ledelse var det vigtigt, at vilkårene for de medarbejdere, der skulle afskediges, var forhandlet på plads, inden der blev informeret om ændringerne. Denne forhandlingsperiode varede fra slutningen af august til den 23. september 2008.

– I en hel måned gik vi alene med den viden. Det var ganske forfærdeligt, fortæller Mette Lykke Møller, som i princippet selv var en af dem, der kunne blive afskediget, men som ikke blev det. – På et tidspunkt i processen vidste jeg blandt andet, at vores råvarelaboratorium skulle nedlægges helt. Jeg arbejder sammen med nogle, som udelukkende sidder med råvareindkøb, så jeg kunne nok regne ud, hvor det bar hen. Det var rigtig svært.

Den 23. september 2008 meldte Nycomeds ledelse så ud, hvad der skulle ske. Og selvom der endnu ikke var navne på de berørte medarbejdere, så var folk rystede: – Man kunne se det i folks ansigter. De var virkelig chokerede, fortsætter Mette Lykke Møller.

Der skulle gå over en måned igen, førend der kom navne på. De blev meldt ud den 4. november 2008: – Det var lang tid at gå i uvished, og der blev snakket meget om, hvornår man mon fik noget at vide. Folk kiggede hinanden an, for hvem mon det blev. Det var ikke en rar periode, fortæller hun. – Men ledelsen ville gerne have, at forløbet var gennemgået og forhandlet på plads, inden navnene blev meldt ud.

– Indtil navnene kom på, havde mine kolleger skånet mig for spørgsmål. For de vidste godt, at jeg ikke kunne svare. Jeg følte, at de passede på mig, fortæller Mette Lykke Møller. – Da navnene så blev kendt, snakkede jeg med de berørte. Mange havde det rigtig dårligt. De var bange og kunne slet ikke klare det. Det var sørme svært.

Hvordan ved du, hvordan man tackler sådan en situation?

– Det ved jeg ikke. Jeg tror bare, det var min fornemmelse. Når jeg gik rundt og kunne se, at nogen havde det skidt, så gjorde jeg det, jeg følte, var det rigtige, siger Mette Lykke Møller. – Jeg vendte også en del af tingene med min afdelingsleder, som sad i ledelsesgruppen og vidste, hvad der skulle ske. Det hjalp mig til selv at komme af med tingene.

Forhandling om fratrædelsesvilkår

190 medarbejdere blev afskediget heraf 16 farmakonomer. Helt konkret fik den enkelte, berørte medarbejder varslet sin fyring i begyndelsen af november, mens den reelle skriftlige opsigelse først blev givet i løbet af januar 2009 – med fratrædelse senest den 31. december 2009. Det var nogle af de vilkår, som tillidsrepræsentanterne havde forhandlet sig frem til med ledelsen. Fratrædelsespakken bestod derudover af en fastholdelsesbonus, der vil blive udbetalt tre gange fordelt over året og en fratrædelsesgodtgørelse, hvis medarbejderen bliver frem til den dato, der er aftalt, og som er den 31. december 2009.

Tillidsrepræsentanterne var bisiddere, når en fyring blev varslet. Mette Lykke Møller har mistet tre kolleger i sin afdeling i fyringsrunden – to farmakonomer og en HK’er: – Jeg har haft det tæt inde på livet og siddet som bisidder ved de fratrædelsessamtaler, fortæller hun og indrømmer, at der sad hendes følelser uden på tøjet. – Det er piger, jeg har kendt i næsten 20 år. Det var svært.

Flere af de berørte farmakonomer har været i Nycomed længe – flere i langt over 30 år: – Det er jo et helt arbejdsliv for dem. En er overgået til efterløn, og det er ok. Men der er også en, som er blevet afskediget, som har været her i 34 år, og hun er 57 år. Det er altså en vanskelig alder at gå ud og få et nyt job i – ikke mindst når ens erfaring ligger på én og samme virksomhed, siger Mette Lykke Møller og tilføjer, at også blandt de berørte HK’ere er der flere på samme »vanskelige« alder.

Mange tilbud til de berørte

Fra Nycomeds ledelse har der været en vilje til »at sikre, at de medarbejdere, der mister deres job, får et fair forløb, som ruster dem til at komme videre til ny beskæftigelse«, som der også står i pressemeddelelsen af den 23. september 2008.

Det har Nycomeds ledelse blandt andet gjort ved – ud over fratrædelsespakken – at tilbyde de afskedigede en såkaldt outplacementpakke. Den består blandt andet af individuel coaching og karriererådgivning. Det vil sige samtaler med en coach og tilbud om aktiviteter, hvor de berørte kan lære at skrive en jobansøgning, udarbejde et CV og senere måske lære at forberede sig til interview, hvis man bliver indkaldt til jobsamtale. Pakken indeholder også tilbud om individuelle mødeforløb, hvor man kan få personlig indsigt og afklaring om sin situation. Ligesom der vil være mulighed for at få bistand fra psykolog, advokat, revisor eller anden rådgiver, hvis man skulle ønske at få vurderet for eksempel sin økonomi i den nye situation.

– Det var Nycomeds ledelse, der selv lagde op til at have de her forløb og tilbud, fortæller Mette Lykke Møller og tilføjer, at der også fra ledelsens side er vurderet muligheder for jobskifte internt, ligesom der her i løbet af efteråret 2009 vil blive afdækket relevante jobmuligheder uden for Nycomed. Der vil blive etableret en form for jobbank for de afskedigede, hvor Nycomed vil forsøge at knytte kontakter til firmaer, der søger nye medarbejdere.

Endelig tilbydes de opsagte medarbejdere at få et beløb i størrelsesordenen 30.000 kr. til uddannelsesforløb eller kurser, som kan ruste dem til et nyt job.

Hvordan vurderer du ledelsens håndtering af situation-en?

– Sådan noget forløber jo aldrig fejlfrit. Der er altid ting, der kan gøres bedre. Men i det store og hele synes jeg, at vi har fået en god aftale og en fair behandling, siger Mette Lykke Møller og tilføjer, at der – efter at vilkårene var blevet offentliggjort – var stor ros til tillidsrepræsentantgruppen for at have lavet et flot stykke arbejde. – Men hverken vi tillidsrepræsentanter eller ledelsen forventer, at 2009 bliver et let år. Der er hele tiden nogen, der rejser, og det er stadigvæk de samme ting, der skal nås. Det bliver et år med mange vikarer og stor turbulens.

– Vi skal heller ikke glemme, at det også er svært for de medarbejdere, der skal blive her, tilføjer hun. – Alt det her giver en usikker og dårlig stemning. Vi har diskuteret det med ledelsen, og det er vi alle meget opmærksomme på.

Kurrer på samarbejdstråden

Forhandlinger om vilkårene skete i et tæt samarbejde mellem tillidsfolkene fra Farmakonomforeningen, HK og 3F – og i starten også med Pharmadanmark og Ingeniørforeningen. Men på et tidligt tidspunkt valgte de to sidstnævnte at træde ud af dette samarbejde for at forhandle for sig selv: – Vi var dybt rystede. For os handlede det her ikke om faggrupper, men om menneskelige relationer og vilkår. Det var de samme udfordringer, vi stod over for, og vi syntes, at vi ville stå stærkere over for ledelsen ved at stå sammen, siger Mette Lykke Møller. Men sådan skulle det altså ikke være. – Det rystede os et stykke tid, men vi var ligesom nødt til at komme videre. Og os, der blev tilbage, havde et fantastisk samarbejde.

Også samarbejdet med Farmakonomforeningen fungerede upåklageligt: – Vi fik hjælp fra dag et og har brugt dem løbende til at drøfte de forskellige ting igennem, ligesom foreningen har siddet på sidelinjen under hele forløbet, fortæller Mette Lykke Møller. Og med sidelinjen mener hun det helt bogstaveligt. – Under forhandlingerne med ledelsen sad foreningernes repræsentanter simpelthen i kontoret ved siden af. Og når vi tre tillidsrepræsentanter havde brug for at diskutere med hver vores bagland, så tog vi ganske enkelt en timeout for så at holde møde med vores foreninger – og så derefter gå ind og forhandle videre. Det fungerede fantastisk – helt til den sidste dag.

I forhandlingslokalet sad ud over Nycomeds ledelse og de tre fællestillidsrepræsentanter også de øvrige tillidsrepræsentanter – tre fra Farmakonomforeningen, tre fra HK og en fra 3F. De deltog som observatører, det vil sige uden taleret.

Personlig udvikling på den hårde måde

Hvad har du lært af denne proces?

– Jeg har lært meget – også af de andre tillidsrepræsentanter, fordi jeg jo var helt grøn, siger Mette Lykke Møller. – Og så har jeg lært ikke at tøve med at udtrykke synspunkter over for ledelsen, selvom det indimellem kan være ubehageligt. Jeg har lært hele tiden at have i baghovedet, at det her siger jeg for mine kolleger.

– Jeg har også lært, at der ikke er noget, der er stationært, og at det er godt at have en god fagforening i ryggen, tilføjer hun. – Det har været personlig udvikling – på den hårde måde!