FARMAKONOMFORENINGEN
- rette pille i rette mund
 
Nyt


Nyt  »  Fagbladet  »  Artikler  »  Tillidsrepræsentanter
   /upload/images/icon_sendtofriend.gif

11/01 - 2010
2010/1 - Kys konflikten
Konflikter er en del af livet. Også arbejdslivet. I stedet for at flygte fra dem eller undgå dem, opfordres TR til at »kysse« konflikten

Blandt Farmakonomforeningens godt 300 tillidsrepræsentanters største udfordringer er håndtering af de svære konflikter. Men konflikter er ifølge faglig konsulent Hanne Krogh et nødvendigt onde, der vil følge os resten af livet – uanset om det er på jobbet eller i privatlivet.

 

– Frygt ikke konflikten. Jo flere gange, I prøver at gå ind i en konflikt – jo nemmere bliver det at håndtere den, afhængig af sagen og hvor meget man selv er involveret i problemstillingen, sagde hun.

 

Hanne Krogh havde valgt at krydre sin workshop med eksempler både fra privatlivet og fra egen arbejdsplads, en teknik der høstede stor anerkendelse fra deltagerne, fordi, som en enkelt sagde: »Det er meget nemmere at identificere sig med konflikthåndtering, når vi hører om Hannes egne eksempler«.

 

– Men selvfølgelig er der forskel på en privat og en arbejdsrelateret konflikt. Selv hører jeg til dem, der elsker konflikthåndtering på hjemmebanen, men meget gerne undgår dem i arbejdssituationer, fortsatte Hanne.

 

Workshoppen gav på den måde løbende anledning til at vende pilen indad og det blev tydeligt for alle, at den stil, man vælger at løse konflikter på, oftest har noget med vanetænkning at gøre. Og at man kan lære af andres erfaringer – at eksemplets magt er storslået.

 

– Alle undersøgelser viser, at på samme måde som vi ofte melder os til kurser på aftenskole, vi allerede kender lidt til, vælger vi som regel en konfliktstil, vi kender. Men noget tyder på, at det er godt at blive forstyrret i sine vaner. Og at den svære balance handler om at finde kompromiset.

 

Svesken på disken

Hanne Krogh mener, at det at kunne håndtere en konflikt i virkeligheden handler meget mere om personlige kvalifikationer, end decideret faglige. Derfor er det vigtigt at finde ud af, om man overhovedet tør gå ind i konflikten.

 

– Først skal »svesken på disken« og så er der et sæt huskeregler, som blandt andet omhandler empati og sympati, der hører til i værktøjskassen under mødet med konflikten. Vi skal ikke elske hinanden alle sammen, men vi skal være nærværende og vise, at vi gerne vil høre vedkommendes historie. For eksempel kan man i en situation, der involverer kritik, vælge at sige, at man kommer »som ven«, men gerne vil gøre opmærksom på forskellige ting, der ikke er i orden.

 

Hanne Krogh talte om stigende udfordringer i konflikthåndtering på grund af udviklingen. Hvor forældre i gamle dage ikke blandede sig synderligt i, hvordan en konflikt blev løst i skolen eller baggården, slår en forældre i dag ud efter en lærer ved en skole-hjem-samtale. Lignende eksempler om børn, der ringer til forældrene fra skolegården med en konflikt viser, at nutidens skolekonflikter snarere sker mellem lærerne og forældrene end mellem lærerne og eleverne.

 

– Nutidens forældre stiller høje krav til deres børn, men resultatet er, at børnene ikke lærer at håndtere og løse egne konflikter, hvilket er ærgerligt, for det er konflikthåndtering, både børnene og I som TR bliver klog-ere af, sluttede Hanne Krogh.

 

Fakta

TR som bisidder

Farmakonomforeningen opfordrer alle til at have en bisidder med under konflikter mellem et medlem og lederen

 

Hanne Krogh mener, at det kan være hensigtsmæssigt i visse situationer at gå med som bisidder, hvor apotekeren har ønsket det uden, at medlemmet selv har bedt om det

 

– Men man er altid medlemmets bisidder. Og rollen som bisidder er den lyttende, siger hun. Selv når medlemmet ikke på forhånd har ønsket at have en bisidder med, opfordrer Hanne Krogh til, at TR insisterer på at deltage.

 

Hanne Krogh taler om situationer, hvor der er tvivl om, at tingene vil »gå rigtigt for sig«, medmindre TR er med som bisidder. Situationer, hvor det er vigtigt, at der er et ekstra sæt ører tilstede, fordi medlemmet bagefter ofte ikke kan huske, hvad der blev sagt eller aftalt. Situationer hvor medlemmet ikke på forhånd er klar over, hvor alvorligt samtalen kan udvikle sig.

 

– Det er svært at konkretisere præcis, hvornår man skal gå ind – på trods af et medlems ønske. Og selvfølgelig skal man være meget opmærksom på ens rolle som bisidder. Først og fremmest er det vigtigt altid at have samtalen med medlemmet inden, den pågældende går ind til samtalen med sin leder, siger Hanne Krogh.

 

Farmakonomforeningen har, ifølge Hanne Krogh, hørt om mange eksempler, hvor medlemmet indimellem ikke aner, hvad det er »for en fest hun skal deltage i«. Her kan forventningsafstemningen være den vigtige, at formålet med samtalen er klarlagt, inden medlemmet går ind til samtalen med en leder, der har tænkt sig at fyre hende.

 

– Alle har ret til at kende overskriften på den samtale, man skal ind til. Det er her TR som bisidder kan give medlemmet muligheden for at tænke tanken, at det måske er hensigtsmæssigt at have en bisidder med.

 

– Og alle kan være bisiddere, men fordi I har en særlig forståelse, opfordrer vi til, at det også er TR, der påtager sig den rolle, sluttede Hanne Krogh.

« Tilbage til Tillidsrepræsentanter

 

Sankt Peders Stræde 36,1453 København K, telefon 3312 0600, telefax 3314 0666   Email:ff@farmakonom.dk