De er vilde med farmakonomuddannelsen, og kunne de vælge på ny, ville de igen vælge Pharmakon frem for andre uddannelsessteder. Alligevel er de alle blevet farmakonomer ved en tilfældighed. De havde det i sig og fandt ad snirklede veje frem til ønskeuddannelsen, men forinden havde de ingen klar ide om, hvad en farmakonom var for noget.

 

Vi skruer lige tiden 5-8 år tilbage. En reklamespot i æteren afvikles, som følger: En ung pige kommer hektisk hjem og forsøger utallige gange, men ubehjælpeligt og forgæves at forklare sin far, at hun endelig har fundet ud af, hvad hun vil være. Hun vil være far….. »Hvad vil du være? afbryder den overraskede far«. »Jeg vil være far….. Jeg vil være faaaaaarmakonom! Sådan én, der arbejder på apotek….!!!«.

 

Det famøse radiospot var med til at synliggøre uddannelsen, men illustrerer stadig det dilemma, farmakonombetegnelsen fortsat lider under, og som Arbejdslivsundersøgelsen sidste år på ny viste: langt de fleste bliver farmakonomer ved en tilfældighed. Ikke fordi faget ikke er superhot og attråværdigt, men fordi de fortsat ikke ved, hvad »farmakonom« betyder.

 

Som Julie-Marie Schjønnemann fra Gilleleje Apotek, der ligesom artiklens øvrige fire farmakonomer netop er færdig med uddannelsen, forklarer:

 

– Havde min far ikke set et opslag i den lokale avis, hvor Gilleleje Apotek søgte farmakonomelever, var jeg formentlig ved at afslutte sygeplejerskestudiet nu.

 

– På det tidspunkt holdt jeg pause fra sygeplejerskeuddannelsen på grund af skoletræthed, og jeg havde aldrig før hørt om farmakonomer.

 

Julie-Marie blev farmakonom og har aldrig fortrudt valget af uddannelse.

 

– Jeg fik forenet alt det, jeg gerne ville med at have menneskelig kontakt og være en del af sundhedsvæsenet. Jeg har været rigtig glad for min uddannelse, og jeg er stolt over at kunne kalde mig selv farmakonom.

 

Gemmer på guldet

Julie-Marie brænder imidlertid for at arbejde med at promovere uddannelsen mere. Hun mener, at alt for få ved, hvad farmakonomer har at byde på.

 

– Vi gemmer lidt på guldet. Tænk alene på, hvad den kliniske farmaci har betydet for vores kompetencer: at vi ser på det hele menneske og yder en fantastisk både forebyggende og behandlende indsats i sundhedsvæsenet. Vi skal være meget bedre til at gå ud på gymnasier og på andre institutioner, der afholder uddannelsesdage og på uddannelsesmesser og promovere faget.

For Julie-Marie blev farmakonomforløbet en meget stor aha-oplevelse, hvor hendes forventninger og drømme steg i takt med, at hun kom længere og længere ind i uddannelsesforløbet.

 

– Farmakonomstudiet er en unik kombination af praktik og skole. Jeg kender flere af mine universitetsstuderende veninder, der er kede af, at de først kan få lov at bruge det, de har lært efter 4-5 år, hvor vi kan bruge vores nye viden efter hvert skoleophold.

– Jeg vil gerne være meget mere involveret i synliggørelsen af farmakonombegrebet. Når jeg en dag går på pension, håber jeg at kunne sige, at jeg har gjort en forskel, ikke bare for kunden, men også for farmakonomfaget, slutter Julie-Marie Schjønnemann.

ALLE VEJE FØRER TIL FARMAKONOM

Tilfældighed eller ej! De følgende samtaler viser, at har man det i sig, så finder man farmakonomvejen, uanset om det sker af bagvejen, som en pludselig åbenbaring eller en snigende erkendelse Som Arbejdslivsundersøgelsen også viser, fortryder ingen, at de bliver farmakonomer. Uddannelsen beskrives som »fan-tastisk«, »meget professionel« og er i det hele taget i høj kurs, også selvom disse nyuddannede var en slags prøvekaniner på den ny uddannelse.

 

Vi gemmer på guldet – Idekatalog til synliggørelse

De nyuddannede brænder for at komme med ideer til bedre markedsføring og dermed synliggørelse af deres uddannelse. Stolthed over kompetencerne og ærgrelse over at for mange går glip af farmakonomfaget, ligefrem lyser ud af de nyuddannede. – Det er en skam, siger de. Se Jeanettes, Grys og Christinas ideer i det følgende.

 

Fra tegnsprog til farmakonom

Helle Thorsen, der er farmakonom på Århus Sygehusapotek, er den eneste ud af de fem nyuddannede, Farmakonomen har interviewet, der på forhånd vidste, hvad en farmakonom var, fordi hun som uddannet tegnsprogstolk var kollega med en farmakonom.

Alligevel sprang farmakonomfaget ikke direkte ind på lys-tavlen, da hun på grund af en firmakonkurs besluttede at tage en ny uddannelse. Der var – som for de øvrige medvirkende i denne artikel – et strejf af tilfældighed over valget.

 

– Jeg brugte »uddannelseskompasset« og krydsede af ud for udfordringer, menneskelig kontakt, viden og studieløn – og så poppede farmakonom op som en mulighed. Det lå i baghovedet på mig, at det var det, min veninde og kollega i tegnsprogs-tolkning oprindeligt var. Jeg vidste fra hende, at faget hørte til i apoteksverdenen og de to ting sammenlagt gjorde, at jeg gik på nettet og blev bekræftet i, at uddannelsen både ville give udfordringer og et varieret studie- og arbejdsliv, fortæller hun.

 

– Det har været en utrolig spændende uddannelsesform, som selvfølgelig også har haft opstartsvanskeligheder. Men skolen har været virkelig god til at lytte til al vores brok på aftenmøder, forklarer Helle Thorsen.

 

Selv var hun på apotek under uddannelsen, afbrudt af to gange to ugers udstationering på sygehusapotek. Her blev inspirationen for alvor født, i dag er Helle ansat på udstationeringsstedet på Århus Sygehusapotek.

 

– Det at sidde med tingene i hænderne selv, at være i produktionen halvdelen af tiden og resten af tiden at gå medicinservice eller være på kontor – de konstante vekselvirkninger tænder og inspirerer mig, siger hun.

 

Samtidig har Helle ansvaret for eleverne, både de udstationerede og kombi-eleverne, hvis forløb hun håber på hele tiden at gøre mere inspirerende. Først og fremmest håber hun, at hun kan vise dem, hvor meget farmakonomuddannelsen kan bruges til.

 

– Jeg har hver dag glæde af min uddannelse som farmakonom, uanset om jeg sidder i produktionen og skal tjekke dosis og beregninger, når der kommer bestillinger fra afdelingerne, eller arbejder med uddannelsesgrupper og elever, slutter Helle Thorsen.

 

Farmakonom efter 4 sabbatår

– Jeg vippede mellem socialrådgiver og sygeplejerske, da min mor kom med materiale om farmakonomuddannelsen, som en veninde havde givet hende. Forinden havde jeg haft 4 sabbatår med rejser i østen og småjobs og vidste, at jeg ville have en uddannelse, fortæller Jeanette Klemmesen Andersen, Fredericia Axeltorvs Apotek.

 

Alligevel var det først under en julefrokost, hvor Jeanettes bordherre fortalte om sin kone, der var farmakonom på apotek, og hvor de søgte elever, at hun for alvor tog sig sammen.

 

– En uge efter fik jeg kontrakt, forklarer Jeanette, der i dag arbejder på samme apotek, som hun blev uddannet fra i sommer.

Vedrørende uddannelsen vil Jeanette gå så langt som at sige, at uddannelsen oversteg hendes forventninger flere gange undervejs.

 

– Det har været en spændende rejse at være med til omstruktureringen af uddannelsen, som er blevet forbedret og opgraderet i forhold til muligheder for at arbejde med video-/fjernundervisning og anvendelse af it på helt nye måder.

 

Jeanette har altid drømt om at hjælpe andre mennesker og at kunne bruge sine evner til mere end »bare« at sælge mælk og brød i et supermarked. I starten af uddannelsen var hendes drømme derfor at være på et apotek og hjælpe og rådgive kunderne der.

 

– Men efter endt uddannelse ved jeg, at jeg gerne vil lave noget ekstraordinært. Jeg kommer sikkert til at tage en Lif-uddannelse og går med tiden »on the road«. Jeg elsker apoteket, men erkender, at jeg også drømmer om en årrække væk fra skrankeliv og lægerecepter, siger Jeanette.

 

Farmakonom af bagdøren

For Gry Kibsgaard Pedersen fra Viby Apotek kom farmakonomuddannelsen ind af bagdøren. Hun havde en drøm om at arbejde med medicin og mennesker, men det var en venindes beskrivelser af farmakonomstudiets første år, der for alvor åbnede Grys øjne mod farmakonomuddannelsen. Og da hun kort efter surfede rundt på www.ug.dk og Pharmakons hjemmeside, var valget nemt at træffe:

– Jeg skulle da være farmakonom!

 

I starten af uddannelsen var Gry usikker på, hvilken vej hun ville, når hun blev færdig som farmakonom. Apotek? Sygehusapotek? Lægesekretær? Industri?

 

– Nu er der gået tre år, og jeg er blevet rigtig glad for arbejdet på apoteket. Dog er jeg ikke i tvivl om, at jeg på et tidspunkt skal prøve mere og udvikle mig i faget.

 

I forbindelse med uddannelsen var Gry udstationeret på Skejby Sygehusapotek og to andre apoteker. Det har givet hende en god fornemmelse af, hvad en færdiguddannet farmakonom kan arbejde med.

 

– Jeg synes, at udstationering er en rigtig god ide. Det skaber drømme og forventninger til det fremtidige arbejdsliv. På Viby Apotek har jeg lige nu mulighed for at komme med i specialistgrupper. Det er vigtigt for mig, at der er mulighed for at udvikle mig i mit arbejde, og indtil videre svarer det godt overens med mine oplevelser på apoteket, slutter hun.

 

Fra merkonom til farmakonom

Christina Schoop, der er på barsel fra Hørsholm Apotek, skiftede fra merkonomstudiet til drømmeuddannelsen, da hun i en kø på apoteket faldt i staver over plakaten fra Pharmakon.

 

– Efter flere år i udlandet var jeg på nippet til at genoptage mit merkonomstudie, som jeg havde haft to års pause fra. Men da jeg så plakaten og senere i weekenden læste om uddannelsen på Pharmakons hjemmeside var det, som om jeg ubevidst havde ledt efter farmakonomuddannelsen hele mit liv. Jeg vidste, at jeg ville have kontakt med kunder og gøre en forskel i mit arbejde. Men til den dag anede jeg ikke, at der var noget, der hed farmakonom. Inden for 4 dage var Christina i kontakt med Pharmakon, fik praktikplads på Hørsholm Apotek og så var de næste 3 år planlagt.

– Det har jeg bestemt ikke fortrudt. Det har nok været den allerbedste uddannelse, jeg har kunnet vælge. For det første er det en luksusuddannelse, fordi man bliver behandlet som voksen og individ, og der er plads til udfordringer. For det andet er skolen og lærerne utroligt professionelle og meget hjælpsomme. Uddannelsen er tidssvarende, og skoleopholdene relevante og godt gennemtænkt til trods for startvanskeligheder på den ny uddannelsesordning. For det tredje har man tilmed ingen udgifter til computer, bøger og lignende.

Christina håber efter sin barselsorlov at genoptage sit job på Hørsholm Apotek og forhåbentlig blive en del af udviklingen af apotekets fremtid et stykke tid endnu.

– Jeg forventer fortsat at blive udfordret i skranken specielt i dialog og vejledning af kunderne, men også af kolleger og studerende for at styrke og udvikle mine kompetencer. Uddannelse stopper aldrig. Der er hele tiden nye opdateringer, retningslinjer og nye udfordringer at tage op, slutter Christina.