Fremtidens apotek er en spændende arbejdsplads, hvor bemandingen er i top med farmakonomer, som både har en professionsbachelor, er apotekere og har et bredt og nærværende fundament i lokalsamfundet.

Apoteket er en vigtig samarbejdspartner for kommunerne og er overgået fra sekundær- til primærsektoren. Farmakonomer er med til at opfange nye patienter på grund af øgede kompetencer, og der er rift om uddannelsespladserne på Pharmakon. Farmakonomer er synlige og velkendte med et solidt funderet brand – de sørger for rette pille i rette mund.

Sådan kunne Susanne Engstrøm konkludere, efterhånden som hendes workshop om fremtidens apotek rullede sig ud. Farmakonomformanden havde sagt det under sin velkomsttale – både den i København og den i Vejle – og hun gentog det under indledningen i sin workshop om Apoteket som en del af sundhedsvæsnet:

– Det er jer, der har arbejdstøjet på. I er medlemmernes talerør og det er jer, der ved, hvad der rører sig på arbejdspladserne. Det er jeres ønsker og drømme om fremtiden, vi skal arbejde med på undervisningsdagene. Så hvor skal vi hen, og hvordan kommer vi i mål?

Og mens Susanne Engstrøm noterede sig guldkorn fra deltagerne, stillede hun appetitvækkende spørgsmål, der skulle inspirere til sparring om farmakonomers ønsker og drømme – for at gøre fremtidens apotek ideelt.

Hvor virker hvad

– Hvorfor virker sundhedsydelser på nogen apotek-er – og slet ikke på andre? Hvorfor er nogle læge- og sundhedshuse mere farmakonomorienterede, når det kommer til det tværfaglige samarbejde, end andre? Og hvorfor er kreativiteten i synliggørelsen af apotekets rolle og ydelser stor på visse apoteker, når den næsten er uoverskuelig og usynlig hos andre, ville hun vide.

Drømmene fik ord og billeder, båret frem af erfaringsudvekslinger spækket med gode historier fra apoteker over det ganske land. Således blev erfaringer fra apoteker med styr på sundhedsydelser og samarbejde med både læger og plejehjem givet videre til dem, hvor samme ydelse ikke har virket efter hensigten. Ideer til øget kostvejledning og »tjek på livsstilen«, »tjek på kolesterolet« og de nye udfordringer i sundhedscentre fløj »fra den ene side af landet til den næste« både i København og Vejle.

Farmakonomer drømmer om at være en ligeværdig part i sundhedssektoren og at indgå i større tværfagligt samarbejde med andre sundhedsprofessioner. Der bør skabes netværk om udviklingen i sundhedsvæsnet i Farmakonomforeningens regi for at få gang i dette samarbejde og også for at få farmakonomer ud af apoteket.

– Hvem siger, at det ikke kan være en farmakonom, der giver seksualundervisning i skolerne, lød det for eksempel.

Debatten viste også, at gamle kendinge som mere synliggørelse og flere kompetencer stadig står øverst på ønskelisten sammen med mere af den helhjertede ledelse. Den synes farmakonomer endnu ikke, der er nok af. Og det fremgik klart, at større kreativitetslyst i arbejdet med sundhedsydelser og synliggørelse er størst, når ledelsen går forrest.

– Jeg fornemmer, I mener at ha´ tjek på, hvad I vil – ligesom I gerne skal ha’ Tjek på inhalation og sundhedsydelser. Men måske er der ikke tjek på ledelsen, konstaterede Susanne Engstrøm.

Alligevel enedes deltagerne om, at der heldigvis er meget større fokus på ledelse blandt apotekerne end tidligere. Mange efteruddanner sig og bliver bedre til at lytte og uddelegere, spørgsmålet er om »de gør det med hjertet«.

– Hvis de bare ville være lidt mere synlige på apoteket og ikke glemme de gode intentioner på golfbanen, som en enkelt bemærkede.

Mit Fællesskab

Næste års landsmøde skal give Mit Fællesskab nyt årstal, hvor foreningens politikker også skal evalueres og måske redefineres, hvorfor Susanne Engstrøm efterlyste deltagernes besyv til, hvilke kompetencer, der skal flere af – og om skarens holdning til liberalisering og dialog-en med lokalsamfundet er tilfredsstillende.

Det var et fælles ønske fra workshopdeltagerne fra vest som øst, at apoteksudsalg skal afløses af flere apoteker og apoteksfilialer, for at gøre apoteksstrukturen mere moderne og hensigtsmæssig. Som et minimum bør farmakonomer have kompetence til at ekspedere recepter på udsalgene.

– Det virker noget usmidigt, at borgere med recept på for eksempel 300 Panodiler skal vente i flere timer på at få udleveret deres medicin på et apoteksudsalg, fordi farmakonomen først skal have godkendt recepten på moderapoteket. På moderapoteket er det oftest en anden farmakonom, der ender med at godkende recepten, for det må man, når blot der er en farmaceut tilstede, uanset denne befinder sig andre steder i apoteket end der, hvor recepterne ekspederes, lød det.

– Måske tiden er kommet, hvor farmakonomer kan ekspedere recepter uden farmaceuttilstedeværelse.

Om at sno sig

For farmakonomer snor sig og løser jo alligevel udfordringerne for eksempel med de elektroniske recepter. Der rykkes hele tiden ved kompetencerne, og udviklingen går rivende hurtigt. Desto større er frustrationen over, at farmaceuterne ikke bruger deres kompetencer og store viden til at udvikle flere faglige opgaver i stedet for at binde sig fast i, at farmakonomerne får for mange kompetencer.

Debatten kredsede om den delvise liberalisering af apoteksvæsnet i Sverige, som ingen ønsker, og som farmakonomer vil kæmpe for ikke sker her. Lægemidler skal forblive på apoteket, og det skal ske ved at fastholde apotekets rolle som vigtigste formidler af rådgivning om lægemidler. Farmakonomer vil gerne bidrage ved hele tiden at efteruddanne og videreuddanne sig. Der var ønsker fremme om en professionsbachelor, også for at tiltrække de unge og fortsat rekruttere til faget.

Og endelig handlede debatten om ansvaret for synliggørelse af farmakonomers kompetencer og apotekets forskellige både gratis og selvbetalte ydelser.

– Det er vores ansvar, var alle enige i – og vi må blive bedre til at bruge de netværk, hvor vi kan videndele, hvordan man gør, når det bliver gjort godt, som det blev sagt.

Workshoppen i København sluttede med det gode eksempel, der kom fra Sorø Apotek, hvor man dels har lavet en brochure over apotekets samlede ydelser og dels i december har lavet en julekalender, hvor borgerne hver dag i julemåneden får en »gave« i form af en gratis ydelse fra apotekets ansatte. (Se i øvrigt side 21 i Farmakonomen nr. 20/17. december 2009).