Med den nye uddannelsesordning, som træder i kraft den 1. september 2007, indføres nye roller på uddannelsesapotekerne. De nye roller skal styrke elevernes anvendelse af den teoretiske viden i praksis. Den teoretiske undervisning vil alene blive varetaget af Farmakonomskolen.

Apotekets tre uddannelseskasketter

De roller, uddannelsesapoteket skal varetage i forbindelse med den nye uddannelsesordning, er rollen som uddannelsesansvarlig, coach og vejleder. Uddannelsesansvarlig, coach og vejleder kan være én og samme person, men der kan også være flere om at dele de tre roller. Ligesom der kan være flere coaches og vejledere på ét apotek.

Den uddannelsesansvarliges rolle på apoteket er stort set uændret i forhold til tidligere, mens rollerne som coach og vejleder er nye.

Apotekets uddannelsesansvarlige skal fortsat sikre helheden i den enkelte elevs uddannelse og udvikling og sikre, at elevens uddannelse på apoteket foregår i henhold til »Uddannelsesordningen« og »Uddannelsesapotekets ansvar«. Det er også den uddannelsesansvarliges opgave at afholde uddannelsessamtaler og bedømme elevens praktikperioder, der fremover skal bestås efter retningslinier fra Farmakonomskolen.

En coach skal træne elevens praktiske færdigheder og fremme elevens evne til at handle selvstændigt, mens vejlederen diskuterer faglige spørgsmål og metoder med eleven.

Farmakonomen har talt med uddannelseschef for farmakonomuddannelsen Tina Schilling Hansen, praktikkoordinator Bettina Friese og pædagogisk koordinator Hanne Dagmar Raaberg, alle Pharmakon/Farmakonomskolen, om de nye roller som coach og vejleder.

Coach og katalysator

Coachens rolle er at træne praktiske færdigheder og fremme elevens evne til at handle selvstændigt: – Ved hjælp af dialog og spørgsmål skal coachen som en katalysator hjælpe eleven til selv at finde ud af, hvilke mål de vil sætte sig, og hvordan de vil nå dem, fortæller Tina Schilling Hansen.

– Coachen skal støtte eleven i at få trænet sine praktiske færdigheder, så eleven bliver bedre til for eksempel at kommunikere med kunderne og behovsafdække i skranken.

Coaching er en proces

For at kunne fungere som coach i forhold til farmakonomelever skal man deltage i Farmakonomskolens 2-dages coachseminar. Der skal være mindst én uddannet coach pr. uddannelsesapotek. I august 2007 vil omkring 250 personer have deltaget i dette seminar.

Cirka halvdelen af deltagerne har været farmakonomer, mens den anden halvdel har været farmaceuter eller apotekere.

På kurset lærer deltagerne, hvad coaching er, og hvordan en coachingsamtale med eleven foregår trin for trin: – Deltagerne kommer med mange forestillinger om, hvad coaching er. Og det er ofte først ved diskussion og træning af coachsamtale på kurset, at rigtig mange får en aha-oplevelse af, hvad coaching er, og hvad man opnår ved at anvende coaching som pædagogisk metode, fortæller Hanne Dagmar Raaberg og giver eksemplet med en kursusdeltager, som pludselig – midt i forløbet – udbryder: Nu forstår jeg det! Det er jo ikke mig, der skal bestemme, hvad det er, der skal coaches på. Det er eleven selv.

– Den reaktion er meget typisk, og den har vi oplevet flere gange. Coaching er en proces, og pointen er, at det er eleven selv, der for eksempel ved hjælp af deres logbog afgør, hvad de har behov for at blive coachet i, siger hun og tilføjer, at det ikke altid behøver at være problemer eller svagheder, der tages fat i. – Det kan også være, at eleven er god til et eller andet – og bare gerne vil blive endnu bedre.

Coaching er at stille spørgsmål

At coaching er en proces er en vigtig pointe ifølge Tina Schilling Hansen: – Vi tror ikke på, at vi på to dage kan uddanne til at coache perfekt. Vi regner med at kunne sætte en proces i gang, som over nogle år udvikler apotekspersonalet til den nye rolle, siger hun. – Rom blev ikke bygget på én dag, men rigtig mange farmakonomer og farmaceuter vil så gerne yde det perfekte fra start af, og det er jo dejligt, men det er en proces, der sker over tid.

Bettina Friese er enig: – Flere deltagere er som udgangspunkt lidt usikre på – og måske lidt naturligt forbeholdne over for den nye coachrolle, men når de så får afprøvet den på kurset, så kan de lynhurtigt se, at den måde at gribe tingene an på, fører til noget. Og der er faktisk mange, der kan se rigtig mange muligheder i det – også muligheder, som de slet ikke havde forestillet sig.

Mange af deltagerne har nemlig erfaret, at coaching kan bruges i andre sammenhænge end træning af farmakonomelever – for eksempel til træning i det hele taget og også i den almindelig daglige omgang med hinanden. Bettina Friese kan tillige fortælle om en deltager, som efter kurset fortalte, hvordan hun, når hun kom tilbage på apoteket, ville bruge coaching. Hun var nemlig tilbøjelig til altid at fortælle andre, hvordan deres problemer skulle løses. Nu havde hun fundet ud af, at hun fremover ville prøve at få folk til selv at se, hvilke muligheder og løsninger, der kan være.

– En coach stiller nemlig spørgsmål i stedet for at komme med svar og løsninger, tilføjer hun.

Opslags- og netværk for coaches

På kurset får deltagerne en kursusmappe, som efterfølgende kan bruges som opslagsmappe. Den indeholder det materiale, der er anvendt på kurset, og der er også plads til at sætte de artikler ind om coaching, som deltagerne får tilsendt inden kurset. – Og så vil vi løbende lægge interessante ting ud på den hjemmeside, som fremover kommer til at hedde Uddannelsesapotekets hjemmeside. Den hed tidligere Uddannelsesansvarliges hjemmeside, fortæller Bettina Friese. – Og så opfordrer vi også deltagerne til at danne netværk – enten lokalt eller med dem, de har været på kursus med. Så de på den måde kan inspirere hinanden og videreudvikle sig i den nye coachrolle. Farmakonomskolen vil endvidere hvert år udbyde et coachopfølgningsseminar.

Vejleder som diskussionspartner

Når elevens studiedage ikke varetages af coachen eller den uddannelsesansvarlige er det apotekets vejleder, der tager over – de to fastsatte timer.

– Vejlederens rolle er at diskutere faglige spørgsmål og metoder med eleven og måske give gode råd ved løsning af praktikopgaver, fortæller Tina Schilling Hansen og tilføjer, at temadagene 2007 vil fokusere på vejlederens rolle. – Vejlederen skal ikke forberede indlæg, være underviser i traditionel forstand eller være ekspert, som har alle svar som paratviden. Vejlederen skal mere fungere som diskussionspartner for eleven og sammen med eleven finde svar på de faglige spørgsmål, som eleven måtte have.

– En vejleder skal stå ved siden af eleven som en diskussionspartner, man kan spille bold op ad, fortsætter Hanne Dagmar Raaberg. –

 En vejleder skal stå til rådighed for eleven og måske fortælle eleven, hvordan de selv ville have løst den faglige problemstilling – og diskutere det med eleven.

– Og så er det er vigtigt at forstå, at en vejleder ikke skal vide alt. Det, man ikke ved, finder man ud af sammen, præciserer Bettina Friese og tilføjer, at hverken et coachforløb eller en vejledning kræver forberedelse fra den person, som apoteket stiller til rådighed. –

Men det kan selvfølgelig godt kræve forberedelse af eleven.

Højst 2 timer pr. studiedag

I den nye uddannelsesordning skal eleven have 90 studiedage på apoteket fordelt over de tre år, uddannelsen varer.

Farmakonomskolen udarbejder studieplaner for én praktikperiode ad gangen. Studieplanerne viser, hvad eleven skal arbejde med på de enkelte studiedage. Af studieplanerne vil det fremgå, hvornår der skal være coach, vejleder eller uddannelsesansvarlig til stede. Det vil maksimalt være to timer pr. studiedag. Resten af studiedagen arbejder eleven selvstændigt, for eksempel med praktikopgaver eller e-læringslæringsprogrammer eller videokonferencer. Det kan også dreje sig om diskussion med andre elever eller en underviser fra Farmakonomskolen via pc’en – eller planlægning af næste studiedag og logbogsskrivning.

Det individuelle i det fælles

I den nye uddannelsesordning er der ingen teoretisk undervisning på apoteket og derfor ingen fællesundervisning. Enkelte dele af studiedagene kan dog afvikles som fællesforløb. Det drejer sig om de dele af studiedagene, hvor eleven har enten en coach eller en vejleder tilknyttet.

– Nogle apoteker vil gerne have en eller anden form for fællesaktivitet på tværs af apoteker, blandt andet for at høste de gevinster der er ved at samle elever omkring praktisk træning, fortæller Tina Schilling Hansen. – Og der kan være fordele i at samle elever på tværs af apotekerne for at træne med hinanden.

– Men vælger apoteket at samle eleverne, er det ikke som den fællesundervisning, vi kender i dag, pointerer hun. – Det er vigtig, at det individuelle uddannelsesforløb bliver sikret, og derfor skal apoteker, som gerne vil etablere fællesforløb, nøje vurdere, hvordan de vil sikre, at der tages udgangspunkt i, hvad den enkelte elev har brug for at lære.

Højst 5-6 elever i fællesforløb

– Det er vigtigt at tage hensyn til elevernes individuelle uddannelsesbehov i planlægningen af et fællesforløb. Derfor må antallet af elever ikke være for stort. Vi anbefaler mindst én coach eller én vejleder pr. 5-6 elever, siger Bettina Friese og peger samtidig på, at det vil være mest hensigtsmæssigt, hvis fællesforløb gennemføres med elever på samme årgang, da eleverne her arbejder med de samme mål. – Vælges fællesforløb på tværs af årgange bør det nøje overvejes, om målene kan nås inden for de eksisterende tidsrammer.

– Uddannelsesapoteket kan også vælge, at kun dele af for eksempel den systematiske træning kører som fællesforløb – og resten individuelt. Der er ingen tvivl om, at coachsamtalen er individuel, mens selve træningen godt kan afvikles i et fællesforløb elever imellem, fortsætter hun. – Så at etablere et fællesforløb for eleverne er ikke uladsiggørligt. Men det skal være meget gennemtænkt, hvis man ikke skal gå på kompromis med de pædagogiske tanker, der ligger i uddannelsen.

At etablere et fællesforløb for eleverne er ikke uladsiggørligt. Men det skal være meget gennemtænkt, hvis man ikke skal gå på kompromis med de pædagogiske tanker, der ligger i uddannelsen