– Jeg kom til Jordan med forventning om faglige udfordringer og et arbejde med ansvar – og om at blive en del af noget helt anderledes, fortæller farmakonomelev Sawsan Khalil, 3. års elev på Trekroner Apotek i Valby, som i efteråret 2005 var på et fire ugers praktikophold på sygehusapoteket på The Jordan University Hospital i hovedstaden Amman. Og hendes ophold levede absolut op til forventningerne, selvom hun på mange punkter også oplevede, at det ikke var helt så anderledes, som hun havde forventet.

– Jeg blev positivt overrasket over de mange lighedspunkter. Jeg troede, der ville være meget stor forskel, men det viste sig faktisk, at arbejdsgangene på sygehusapoteket var meget lig dem på de danske apoteker, fortæller hun.

Et enormt sygehusapotek
Sygehusapoteket i Amman er ikke et sygehusapotek, som vi kender i Danmark, men derimod flere apoteksafdelinger. Der er en in-patients afdeling, som tager sig af medicin til patienter, som er indlagt. In-patients afdelingen består af otte forskellige apoteker. I in-patients afdelingen er apotekets ansatte med ude på afdelingerne for sammen med sygeplejerskerne – ud fra doseringskort udfærdiget af lægerne – at gøre medicinen klar til patienterne, at lave medicinskabseftersyn med videre. I in-patients afdelingen findes også et døgnapotek med et bredt sortiment af lægemidler til akut behov.

Og så er der den såkaldte out-patients afdeling, som vi ikke kender fra Danmark. Den servicerer patienter, som kommer udefra for at konsultere en læge og få indløst en recept på sygehusapoteket. Out-patients afdelingen ligger i en bygning på fem etager med et apotek på hver. Hvert apotek relaterer sig til en patientgruppe. For eksempel findes en apoteksafdeling, som kun har medicin til behandling af hjertekarsygdomme. Hvert apotek beskæftiger syv-otte farmaceuter og farmakonomer.

Sawsan Khalil var i sin praktikperiode i begge afdelinger, men tilbragte mest tid på out-patients afdelingen, som minder meget om et dansk privatapotek.

– Sygehusapoteket er indrettet som et dansk apotek med skranke og receptur, men da sygehusapoteket kun ekspederer receptpligtig medicin, er der ingen selvvalgsafdeling med håndkøbsmedicin og frihandelsvarer. Kunden kommer hen til os i skranken med recepten, går herefter over til en anden skranke for at betale, kommer så tilbage, hvorefter vi finder medicinen frem, noterer dosering med videre – i øvrigt i hånden direkte på pakningen, hvorefter vi udleverer medicinen – kun med én kontrol, fortæller Sawsan Khalil, som behersker såvel arabisk som engelsk og derfor ingen problemer havde med sproget.

– Det var første gang, sygehusapoteket havde en ansat fra Danmark, så de syntes, det var rigtig spændende, at jeg kom – og alle tog vældig godt imod mig. Jeg var med i det hele og fik lov at prøve alle arbejdsopgaverne – både i skranken og recepturen og rundt i alle afdelingerne.

Farmakologi høj prioritet
På sygehusapoteket er der farmaceuter og farmakonomer. Farmaceuterne har samme 5-årige akademiske uddannelse som i Danmark. Den farmakonomlignende uddannelse er en 2-årig teoretisk uddannelse, som læses på Arab Community College. Der er ingen praktik under uddannelsen.

– Men ligesom i farmakonomuddannelsen herhjemme har farmakologi og læren om sundhed og sygdom en meget høj prioritet, så på den måde ligner de to uddannelser hinanden, fortæller Sawsan Khalil.

Farmakonomer og farmaceuter varetager de samme arbejdsopgaver på sygehusapoteket. Forskellen mellem de to faggrupper ligger i videreformidlingen af den faglige viden. Hvis der er behov for en grundig information eller afklaring af et specielt lægeligt problem, så er det farmaceuten, som tager sig af det. Men ifølge Sawsan Khalil er det op til farmakonomerne selv at finde ud af, hvornår deres viden ikke slår til. Der er ingen skrevne regler.

Styr på lægemiddelforbruget
En ting, der gjorde stort indtryk på Sawsan Khalil, er den kontrol over patienternes lægemiddelforbrug, man får ved højst at udlevere recepter til 3 x 1 måneds forbrug: – Når en patient kommer fra lægen med en recept på for eksempel blodtryksmedicin, får patienten recepten i tre eksemplarer. Hver recept svarer til en måneds forbrug, og patienten kan først få indløst den næste recept, når han er færdig med medicinen fra den første.
Patienten får kun nøjagtig den mængde medicin, som lægen har angivet, at han skal have i en måned. Og hvis det er nødvendigt, så klipper man for eksempel i en blisterpakning for at få det nøjagtige antal, fortæller hun. – På den måde er der styr på patienternes lægemiddelforbrug, ligesom patienterne kommer til lægen mindst hver 3. måned. Det kunne vi godt lære af herhjemme.

Ingen kundedialog
En ting er dog væsentlig forskellig fra danske apoteksforhold, og det er manglen på faglig rådgivning og behovsafdækning: – Kundedialog eksisterer næsten ikke. Kun hvis en patient har et spørgsmål, får vedkommende en forklaring. Hvis ikke patienten spørger, blev der ikke spurgt yderligere, fortæller Sawsan Khalil. – For mig sidder det jo på rygraden, at jeg spørger ind til, hvordan det går med medicinen og så videre, når jeg ekspederer en recept.
Så jeg brugte mere tid på patienterne end mine jordanske kolleger. Og selvom de godt kunne se fordelen ved at spørge ind, så har de nok for megen autoritetstro over for lægerne til at gøre mere ved det.

Forståelse for en anden kultur
En anden overraskelse for Sawsan Khalil var kulturforskellen.
– Jeg havde nok forventet, at jeg med min jordanske baggrund ville have en større forståelse for kulturen der, men jeg oplevede kulturforskelle, som jeg havde svært ved at forstå. For eksempel kunne patienterne ikke forstå, hvorfor jeg forsøgte at afdække deres behov for information om den medicin, de fik udleveret. Det var de ikke vant til, mens jeg fandt det indlysende, fortæller Sawsan Khalil, som er født i Danmark af jordanske forældre.
– Jeg er 2. generationsindvandrer og har været i Jordan flere gange, så jeg troede ikke, at jeg ville have problemer med at forstå patienter, selvom de har en opfattelse af verden, som er anderledes end min. Men det havde jeg indimellem, og det overraskede mig.

– Jeg har jo begge kulturer i mig, og selvom det ikke blev en konflikt, så krævede det noget af mig at forstå og acceptere, at det nu engang hang sådan sammen for den patient, tilføjer hun. – Til gengæld lærte det mig, at man skal have forståelse, tålmodighed og accept, når man har med mennesker med en anden kulturel baggrund at gøre. Og det var en rigtig god erfaring at få!

Derfor tøver hun ikke med at anbefale andre at tage ud, hvis de har mulighed: – Det er rigtig sundt at komme ud og prøve noget anderledes, at opleve og have med andre mennesker at gøre og derigennem få forståelse for, hvordan andre folk lever og tænker.

Selv har hun ingen konkrete planer om at vende tilbage til Jordan for at arbejde som farmakonom, men afviser heller ikke tanken: – Det er da en mulighed, men nu skal jeg først have afsluttet min eksamen her til sommer – og så vil jeg tænke lidt nærmere over det. Men mit praktikophold har gjort indtryk – meget positivt!