Af:
Arne Bang Jensby, journalist
Rollen som TR er forandret fra at være kontrollant og problemløser til at være konsulent og sagsbehandler, mener konsulent for Farmakonomforeningen
Det er et krævende job at være sine kollegers tillidsrepræsentant (TR), men også givende, fastslår konsulent for Farmakonomforeningen Tim Lund-Jensen, der også underviser TR’er.
– Man kan betragte det at blive TR som at træde ind i et nyt job. Ingen forventer, at du kan det hele fra dag et. Men forventningerne er, at du fungerer i jobbet samtidig med, at du tilegner dig de nødvendige nye kvalifikationer, påpeger han. Og han understreger, at Farmakonomforeningen selvfølgelig hjælper nyvalgte TR’er med at klæde dem på via kurser, men påpeger samtidig, at TR’er i stigende grad også selv må arbejde med at udvikle sig for at leve op til rollen som moderne tillidsrepræsentant.
En ændret rolle
Den moderne TR adskiller sig nemlig fra tidligere tiders, mener Tim Lund-Jensen.
TR-rollen bestod før i tiden overvejende i at være en kontrolfunktion, hvor TR’en samtidig skulle være problemløser og leverandør af informationer, lyder hans vurdering.
– I dag skal der naturligvis fortsat være styr på overenskomst og aftaler, problemløsning og informationer. Men øget opmærksomhed og fokus på arbejdsmiljøet og det enkelte medlems ønske om at blive behandlet som et individ stiller nye krav om en mere konsultativ rolle for TR’en. TR’en skal i stigende grad fungere som sparringspartner for både medlemmer og ledelse.
– Rollen bliver på sin vis mere diffus, fordi den be-væger sig fra at kontrollere, fra at reagere, når noget er sket, til at være forebyggende til at reagere, inden der sker noget. Men det gør det nu ikke mindre spændende og udviklende at skulle i dialog med både medlemmer og ledelsen om udviklingen af arbejdspladsen.
Forholdet til kollegerne
Også forholdet til kollegerne undergår en ændring for TR’en i disse år efter konsulentens vurdering.
Medlemmerne har nemlig ændret sig, og generelt er de ikke så homogen en gruppe med fælles behov som tidligere, vurderer han og forklarer, at medlemmerne nok stadig har nogle fælles grundlæggende fysiske, tryghedsmæssige og sociale behov.
– Men de er stort set opfyldt på de fleste arbejdsplads-er. Nu er det behovet for vækst, der er kommet i centrum, og det behov er langt mere individuelt, siger han og forklarer, at det altså kræver, at TR’en har en individuel tilgang til hver enkelt kollega.
– Medlemmerne vil godt være aktive, hvis de kan se, at det kommer dem ved. De vil ikke behandles som en kollektiv masse, men som unikke individer med forskellige behov, siger han og understreger, at det også kræver, at TR’en holder farmakonommøder om noget, som medlemmerne gerne vil drøfte med hinanden og TR’en. Det fungerer bedre, end at TR’en indkalder til medlemsmøder om noget, som TR’en gerne vil drøfte med medlemmerne.
– Og TR’en skal kontakte enkeltpersoner, når det fremgår, at udviklingen vil påvirke netop deres situation – i stedet for at kontakte grupper af medlemmer, siger han og tilføjer, at det efter hans vurdering bestemt godt kan lade sig gøre at tilgodese individuelle behov uden at sætte solidariteten over styr.
– I dag er disse behov mere differentierede end tidlig-ere, men det ændrer ikke ved, at der fortsat er behov for solidaritet og kollektiv handling. Og det er noget, medlemmerne vil støtte, hvis det er forståeligt i forhold til deres egen situation, siger han og lægger ikke skjul på, at det er en mere krævende rolle, TR’en dermed kommer ud for.
Krav og gevinster
– Det er mere bøvlet og mere tidskrævende end det kollektive udgangspunkt, og medlemmerne skal vænne sig til TR’ens nye måde at agere på. Faktisk vil nogle nok være lidt mistroiske i starten, men det kan blive spænd-ende, udviklende og synliggørende for TR’en og for den faglige organisation, mener han og vender tilbage til, hvad den opgave kræver af den enkelte TR.
– Mange nye TR’er vil godt, men føler ikke, at de kan det, der skal til for at være en god TR, siger han og gentager, at det altså er ligesom at få et nyt job, hvor man ikke skal kunne alt fra starten, men hvor der er plads til at lære og til at udvikle sig.
– Man skal også lære at lære – lære gennem at arbejde med ting, der er aktuelle i hverdagen og arbejde bevidst med at fastholde den viden, de færdigheder og de holdninger, som man erhverver ved at arbejde med virkeligheden. Selvfølgelig kan og bør TR’en også blive klogere ved at deltage i diverse tillidsrepræsentantkurser, sætte sig ind i overenskomst og aftaler og Farmakonomforeningens måde at fungere på. Men erfaringen viser, at vi lettere husker og lærer de ting, som vi konkret har brugt og igen skal bruge her og nu, lyder det opmuntrende.
Og Tim Lund-Jensen råder derfor også til, at TR’er skaber netværk, hvor de kan udveksle konkrete erfaring-
er og lære af hinanden. På den måde er rollen som TR nemlig også overordentlig givende for de personer, der vælger at tage hvervet på sig, minder han om.