På nogle arbejdspladser med farmakonomer er der ingen tillidsrepræsentant, selvom det er en grundpille i forholdet mellem ansatte og chef. Det er eksempelvis tillidsrepræsentanten på privat apotek, der forhandler ny løn. Omkring 35 apoteker står for tiden uden tillidsrepræsentant, og uden repræsentant kan farmakonomerne ikke være sikre på at få andel i ny løn.

Det var blandt andet ubenyttede midler i ny løn puljen, der var årsag til, at Mette Markussen på Brande Apotek sprang til ved valget for to år siden og blev tillidsrepræsentant. Hun og tre andre nye tillidsrepræsentanter fortæller her om opgaverne og om det at repræsentere sine kolleger og være fagforeningen ude på arbejdspladsen.

Et skridt foran

Mette Markussen påtog sig opgaven som tillidsrepræsentant for cirka to år siden, fordi der ikke fandtes en på Brande Apotek, og fordi der lå ny løn midler ubenyttede hen. Hun har tidligere været produktionschef på en medicinalvirksomhed, og det har været en stor fordel for hende i det nye hverv.

– Jeg kan se tingene fra to sider, og jeg er et skridt foran med den erfaring, jeg har fra 11 år som produktionschef. Desuden er jeg så gråhåret, at jeg er begyndt at tage tingene med ro. Jeg behøver heller ikke at opsøge problemerne, siger tillidsrepræsentanten.

Den 59-årige farmakonom keder sig ikke i sit nye hverv. I maj måned fik Brande Apotek ny chef, da apoteket blev en filial af Give Apotek. Det har ført opgaver med sig for tillidsrepræsentanten.

– Min opgave har været at fremlægge ønsker og forventninger til vores nye apoteker, men de er langt fra blevet behandlet endnu. Vi forventede, at vores nye chef ville være i Brande en dag eller to om ugen – i hver fald i starten – men sådan er det ikke blevet. Vi har blot haft møde om praktiske ting, men savner stadig at få talt om, hvordan det skal være – om forventningerne til os – siger hun.

I hverdagen kører personalet og den daglige leder Brande Apotek på udmærket vis.

– Men vi mangler pejlemærker, og vi savner klarhed over vores opgaver, siger Mette Markussen, som har taget fat på at løse de mange ubekendte én for én.

Gode kolleger

På Brande Apotek er farmakonomerne gode til at få vendt tingene med hinanden. Det giver fælles »fodslaw«, og det er en kæmpe fordel i en omstillingstid, fremhæver tillidsrepræsentanten.

– De små ting i hverdagen vender jeg med den daglige leder, og det kører godt. Men vi har brug for at få en snak med vores nye apoteker om, hvordan det skal være fremover. Det er svært at få ny chef, som vi ikke ser, siger Mette Markussen.

Hun mener, at ingen kan have det godt med, at der er for mange ubekendte.

– Vi må arbejde os igennem de mange ubekendte, for trygheden er en væsentlig faktor på en arbejdsplads, siger Mette Markussen.

– Lokalbefolkningen er glade for Brande Apotek, som det stadigvæk hedder, og selvom vi er en filial, vil vi gerne fortsat fremstå som et selvstændigt apotek, siger hun.

Mette Markussen vil gerne i dialog med tillidsrepræsentanter fra andre apoteker, der er lagt under et andet, for at få gode råd om, hvordan man tackler det at bevare sin arbejdsplads som en selvstændig enhed med betydning.

Puffede lidt

På Virum Apotek manglede farmakonomerne igennem et års tid en til at repræsentere sig. Da TR-valget nærmede sig for to år siden, blev der derfor sat en seddel op med en opfordring til at melde sig som kandidat til TR-valget. Sedlen kom fra Farmakonomforeningen.

– Jeg syntes jo, at vi skulle have en tillidsrepræsentant. Alt andet ville være forkert, siger 59-årige Marianne Højbjerre. Hun spurgte alle sine kolleger, men ingen hoppede på, og så meldte hun sig selv.

– Mine opgaver har blandt andet været at få gang i personalemøderne igen og MUS-samtalerne. Der er undskyldninger nok for, at disse områder har været forsømt, for apoteket har bygget om. Men jeg har puffet lidt, og så er der kommet gang i tingene.

Marianne Højbjerre har været involveret i forhandlinger om fordelingen af ny løn, selvom hun synes, at meget er givet på forhånd.

– Mange har faste opgaver og ansvarsområder og får løndele for det. Men der er noget tilbage i puljen ud over det til nøgleposterne, og her kan jeg komme med input, siger hun.

Personligt løft

Marianne Højbjerre fra Virum Apotek stiller op igen ved valget af tillidsrepræsentant i november, for det er en lang proces at blive en god tillidsrepræsentant, siger hun.

– Derfor er der ingen grund til at skifte hele tiden. Det passer sikkert godt med en periode mere for mig i forhold til min alder, og så må yngre kræfter gerne komme til om to år, siger hun og tilføjer:

– Kurserne for tillidsrepræsentanter har været rigtig gode. De har betydet en personlig udvikling for mig. Jeg har lært at se tingene oppefra og få overblik, og jeg har lært at se en sag fra to sider.

Marianne Højbjerre har været meget glad for sin netværksgruppe, hvor hun et par gange om året mødes med andre tillidsrepræsentanter.

– Vi ser, hvordan de andre gør og kommer hjem med ideer fra de øvrige apoteker. Det er inspirerende. Netværksgruppen har også været her, fortæller hun.

Marianne Højbjerre tager sig af alt, hvad kollegerne synes er nødvendigt.

– Jeg afviser ingen på forhånd. Hvis der er noget, jeg ikke ved, så kan jeg hente hjælp i Farma-konomforeningen, siger hun.

Suppleanten kom til

På Farmaceutisk Fakultet, som er en del af Københavns Universitet, blev Tonnie Skovhus konstitueret tillidsrepræsentant, da den nyvalgte tillidsrepræsentant fik besked om, at en ventet adoption kunne gå i orden. Tonnie Skovhus var på det tidspunkt lige blevet valgt som suppleant.

– Denne kollega er netop vendt tilbage fra barselsorlov, men hun synes, at jeg skal fortsætte med opgaven. Det var lidt pludseligt for mig at komme til, men nu har jeg lyst til at fortsætte og vil også gerne stille op igen, siger Tonnie Skovhus.

I hverdagen er der ikke mange opgaver for tillidsrepræsentanten for den lille gruppe farmakonomer på fem. Alt er så velreguleret og i orden på den store statslige arbejdsplads, men indimellem er det alligevel nødvendigt at træde i karakter.

Tonnie Skovhus har et godt forhold til sin daglige chef og har stor forståelse for, at institutlederen også har sine chefer og nogle fastlagte rammer at tage hensyn til.

– Vi har en god dialog i hverdagen. Men jeg sørger for at have argumenterne i orden, og jeg giver ikke bare op uden kamp, når vi har en forhandling. Jeg tror, at man skal have det i sig at ville repræsentere andre, selvom det naturligvis er noget, man kan træne, siger hun.

Ikke flere penge

– Når vi har lønforhandlinger om personlige løndele, får jeg først input med fra medlemmerne. Det præsenterer jeg dernæst for ledelsen, og vi indgår i en forhandling. Det endelige resultat skal jeg tilbage og aflevere, og det er ikke nemt. Det er aldrig nemt, for det går jo ikke altid, som man håber og synes, det burde, siger Tonnie Skovhus.

Den 47-årige tillidsrepræsentant har mange års erfaring fra job i industrien, og hun kom til Farmaceutisk Fakultet på Københavns Universitet i 2007.

– Nogle gange skal der mere til end en enkelt forhandling, fortæller Tonnie Skovhus. Hun tilføjer, at et ekstra møde i sig selv ikke giver resultat hver gang.

– Vi bliver ikke altid enige, men jeg forsøger at få aftaler om, hvordan midlerne kan bruges ved næste lønforhandling. På den måde gør jeg mit til, at ledelsen måske får skuffen ud lidt hurtigere og lidt bredere ved næste forhandling om ny løn, siger hun. Tonnie Skovhus fremhæver det gode samarbejde med Farmakonomforeningen og den faglige konsulent på det statslige område, Lone Dalegaard, som bakker op og giver sparring.

– Der har været lidt med en kontrakt og en indplacering af løn til en nyansat, og det har været godt lige at få vendt, siger tillidsrepræsentanten.

Den sidst ankomne

Iben Andersen havde blot været ansat på Bryggergården i Odense i seks måneder, da hun blev tillidsrepræsentant. Det lå i luften ved ansættelsen, at det kunne være en mulighed. Iben Andersen havde tidligere været tillidsrepræsentant på Otterup Apotek og havde en
erfaring, som hun kunne bruge i Odense. Bryggergården havde været uden TR i en periode, og man trængte til at starte de daglige samarbejdsrelationer på en frisk.

– Du har mere ro på sjælen og bliver lidt mere tolerant, når du kommer op i årene, siger den 58-årige farmakonom. Hun ser det som sin vigtigste opgave at være nærværende og til stede, hvis en farmakonom får brug for det.

– Jeg skal være der for mine kolleger, og de skal vide, at de kan stole på mig. Det er samtidig vigtigt, at der er en god relation til chefen. Jeg synes, at jeg har god sparring med apotekeren, siger tillidsrepræsentanten og tilføjer:

– Hvis ikke jeg havde følt det sådan, ville jeg aldrig have sagt ja til at påtage mig opgaven. Iben Andersen oplever hvervet som tillidsrepræsentant meget givende.

– Jeg blev accepteret fra dag ét, og det har været meget specielt for mig. Det betyder, at jeg får lyst til at gøre noget for andre, siger hun. Om sine opgaver som tillidsrepræsentant for ni farmakonomer siger Iben Andersen, at de handler om dagligdagen og om apotekets politikker.

– Jeg forsøger at få skabt en seniorpolitik. Vi har en god aldersspredning, og en af kollegerne er tæt på pensionsalderen. Det vildeste, der er sket for hende indtil videre, er, at hun har fået fri om fredagen. Men seniorpolitikken skal vi tale endnu mere om, siger Iben Andersen.

Om at tage ansvar

Ingen af de fire farmakonomer, der fortæller om opgaverne i denne artikel, har haft hvervet som tillidsrepræsentant på ønskesedlen gennem længere tid. Det har været situationen på arbejdspladsen, der har gjort, at de sprang til og tog opgaven på sig.

Farmakonomforeningen opfordrer til, at man på alle arbejdspladser – også dem uden tillidsrepræsentant – bruger tiden frem til valget i oktober/november til at få drøftet tillidsrepræsentantens rolle og opgaver. På den måde kan alle farmakonomer præge valget og tage medansvar for at få gode samarbejdsrelationer og den bedst mulige tillidsrepræsentant på arbejdspladsen.

Alle disse fire tillidsrepræsentanter er, som det fremgår af artiklen, villige til at fortsætte endnu en periode og stiller op til genvalg.