»Pligt, plejer og hierarki« er lige til arkivet, og op af posen skal hentes andre begreber som branding og historieskabelse, når apoteket skal rekruttere medarbejdere. I hvert fald hvis man vil kunne tiltrække og fastholde en ny generation medarbejdere på arbejdsmarkedet.
I denne samtale om »myself.com generationen« fortæller fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, hvorfor det nye begreb employerbranding er et must for apoteker, der vil tiltrække elever og andre unge medarbejdere.
– Apoteket skal skabe et billede af den meningsfuldhed, der ligger i at arbejde på et apotek, og den unge skal kunne se sig selv i det billede. Billedet – eller historien – skal være autentisk og identitetsopbyggende. For det er sådan, unge mennesker ser deres fremtid. De vil have noget at hænge deres drømmebillede op på, siger Anne-Marie Dahl.
Hun kan ikke give nogen opskrift på hvordan, men siger, at det enkelte apotek skal arbejde grundigt med sin egen identitet for at kunne formidle den.
– Det er det svære, fordi hvad er det i virkeligheden, vi er her for på vores apotek? Hvis man kan arbejde med det og formidle det til unge, så de ser sig selv på den scene, kan man rekruttere. Men det skal være ægte. Hvis ikke den nye elev føler, at identiteten er autentisk, zapper hun videre.
Om at leve op til sig selv
Anne-Marie Dahl arbejder i sin virksomhed Futuria med tendenser i ungdomskulturer og formidler dem til for eksempel brancher og virksomheder, der ønsker at arbejde fremadrettet med rekruttering af arbejdskraft.
– De brede linjer, som vi kalder megatrends, er globaliseringen, digitaliseringen og individualiseringen. I det krydsfelt befinder de unge sig og masser af tendenser boner rigeligt ind her. Påvirkningerne er uendelig mange i forhold til, da forældregenerationen var den unge generation og skulle ud i livet.
– Hvordan hænger de mange påvirkninger sammen med, at unge shopper rundt i uddannelsessystemet?
– Det hænger sammen med, at de er født ind i individualiseringens tidsalder. De har ikke de samme faste normer at læne sig op ad, som forældrene havde. Hvis faderen var håndværker, var det naturligt, at sønnen blev håndværker osv.
I dag er alle døre åbne, og det er ikke længere forældrenes normer og fornuft, der viser retning. Retningerne er mange og sammenstykkede. Begreber, som hvilken type du er, er udviskede. Identitet er mere udefinerbart, fordi unge helt individuelt stykker deres identitet sammen af oplevelser, følelser, indtryk, mediepåvirkninger osv.
I dag er det ingen skam ikke at kunne leve op til forældrenes normer og forventninger. I dag er det en skam ikke at kunne leve op til sig selv, siger Anne-Marie Dahl.
Fremtidsforskeren tilføjer, at den tendens er generel og ikke blot gældende for de smukke, udadvendte og dygtige, men også for de mindre dygtige, de tykke og de indesluttede unge.
– De ser sig alle sammen på en scene, hvor de har hovedrollen i deres eget liv, siger hun.
Om unges tankegang
Den unge generation har et helt andet forhold til det at være på arbejdsmarkedet end deres forældre.
– Kun hver femte unge føler sig forpligtet til at arbejde, viser en undersøgelse. Men unge vil gerne lave noget, som de synes er udviklende for dem.
– Hvad kan virksomheder stille op over for det i en tid, hvor det er svært at rekruttere nye medarbejdere og elever?
– Virksomhederne skal arbejde med identitet og turde gå længere ind i virksomhedens sjæl og vise den, så de unge kan spejle sig i den. Virksomheden skal forstå, hvordan de unge tænker. Unge er umiddelbare og meget følelsesmæssigt engagerede.
– Men det kan man vel ikke planlægge vagter efter på et apotek?
– Man kunne da overveje, om det var værd at organisere arbejdet anderledes. Det kan jo være, at man kan fastholde unge ved, at lørdagsvagten bliver noget, man taler om i løbet af ugen. Frem for langtidsplanlægning og en hierarkisk opbygning af strukturen, kunne man måske spørge, om der var nogen, der føler for at arbejde på lørdag?
– Er du helt seriøs her?
– Fuldstændig! Selvfølgelig skal der være ansvarlighed i et arbejdsteam, men unge vil gerne være ansvarlige samtidig med, at de vil arbejde lystbetonede – hvad føler jeg for lige nu.
Tendensen i ungdomskulturen er, at man er meget påvirket af nuet. Vi kan se af Facebook, at unge engagerer sig lige nu og her i en sag. Det gælder også i arbejdet, og det skal virksomhederne tage bestik af, siger Anne-Marie Dahl. (Facebook giver 576 millioner søgeresultater på Google.)
Hun giver et eksempel fra sportens verden, hvor de frivillige trænere har deres hyr med at fastholde 14-årige drenge til fodboldtræning på en bestemt ugedag til et bestemt klokkeslæt.
– Det kan mange 14-årige drenge ikke forpligte sig til igennem en hel sæson. Men som en fodboldtræner fortalte mig: Hvis man sender en sms rundt og fortæller, at der spilles på grønsværen om et kvarter, så kommer de, der føler for at spille fodbold lige nu. Sådan lever unge – de engagerer sig fra det ene øjeblik til det næste, og det skal virksomhederne lære af.
De forkælede unge
– Men er det ikke bare et udtryk for, at unge er ret forkælede i dag?
– Jo! Hvis man spørger danskere over 30 år, om unge er forkælede, siger de ja ifølge en undersøgelse foretaget af Ugebrevet A4. Og hvis det er sådan, kunne man jo spørger sig selv som virksomhed, om man kan organisere arbejdet efter det? Kan opgaverne indrettes, så de unge får lyst, fordi de synes, at opgaverne er spændende at gå til.
Anne-Marie Dahl giver et eksempel fra landsbrugets verden, hvor en bonde formåede at engagere sine unge landsbrugselever i smågrisenes overlevelse.
– Mange smågrise dør om natten, lige når de er født, fordi der ikke er opsyn. De går til, og det koster svineproducenterne mange penge. Men denne bonde spurgte de unge landsbrugselever, om der var nogen, der havde lyst til at være hos grisene om natten og hjælpe de nyfødte til rette. Det var der. Det var en opgave, der gav både mening og bonus.
– Hvordan kan man fungere som virksomhed, hvis arbejdsopgaverne bliver løst alt efter, om medarbejderne synes, at de føler for en opgave?
– Arbejdsbegrebet udvikler sig hele tiden, og i dag skal vi være mere empatiske i arbejdet. Det vil unge også gerne. Men det er klart, at hvis medarbejderne skal være empatiske over for kunderne, må virksomheden også være empatisk over for medarbejderne. Det hænger sammen.
Ledelse i øjenhøjde
– Hvordan tror du, det er muligt at nå det, man skal nå i en virksomhed, hvis de tendenser, du skitserer, vinder fodfæste?
– Hver generation har sin måde at påvirke arbejdsmarkedet på. Vores forældre var også bekymrede for os! Det ville da være første gang i historien, hvis den unge generation fejlede i at tilføre arbejdsmarkedet sine egne måder at indrette sig på. Mon ikke de er lige så snu som tidligere generationer, vurderer Anne-Marie Dahl.
Fremtidsforskeren fremhæver, at virksomhedens ledelse skal forstå at være på øjenhøjde med sine elever og unge medarbejdere. Ledelsen skal hjælpe fremad og være forstående.
– Det forventer de unge! De er faktisk ret lige til, selvom de får mange signaler og bombarderes af medier og internet. Der er mange verdener, der åbner sig for dem. De vokser op med miljøkatastrofer, tsunami, terror og krige, så måske har de fået et naturligt filter og kan sortere.
Men unge er også påvirkelige, når de skal vælge. Det skal virksomhederne forstå, og de skal forstå unges tankegang. Det er forudsætningen for at rekruttere, siger Anne-Marie Dahl.