– Klimaet var meget varmt og ekstremt fugtigt, fortæller Mette Brændstrup-Hansen, der har været udstationeret i USA som en del af sin farmakonomuddannelse. Til daglig er hun 3. års elev på Vejlby Apotek i Århus.

Hun har været udstationeret i Gulfport i staten Mississippi, et område, der blev allerhårdest ramt af orkanen Katrina for to år siden, fortsætter hun og siger, at hun valgte den lokalitet, da hendes kæreste bor i nabobyen, og en farmaceut i hans familie hjalp med udstationeringen. Han arbejder såvel i det familieejede TD Pharmacy som for kæden Walgreens og på Gulfport Memorial Hospital.

Cigaretter på apoteket

– Hovedparten af min udstationering tilbragte jeg hos TD Pharmacy, men jeg var også med på to aftenvagter på Gulfport Memorial Hospital samt en enkelt aften hos Walgreens, husker Mette Brændstrup-Hansen og forklarer, at TD Pharmacy er ét af tre apoteker ejet af far og søn.

– De fleste apoteker i USA hører under de store landsdækkende kæder såsom Walgreens, Rite Aid og CVS, mens den anden store gruppe er supermarkedsapotekerne beliggende i forretningscentre som for eksempel Walmart og Target, siger hun og tilføjer, at TD Pharmacy hører til den lille gruppe af selvstændige apoteker, der ikke samarbejder med andre og dermed heller ikke har stordriftsfordele.

– Da jeg den første dag trådte ind på TD Pharmacy, fandt jeg en helt anden verden end den, jeg er vant til herhjemme. Selve butikslokalet var stort, men halvdelen af arealet bestod af ikke-apoteks-relaterede varer, primært gaveartikler såsom billedrammer, brugskunst, duftlys, fødselsdagskort og smykker. Ved disken var der masser af slik og chokolade samt køleskabe med sodavand. Bag disken fandtes cigaretter i lange baner, både i løse pakker og i hele kartoner, siger hun.

Den anden halvdel af apotekets butikslokale blev brugt til håndkøbsmedicin, som alt sammen står i selvvalg. Kunderne kunne derfor selv tage smertestillende midler, allergimidler, forkølelsesmidler, midler mod for eksempel forstoppelse, diarré, halsbrand direkte ned fra hylderne uden at modtage nogen form for rådgivning om præparatet.

Teknikere og tællearbejde

Bagerst i forretningen var så recepturen, hvor folk kom og afleverede recepter. Her var der dagligt én farmaceut og fire pharmacy technicians på arbejde.

– En pharmacy technician kan enten være ufaglært eller have taget en kort uddannelse på college. Hos TD Pharmacy er »tech’erne« ufaglærte og bliver derfor lært op på apoteket, når de starter der, forklarer Mette Brændstrup-Hansen og tilføjer, at »tech’ernes« primære jobfunktion er at finde præparater frem fra hylderne og så tælle det ordinerede antal op. Næsten alle præparater kommer hjem i bulk, og der tælles altså op, hver gang en recept ekspederes, siger Mette Brændstrup-Hansen og husker, hvordan hun selv kom på tællearbejde i stor stil. Til større antal tabletter, har apoteket dog en tællemaskine.

– »Tech’erne« må godt udskrive genekspeditioner fra edb-systemet, når kunderne ringer og beder om »refills«, men første gang en recept ekspederes, skal det være en farmaceut, der indtaster oplysningerne i systemet. Ligeledes skal farmaceuten tjekke »tech’ernes« arbejde, inden der må udleveres til kunden.

Forsikringer og betaling

I USA har man også generisk substitution, men regler er ikke som de danske, da amerikanerne ikke har et offentligt tilskudssystem.

– Derovre er det de private sygeforsikringer, der afgør, hvor stor eller lille en egenbetaling kunden skal af med, og det varierer meget, alt efter hvor god en dækning din police giver, siger Mette Brændstrup-Hansen og forklarer, at der er en stor gruppe, der ikke har tegnet forsikring, og derfor skal betale fuld pris for al medicin og andre sundhedsydelser. For de allerdårligst stillede og ældre findes der dog offentlig støtte i ordninger der hedder Medicaid og Medicare.

– Men i forhold til substitution og compliance, er der den fordel i USA, at medicinen altid udleveres i de samme små runde dåser med label med både generisk navn og original navn, så kunden bliver derfor ikke forvirret af at få udleveret en ny emballage og et nyt substitutionsnavn, som det kan ske i Danmark, siger Mette Brændstrup-Hansen.

Hospitalets medicinskabe

– To aftener var jeg med på aftenvagt på Gulfport Memorial Hospital, siger Mette Brændstrup-Hansen og forklarer, at her havde hver afdeling en såkaldt Omnicell, et stort metalskuffedarium med indbygget computer, til opbevaring af medicin.

– For at få noget medicin ud, skulle den pågældende sygeplejerske, læge eller farmaceut logge på med brugernavn og adgangskode. Når man så var inde i systemet, startede man med at vælge, hvilken patient medicinen var til, hvorefter man søgte på det ønskede præparat. Og så lyste en lampe grønt på den skuffe, hvori det pågældende præparat befandt sig, siger hun og tilføjer, at medicinen i rummene var pakket i unit-dose, og når man tog noget til en patient, blev beløbet for præparatet ført direkte på patientens regning via edb-systemet.

– Med andre ord kunne al aktivitet i Omnicellen følges, siger hun og oplyser, at der, når der var tale om narkotiske stoffer, kræves to medarbejderes samtidige pålogning som ekstra kontrol.

Kæde med robot

En enkelt aften var Mette Brændstrup-Hansen med i Walgreens, der er én af de største apoteks-kæder i USA. Butikken var på størrelse med et supermarked, og man kunne købe alt mellem himmel og jord. Recepturen var i bunden af butikken.

– Her var også en tælle-robot med alle de højfrekvente præparater i, siger hun og forklarer, hvordan stort set alle recepter i USA er håndskrevne, men kunne tydes da de blev scannet ind i computeren, der omformede teksten til maskinskrift på skærmen, så man var fri for at indtaste alle oplysninger selv.

– Det var dog ikke alle kragetæer, den kunne læse, siger hun og fortæller, hvordan Walgreens farmaceuter på afdelinger landet over kunne aflaste hinanden via elektronisk godkendelse af indscannede recepter.

Farmakonom – ikke pilletæller

– Alt i alt var det tre vidt forskellige oplevelser, der gav et bredt billede af apotekssektoren i USA, siger Mette Brændstrup-Hansen, der efter udstationeringen sætter endnu større pris på farmakonomernes selvstændighed og alsidighed i Danmark.

– For hvis ikke du er farmaceut i USA, så må du ikke lave meget andet end at tælle tabletter, understreger hun og fortæller, at hun og kæresten har besluttet at flytte sammen i Danmark.

– Jeg har ikke interesse i at arbejde som pharmacy technician, når jeg har bedre muligheder som farmakonom i Danmark, lyder overvejelsen fra Mette Brændstrup-Hansen, der er taknemmelig for, at økonomisk tilskud fra Farmakonomforeningen har gjort hendes udstationering mulig.