FARMAKONOMFORENINGEN
- rette pille i rette mund
 
Nyt


Nyt  »  Fagbladet  »  Artikler  »  Udefra
   /upload/images/icon_sendtofriend.gif

2006/19 - Tjek på inhalationen
I perioden 1. februar -31. maj 2006 har tre farmakonomer fra Vejle Sygehusapotek gennemført projektet Tjek på inhalationen i samarbejde med personalet på Afdeling A 26

Baggrunden var, at undersøgelser har vist, at rigtig mange patienter ikke opnår den fulde virkning af deres inhalationsmedicin på grund af fejl i inhalationsteknikken eller betydelige compliance-problemer.

Formålet var at undersøge, om apoteket kan være med til at forebygge, identificere og løse lægemiddelrelaterede problemer, som skyldes en forkert eller uhensigtsmæssig inhalationsteknik.

I perioden havde vi kontakt til afdelingen angående i alt 16 patienter.

Syv patienter blev ikke kontaktet efter aftale med deres sygeplejerske. En patient ønskede ikke besøg, en patient var begyndende dement, og de sidste fem patienter havde selv tjek på inhalationen.
Ni patienter blev kontaktet. Vi så problemer af større eller mindre grad hos alle ni. Det drejede sig om

• Problemer med klargøringen af inhalatorerne
• Problemer med manglende udånding inden inhalationen
• Problemer med at inhalere korrekt, herunder hvordan dosis frigives, og hvordan inhalatoren skal holdes, mens man suger ind – og hvor kraftigt man skal kunne suge
• Problemer med rengøringen af inhalatorerne
• Problemer med at finde ud af, hvornår inhalatoren var tom.

Det har været et meget spændende projekt, som klart har vist, at apoteket kan være med til at sikre korrekt anvendelse af inhalationsmedicin. Vi håber senere at kunne gøre brug af vore erfaringer fra dette projekt.

Dorte Hansen har været igangsætter og tovholder på projektet og har fået hjælp fra kollegerne Anne Danielsen og Lone Kiersgaard.

« Tilbage til Udefra

 

Sankt Peders Stræde 36,1453 København K, telefon 3312 0600, telefax 3314 0666   Email:ff@farmakonom.dk