Noget tyder på, at farmakonomers til tider seje kamp mod anonymiteten har talte dage. Workshoppen om kommunikation og synliggørelse viste nemlig, at det vrimler med gode farmakonomhistorier, og at der stort set er enighed om, hvor og hvordan de skal fortælles.

– Som TR er I organisationens bannerførere. I skal være med til at gøre historierne levende, så borgerne ved, hvem I er. Historier skal kommunikeres for at blive virkelige, forklarede Apotekerforeningens ny kommunikationsdirektør, Erik Harr.

På en til tider provokerende, men velment måde gav han inspiration og redskaber til det han kaldte »kampen mod anonymiteten« i bestræbelserne for at skabe et stærkt brand.

– Farmakonomfaget er ikke lige så kendt og stærkt som eksempelvis sygeplejerskernes eller lægernes, og det er gennem kommunikationen I skal gøre jer fortjente til det gode omdømme. Til overhovedet at være kendte, fortsatte han.

Støtte til strejken

Og Erik Harr har faktisk noget at have kommunikationsrådgivningen i. Han var med, da hele Danmark nikkede stor forståelse til den lange seje sygeplejerske strejke sidste forår. En strejke, der var kendetegnet ved at få voksende befolkningsstøtte, jo længere konflikten bestod.

– Det lykkedes sygeplejerskerne at skabe sympati for deres strejke, fordi de havde styr på deres budskab. Et budskab, der gav »mening for andre«, som det gjorde for alle Sundhedskartellets medlemmer og hele det offentlige sundhedsvæsen under konflikten sidste år. Så skru op for blusset og sæt det ind i en større sammenhæng! Tydeliggør, at jeres fag har betydning for hele sundhedsvæsnet, sagde han.

– For ingen gider skrive historien om, at noget er ret og rimeligt. Budskabet skal være sat ind i en sammenhæng, det skal være vedkommende, så folk kan identificere sig med det, og så skal det være overraskende.

Erik Harr var ikke alene om at mene, at det er farmakonomerne selv, der skaber – og derfor også må tage ansvaret for at formidle den gode historie. Tidligere medlem af forretningsudvalget, nu fællestillidsrepræsentant på Nycomed, Mette Lykke Møller, sagde det på denne måde:

Flytte fodfæste

– Vi har kæmpet med synliggørelse så længe, jeg kan huske tilbage. Det er chokerende, at det stadig er det, der optager os. Vi er nødt til at tage medansvar og flytte fodfæste. Hvis vi ikke selv kan fortælle historien om farmakonomen, så har vi i det mindste formidlere i fagbladet, der kan bringe budskaberne videre de rette steder, sagde hun.

Hun er enig med Erik Harr i, at det ikke er forsiden af Ekstra Bladet, farmakonomer skal kæmpe om, men snarere lokalaviserne og andre fagblade blandt samarbejdspartnere.

Portrættet

Workshoppen vekslede mellem eksempler på gode kommunikationsredskaber fra Erik Harr og deltagernes forskellige bud på, hvordan portrættet af farmakonomen skal tegnes. Et portræt, der både skal fortælle borgerne, hvem og hvorfor farmakonomer er – og et, der fortsat skal kunne rekruttere, være attraktivt og identificerende for de unge, der skal vælge uddannelse.

Der blev arbejdet med konstruktive ordvalg i forskellige grupper, hvor værdier, roller og eksempler på de gode historier kappedes om opmærksomheden. Fælles for alle er ambitionen om at være en betydningsfuld aktør i sundhedsvæsnet. Både i forhold til sundhedscentre, private virksomheder, på skoler og i bindeleddet mellem patienter og læger, ved dosisdispensering på plejehjem og via sundhedsydelserne på apotekerne.