At farmakonomfaget kan føre vidt omkring, gav fem forskellige farmakonomer et indtryk af på elevmødet, hvor de hver især gav et kort rids over deres arbejdsopgaver.

På elevmødet diskuterede man også uddannelsen, hvor foreningens ønske er at få uddannelsen gjort til en professionsbachelorgrad med mulighed for at avancere med videre formel uddannelse.

De fem fantastiske farmakonomer viste dog, at farmakonomuddannelsen koblet med initiativ og entusiasme er et godt grundlag for karriere under alle omstændigheder.

En leder

Fra at have været tillidsrepræsentant på Sct. Pauls Apotek i Århus er Lene Pleth overgået til at være souschef på apoteket, og det kunne hun berette om.

– At være TR er også en slags leder og en god baggrund, når man som souschef skal danne sig et helhedsbillede af arbejdspladsen, fortalte hun og forklarede, at hun står som personaleansvarlig og som stedfortræder for apotekeren, men ikke har noget at gøre med den økonomiske drift.

– Netop på det område kunne apotekeren og jeg måske blive uenige. Men som sagerne er nu, sparrer vi godt sammen. Og for personalet tror jeg, at det er en fordel at have en souschef, der som tidligere TR kender forholdene, når jeg skal forsøge at tilpasse og imødekomme ønsker om mødetider og funktioner, sagde hun.

– Jeg havde da fra begyndelsen mine betænkeligheder ved at tage en lederstilling, men jeg har bevaret et godt forhold til kollegerne.

Også til apotekets to farmaceuter, der ikke har en lederstilling. Og jeg er nok mere stabil end farmaceuterne, der ofte skal videre i karrieren, og personalet er bedst tjent med en leder, der har fingeren på pulsen.

Den skrankeansvarlige

Gertrud Kjær Larsen er i dag ansat som skrankeansvarlig på Århus Løve Apotek, men har også arbejdet som farmakonom i Grønland i halvandet år.

– Og at arbejde i Grønland er noget helt anderledes og virkelig en faglig udfordring, fastslog hun, inden hun fortalte om sin hverdag på et døgnapotek.

– Det giver fleksible vagter og arbejdstider at arbejde på et strøgapotek, hvor der ofte er travlhed, og man er nødt til at hjælpe hinanden.

Og jeg må se helheden i personalet og fordele opgaver fra morgenstunden, sørge for at der er ryddeligt og fyldt op i selvvalget og holde styr på, om det nu er varer, der sælger ordentligt, som er fremme. Og derfor må jeg også kigge salgstal, sagde hun og forklarede, at hun også har kontakt til lægemiddelkonsulenter og til repræsentanter for A-kæden.

– Men for mig er det vigtigste af det hele stadig at ekspedere kunder. Det er rigtig spændende og giver altid forskellige dage. At hjælpe og vejlede og gøre noget godt for kunderne giver mig meget både fagligt og personligt, konkluderede hun.

Medicinservicen

Fra Hospitalsapoteket, Regionshospitalet Herning, var Judith Christensen mødt op for at fortælle om sine opgaver på hospitalsapotek.

Og dem er der en del af, forklarede hun og opremsede. Først og fremmest medicinservice ude på afdelinger, men dertil også opgaven som underviser af sygeplejersker i medicinhåndtering. Også et internt blad er hun med til at udarbejde, ligesom hun hjælper til i ekspeditionen og fører driftsregnskab. Og når apoteket har elever, er hun uddannelsesansvarlig. Endelig er hun fagligt aktiv som formand for de offentligt ansatte farmakonomer.

– Når vi er på afdelinger med medicinservice, har vi halvanden time hvert sted til at kigge medicinskemaer igennem, komme med vejledning og stille spørgsmål og foreslå alternativer. Vi ser også på, hvordan sygeplejerskerne overholder ordination og håndterer medicin og rapporterer til afdelingssygeplejersken, fortalte Judith Christensen om sit varierede arbejde med at hæve kvaliteten af medicinhåndtering.

I lægepraksis

I landsbyen Beder syd for Århus ligger et lægehus med to læger og en farmakonom, der fungerer som lægesekretær. Hun hedder Jette Kock og var mødt frem for at fortælle, hvordan arbejdet som sekretær ligner farmakonomarbejdet en del.

– Der er bare ingen skranke, og jeg tager ikke imod penge, sagde hun og forklarede, at hun holder styr på tidsbestilling og vurderer, hvor alvorlige tilfældene er, og hvor hurtigt patienter skal til.

– Jeg besvarer også telefonforespørgsler og rådgiver på linie med, hvad vi gør på apoteket. Det har jeg fået lov til af lægerne, når det ligger indenfor, hvad jeg er uddannet til. Jeg tager også EKG og måler lungefunktion, centrifugerer blodprøver og behandler andre prøver, tager mig af almindelig trivselspleje for patienterne og deler også antabus ud, forklarede hun.

– Ud over de opgaver er jeg edb-ansvarlig og fører det ikke ret store lønregnskab, har med kvalitetssikring af vores apparater at gøre i samarbejde med laboratorierne, tilføjede hun og afsluttede med at fortælle, at hun ingen kurser havde taget, før hun fik stillingen som lægesekretær.

– Jeg troede faktisk, at jeg kunne alt fra begyndelsen. Det kunne jeg nu ikke, men det hjælper altid gevaldigt at bruge sin sunde fornuft.

– Og jeg insisterede på at holde min løn på linie med farmakonomjobbet på apoteket. Det fik jeg da igennem ved ansættelsen.

Lægemiddelkonsulenten

Det er ikke så udsædvanligt, at farmakonomer arbejder som lægemiddelkonsulenter og en repræsentant for den del af faget var også mødt frem på elevmødet.

Det var Karina Boch, der arbejder som lægemiddelkonsulent i firmaet McNeil, tidligere Pfizer.

– Jeg arbejdede først på privat apotek i fire år, hvor jeg også fungerede som sikkerhedsrepræsentant. Jeg tog så LIF, konsulentuddannelse over to år, og det supplerede jeg senere med en uddannelse som akademiøkonom, fortalte Karina Boch.

Hos McNeil er hendes hovedopgave at promovere rygestop og Nicorette, som hun turnerer med på apotekernes morgenmøder. Men hun skal også holde sig ajour med andre produkter og underviser tilmed i it for nye kolleger.

– Jobbet er meget selvstændigt, men jeg samarbejder med marketingsafdelingen om de elementer, der kan understøtte mig. Langt overvejende skal jeg selv planlægge og lave aftaler, for ellers sker der bare ingenting, sagde hun og tilføjede, at hun stadig holder sig til sin papirkalender.

Fagpolitik og kombi-uddannelse

Efter de fems præsentation fik foreningens formand Susanne Engstrøm ordet og kunne supplere med en kort præsentation af sin karriere, der jo har vist, at interessen for og engagementet i fagpolitik kan føre vidt.

– Jeg har altid været optaget af faget og elsket at være i skranken. Og når omkring en tredjedel af livet går med arbejde, er det vigtigt, at man kan være glad for det. Og det er vigtigt, at nogen kæmper for det, sagde hun og tilføjede, at det altid har ligget hende på sinde at hjælpe andre – både kunder og kolleger.

Det fagpolitiske arbejde kom Susanne Engstrøm ind i som elevrepræsentant og avancerede i foreningen, hvor hun nu har været formand siden 1989 og tilmed har fået andre poster som for eksempel i FTF og i Forbrugerrådet, i Sø- og Handelsretten, i Patientklagenævnet og i Pharmakons bestyrelse.

– Men jeg vil ikke undvære apoteket og kan da stadig ekspedere rigtige kunder på Vaisenhus Apotek, hvor jeg er ansat, understregede hun.

Efter præsentationen diskuterede salen blandt andet kombi-uddannelsen, som Nicholine Olesen fra Varde syntes lød meget interessant. Hvorfor var flere ikke kommet den vej, spurgte hun og fik svar af Judith Christensen, der kunne oplyse, at man i hendes område har henvendt sig til de omkringliggende apoteker for at få gang i ordningen igen, men forgæves.

– Foreningen har også gjort meget for sagen, og nu må Apotekerforeningen gå ind og sørge for et holdningsskift, understregede Susanne Engstrøm og blev suppleret af Heidi Louise Christensen, som påpegede, at to kombielever på samme apotek kan supplere hinanden, så apoteket ikke oplever et hul, når hospitals?apoteket overtager den ene.

– Og det er en fantastisk uddannelse, mente hun.