Farmakonomelev Anela Musinovic, Nysted Apotek, valgte at gennemføre en uge af sin praktiktid på et tysk apotek i byen Bad Bodendorf – tæt på Bonn. Hun ville finde ud af, hvordan det var at arbejde som farmakonom i Tyskland, og om hun eventuelt kunne bruge sin danske farmakonomuddannelse der. Hun har nemlig en kæreste, som bor i byen – og har planer om i fremtiden at bo og arbejde i Tyskland. Gennem kæresten og hans familie fik hun en aftale med det tyske apotek på plads sidst på året 2005.

Kun få forskelle
Sproget var ikke noget problem for Anela Musinovic, som har lært tysk i både folkeskolen og tre år i gymnasiet, ligesom hun kender sproget fra tysk fjernsyn. Alligevel valgte hun – i samråd med den tyske apoteker – ikke selvstændigt at ekspedere kunderne i apotekets skranke, men i stedet at følge sine tyske kollegers ekspeditioner fra sidelinjen:

– De fleste arbejdsgange og dialogen med kunderne foregik som på danske apoteker – med lægemiddelekspedition, behovsafdækning og rådgivning om medicinen, fortæller hun. – Så egentlig følte jeg, at jeg godt kunne have stået der alene, men det var nok alligevel bedst, at jeg stod ved siden af. For selvom jeg kunne genkende mange af præparaternes navne og indholdsstoffer, så var der også mange nye præparater at sætte sig ind i.

En væsentlig forskel fra danske forhold var, at der ingen doseringsetiket var på lægemidlet, når det blev udleveret efter recept:

 – Hver patient har sin egen liste over deres ordinerede medicin, som de har fået af lægen – og herpå står doseringen. Men selvfølgelig sikrer apotekspersonalet sig, at kunden ved, hvordan lægemidlet skal tages, og hvis der er tvivl – kontaktes lægen. Men doseringen fremgår ikke af lægemidlet, men alene af patientens egen liste, som apotekspersonalet ikke nødvendigvis ser, fortæller hun.

– Også sygeforsikringssystemet er helt anderledes. Det er arbejdsgiverne, som tegner sygeforsikring for deres medarbejdere. Og der findes et utal af sygesikringskasser, og indberetning til og administration af alle disse er både indviklet og svær, fortæller Anela Musinovic. – Jeg skulle i hvert fald have længere tid, end jeg havde, for at få det store overblik.

På apoteket blev der også målt både blodtryk og blodsukker – til meget lave priser: – For disse ydelser betalte patienterne kun 2-3 euro pr. måling, tilføjer hun.

Også på et andet punkt adskilte de to landes apoteker sig. I Tyskland produceres fortsat lægemidler på de enkelte apoteker. Her er produktionen ikke – som i Danmark – koncentreret på få store produktionsapoteker.

Tre forskellige apoteksuddannelser
Apotekeren på et tysk apotek er farmaceut. Derudover findes PTA (Pharmazeutisch Technicher Assistent), som svarer til den danske farmakonomuddannelse – dog kun med folkeskolen som adgangskrav. PTA-uddannelsen forløber over 2 1/2 år med 2 år på skole og 1/2 år i praktik på apotek. Endelig er der også PKA (Pharmazeutisch Kaufmännischer Angestellte), som er en 3-årig uddannelse i lagerstyring. Uddannelsen forløber som en praktisk uddannelse på apoteket.

– På det apotek, jeg var på, var der en PKA’er under uddannelse, og da vi fik varer fire gange om dagen, var der nok at bestille for hende, fortæller Anela Musinovic. – PKA’eren tager sig alene af varerne og lagerstyringen og går ikke i skranken.

Gør det
Anela Musinovic mangler endnu at finde ud af, hvordan hun kan overføre sin danske farmakonomuddannelse til Tyskland: – I første omgang vil jeg arbejde her i Danmark som uddannet farmakonom – og så vil jeg senere søge arbejde i Tyskland.

– Det har været spændende at opleve, hvordan et apotek fungerer i et andet land, og jeg synes, at alle, der har mulighed for at tage til udlandet i praktikophold, skal gøre det, siger hun. – Man får en kæmpeoplevelse!