Her i efteråret starter farmakonom nr. 300 på kursus i medicinservice. Det betyder så, at halvdelen af alle sygehusansatte farmakonomer har tilegnet sig den opkvalificering, som kurset rummer.

Kurserne afholdes af Kompetencegruppen under Dansk Selskab for Sygehusapotekere, DSS. Gruppen omfatter farmakonomer og farmaceuter og ledes af hospitalsapoteker Peter Mielche, Hospitalsapoteket Viborg, der er helt tilfreds med den udvikling, som deltagelsen i medicinservice-kurserne viser.

– Med den søgning er det tydeligt, at vi har ramt et behov, mener han og påpeger, at med kompetencegruppens kurser har apotekspersonalet på hospitalerne fået deres egne, skræddersyede kursusforløb.

Fokus på klinisk farmaci

– Fra starten i 1999, hvor vi i DSS-regi begyndte at arrangere kurser, valgte vi at lave noget, som var målrettet de emner, der rører sig på hospitalet. Og dengang var de magiske ord allerede klinisk farmaci i forskellige varianter, husker Peter Mielche. Han forklarer, hvordan man i de første år samarbejdede med Pharmakon, men siden er blevet helt uafhængig. En vigtig pointe var at få bragt kursusprisen ned i et leje, der passer til de relativt beskedne kursusbudgetter, der er på sygehusapotekerne. Det har kunnet lade sig gøre, fordi der ikke skal tjenes på kursusvirksomheden. Det skal bare lige løbe rundt.

– I 2003, der var første år som selvstændig kursusvirksomhed, havde vi 141 deltagere til i alt seks kurser, mens vi i 2007 nåede op på 316 deltagere fordelt på 14 kurser. Og det kursus, som uden sammenligning har haft størst søgning, er altså kurset i medicinservice. Det hænger naturligvis sammen med, at der kom fokus på medicinservice fra slutningen af 1990’erne, hvor de første farmakonomer vovede sig ud på afdelingerne, oplyser hospitalsapotekeren.

I begyndelsen handlede det primært om logistik, nemlig afdelingernes bestilling og lagerhold af medicin. Siden er vægten mere og mere blevet vidensformidling ude på afdelingerne; en udvikling, som vil fortsætte efter Peter Mielches mening.

Ud med viden

Når året er omme, vil for eksempel alle sengeafdelinger på Regionshospitalet Viborg være dækket af medicinservice, oplyser Peter Mielche. Den udvikling finder også sted på andre hospitaler, tilføjer han.

– Og det betyder, at vi må klæde specielt de farmakonomer på, hvis eksamen ikke er helt dugfrisk, til at arbejde i det kliniske miljø, hvor farmakonomernes viden om farmakologi kommer i spil. Samtidig er det vigtigt, at man får noget at vide om, hvordan livet på en klinisk afdeling er skruet sammen og taler om nogle af de situationer, der kan opstå, når man færdes ude i marken. For eksempel at man kan opleve eller få kendskab til episoder, der kan virke barske og dramatiske – ikke mindst, hvis man er uforberedt. Det er alle parter bedst tjent med, vurderer hospitalsapotekeren.

– Det kender man jo ikke så meget til, hvis man kun er vant til at have sin gang på apoteket. Men den slags farmakonomer bliver der nok færre af, mener han og peger atter på, hvordan udviklingen har været i Viborg.

– I 2000 havde vi én farmakonom, der i en projektansættelse arbejdede ude på medicinservice, ud af i alt ti ansatte farmakonomer. Og i dag kommer otte-ni ude på afdelingerne ud af 16 ansatte farmakonomer, oplyser han.

Farmakologi i praksis

Den udvikling betyder efter Peter Mielches vurdering, at farmakonomerne mere og mere kommer til at optræde som apotekets ambassadører ude på afdelingerne og som afdelingernes ambassadør på apoteket. Og den funktion fordrer solid viden både om, hvordan klinikken fungerer og om farmakologi, påpeger hospitalsapotekeren og understreger, at farmakonomer ude på afdelingerne må have et kendskab til farmakologi, der mindst kan måle sig med sygeplejerskernes.

– Sygeplejerskerne er en mangelvare og har mange andre funktioner, så hvis farmakonomerne kan gå ind og tage nogle af deres opgaver, er det fint, siger Peter Mielche. Men han tilføjer, at farmakonomerne jo ikke skal overtage hvad som helst fra sygeplejerskerne, og at en del rutineopgaver som for eksempel medicindispensering må kunne overtages af teknologien.

– Tilbage bliver den daglige brug af medicin, hvor farmakonomerne er front-line med råd og vejledning og kontrol af, at man på afdelingen lever op til regler og standarder. Det er jo opgaver, som apoteket er god til at klare, og de ligger godt i tråd med et øget fokus på patientsikkerhed, som vi oplever, samt hospitalernes igangværende akkreditering. Og kan vi samtidig aflaste sygeplejerskerne, er det jo en helt fin udvikling, siger Peter Mielche om baggrunden for at opruste farmakonomerne til medicinservice.

Grænser flyttes

– Grænserne for opgaverne på hospitalet flytter sig, så farmakonomer og farmaceuter løser flere og flere opgaver, bemærker Peter Mielche og forestiller sig en fremtid, hvor farmaceutisk ekspertise i endnu højere grad end i dag er placeret strategiske steder på hospitalerne og for eksempel er til stede ved visitation af patienterne, og hvor farmakonomer er fast på afdeling­er med backup fra farmaceuter og kolleger på apoteket.

– Men det kræver noget af farmakonomerne at være ude på afdelingerne. Man er resurseperson og skal turde tage den nye rolle på sig, hvor man godt kan komme til at føle sig lidt alene. Det er en personlig udfordring og lidt af en pionerindsats. Derfor skal der også en solid viden til, og den bidrager vi til med kurserne, siger hospitalsapotekeren, der leder kursusvirksomheden.

Kompetencegruppen under DSS udbyder i år 15 kurser, hvoraf flere som for eksempel kardiologi og neurologi er tænkt som overbygning i forhold til det meget søgte kursus i medicinservice.

– Kurset i medicinservice udvikler kursusledelsen løbende, så det kan indfri de behov, vi møder hos farmakonomerne. Og så stiller vi med en ekstra stribe fagkurser, man kan plukke fra, siger Peter Mielche og understreger, at kompetencegruppen jo altid er tilgængelig for forslag fra brugerne til at forbedre kurserne.

– I takt med at grænserne for opgaverne flyttes, må vi jo også udvikle kurserne, understreger han og påpeger, at ny medicin kræver ny viden. Et område, der som eksempel kræver stigende opmærksomhed, er biologisk medicin – blandt andet de nye gigtmidler. De er vanvittig dyre og temmelig ustabile, og de skal derfor håndteres meget omhyggeligt.

– Det kræver viden om for eksempel køleproblematik, som vi fra apoteket skal kunne levere. Og politikerne vil nok også indse, at vores indsats, der som mål har at få mest muligt ud af de kroner, der bruges på medicin, bliver vigtigere og vigtigere med stigende udgifter til medicin, for slet ikke at tale om den sikkerhedskultur, vi tager med os ud på afdelingerne, siger Peter Mielche, der derfor kun kan forestille sig, at medicinservice er kommet for at blive og for at blive udviklet.