Privat apotek

Faglig udvikling, involvering og entusiasme

Farmakonomforeningens platform Mit Fællesskab 2010 har som sit grundlag tre værdier: Faglig udvikling, involvering og entusiasme. Værdierne er med i alt, hvad der besluttes og igangsættes i foreningen samtidig med, at det danner grundlag for foreningens sundhedspolitik.

 

I beretningsperioden har der været fokus på projekt-er, som har sat fokus på patientsikkerheden og apotek-ets rolle i samfundet.

 

Apotekernes økonomi bekymrer

Overordnet støtter Farmakonomforeningen Danmarks Apotekerforenings faglige strategi, da vi med bekymring ser på, at apotekerne i flere nordiske lande liberaliseres. Turen synes nu også at være kommet til Sverige. I Danmark kan foreningen forudse, at en liberaliseringsdebat vil blusse op igen. Også på grund af at regeringen før sommeren 2008 bad Konkurrencestyrelsen om endnu engang at se på muligheden for øget liberalisering med ønsket om at få lavere medicinpris­er. Det fremgår dog af Konkurrencestyrelsens redegørelse fra 2008, at de danske medicinpriser er lavere end i sammenlignelige EU-lande, og at de er 7 % lavere end et EU-gennemsnit.

 

Samtidig er apotekerne under pres med en brutto-avanceaftale, som ikke i særlig høj grad understøtter de faglige initiativer, rådgivning og information. De økonomiske vilkår for en række apoteker har skabt en situation, hvor der er meget få eller ingen ansøgere til ledige bevillinger. Der har i beretningsperioden været en stor tendens til, at apotekere går tidligere på pension end tidligere.

 

Apotekernes økonomi og en ringe lyst til at søge ledige bevillinger bekymrer og vil give anledning til et særligt fokus i den kommende periode, hvor arbejdsforholdene på apotekerne vil have Farmakonomforeningens særlige bevågenhed. Det er nødvendigt, hvilket blev kraftigt understreget i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2008.

 

Foreningen har og skal fortsat have særligt fokus på apotekets rolle i samfundet. Foreningen vil tale patient­ernes sag, så farmaceutisk rådgivning, forsyningssikkerhed, ensartede priser og sundhedsydelser vil indgå i en debat om apotekernes eneret.

 

To ryk og en aflevering på apoteket

Apotekerforeningen har lanceret en strategi med fokus på fagligheden. Rådgivningen og vejledningen af kunderne skal i centrum – for apotekets kerneydelse og berettigelse er ikke kun at levere medicin, men derimod at yde en kvalificeret rådgivning og indtage en naturlig plads i det danske sundhedsvæsen.

 

Den strategi har Farmakonomforeningen bakket op om. I foråret 2007 blev strategien udmøntet i en basisstandard for skrankerådgivning. Alle ekspeditioner skal fremover indeholde to spørgsmål og mindst én information. Det gav standarden kælenavnet »To ryk og en aflevering«.

 

Standarden blev lanceret ved 20 faglige møder landet over. Flere end tusind farmakonomer mødte op for at blive klogere på deres fag og få et fagligt input, og strategien mødte opbakning mange steder i faget. Ofte dog med et lille hjertesuk: At det er svært nok at få hverdag­en til at hænge sammen i en tid med rekrutterings- og it-problemer.

 

Apotekerforeningen har siden arbejdet videre med standarderne, der har fået et udvidet og et avanceret niveau, dog uden den store opmærksomhed der blev basisniveauet til del.

 

Farmakonomforeningen bakker stadig op om strategien som den rigtige vej at gå for faget, men vil ikke være med til at forsøge at presse flere krav ned over hovedet på de i forvejen hårdt pressede farmakonomer. Hvis der skal arbejdes videre fremad med de mange gode tanker og fine ord, skal resurserne være til stede. Ellers risikerer Apotekerforeningen at opnå det stik modsatte med deres strategi.

 

 

PharmaNet blev noget af et mareridt

De senere år har apotekerne været plaget af utallige problemer med it-systemerne, der har forværret arbejdsmiljøet og arbejdsvilkårene på apotekerne i utålelig grad.

 

PharmaNet skulle være det nye og smarte it-system på apotekerne, men har i stedet udviklet sig til noget af et mareridt. Nedbrud på nedbrud har generet både personale og kunder i et omfang, så apoteker uden PharmaNet er begyndt at reklamere med deres it-system i stillingsopslag.

 

Når PharmaNet har været ramt af nedbrud, har apoteket slet ikke kunnet ekspedere recepter, og kunderne har været henvist til enten at vente eller at finde et PharmaNet-frit apotek. Det sidste har mange steder været vanskeligt, fordi omkring 80 % af apotekerne bruger PharmaNet.

 

I sommeren 2007 fik Apotekerforeningen endelig nok og opsagde samarbejdet med leverandøren Accenture. I stedet overtog firmaet NNIT opgaven med virkning fra 1. december 2007. Fra 1. juli 2008 forventer DataPharm, at driften er normaliseret. Tiden vil vise, om de får ret.

 

Receptserver lader stadig meget tilbage at ønske

I 2006 rullede Lægemiddelstyrelsen receptserveren ud på alle landets apoteker. Ideen med receptserveren er blandt andet, at patienterne skal kunne hente deres recepter på et hvilket som helst apotek og ikke være tvunget til at henvende sig til det apotek, recepten er udstedt til. Lige så god ideen var, lige så elendig har udførslen været.

 

Receptserveren har fra starten været kendetegnet ved lange svartider og dermed lange ventetider for kunden – og indimellem også driftsstop af forskellig længde. Resultatet har været endeløse ventetider, usikkerhed om hvornår systemet fungerede igen, sure kunder og ikke mindst frustrationer og stress blandt personalet. I andet halvår af 2007 voksede problemerne i omfang og kulminerede i juleferien. Derefter blev receptserveren en politisk sag for sundhedsministeren, blandt andet efter pres fra Farmakonomforeningen.

 

En rapport fra marts 2007 kritiserede skarpt en af leverandørerne til receptserveren – virksomheden Progrator – for ikke at være i stand til at løfte opgaven, og Lægemiddelstyrelsen fik også læst og påskrevet for at have søsat et system med dårlige specifikationer og for få krav til leverandørerne.

 

Imens politikerne skændes om ansvaret og ikke mindst om, hvordan receptserveren skal få en pålidelige drift fremover, har Apotekerforeningen fået en kompensation for de mange ekstra arbejdstimer, receptserverens upålidelige drift har kostet apotekerne.

 

Og receptserveren? Ja, det ser ud til, at det er lykkedes at dæmme op for de store nedbrud, men de mange forsinkelser plager stadig kunderne – og farmakonom­erne.

 

Den personlige elektroniske medicinprofil

I beretningsperioden har der ikke været særlig stort fokus på farmakonomernes anvendelse af den personlige elektroniske medicinprofil (PEM). Det skyldes først og fremmest de store it-udfordringer.

 

Klinisk farmaci på plejehjem

I beretningsperioden har der fortsat været fokus på klinisk farmaci på plejehjem. Foreningens formand Susanne Engstrøm var i januar 2008 inviteret til at holde indlæg på to konferencer for plejehjemsansatte om Redskaber til bedre medicinhåndtering. Med udgangspunkt i det tidligere Albertslundprojekt fortalte hun om undervisning af personale, gennemgang af ældres medicin og dosisdispensering. Herudover gennemgik hun særlige projekter på plejehjem, hvor farmakonomer havde taget initiativ, for eksempel Lemvig Apoteks fokus på Tjek på inhalation på plejehjem, et Vejleprojekt med fokus på undervisning af plejehjemsansatte samt andre praktiske initiativer og erfaringer.

 

Husk din medicin – få en sms

Danmarks Apotekerforening udbygger fortsat patient­ernes muligheder for nemt at tilmelde sig en sms-service, hvor patienten løbende bliver mindet om at tage medicinen på det rette tidspunkt. Allerede i 2006 præsenterede to farmakonomer fra Holstebro Løveapotek et projekt, hvor 500 brugere af p-piller var tilmeldt en sådan ordning. Sms-service er efterfølgende afprøvet i flere projekter. Sms-servicen er et godt eksempel på, hvordan en ide – blandt andet med støtte fra Farmakonomernes Udviklingspulje – kan ende som et fast tilbud om bedre compliance.

 

Tjek på compliance med effekt

Tjek på compliance er en ny sundhedsydelse på apotek­et, der er udviklet efter et samarbejde mellem Farmakonomforeningen, Apotekerforeningen og Pharmakon. Ydelsen udføres af farmakonomer og tilbydes astmapatienter, der får astmamedicin til inhalation.

 

Mindst 5 % af befolkningen bruger astmamedicin til inhalation, og undersøgelser viser, at næsten halvdelen af den astmamedicin, der sælges på apoteket, tages forkert. Der er altså stor brug for sundhedsydelsen, når patienternes compliance skal forbedres. Ydelsen indeholder en instruktion til inhalatoren og demonstration af, hvordan den skal bruges. Kundens brug vurderes, og forkert inhalationsteknik kan dermed rettes. Derudover gives rådgivning om for eksempel hygiejne, ligesom kunden kan stille spørgsmål til medicinen og brugen af den.

 

Tjek på compliance har været en succes, og en rapport fra Pharmakon har vist, at ydelsen har en effekt. For eksempel viste der sig et fald i antallet af natlige astmaanfald blandt astmatikere, efter at de havde modtaget Tjek på compliance på deres apotek.

 

Veterinærmedicin liberaliseret

1. april 2007 trådte liberaliseringen af veterinærmedicin i kraft. Liberaliseringen har medført, at der nu er fri prisdannelse på veterinærmedicin, og at apotekerne ikke længere har monopol på salget af medicin til produktionsdyr. Receptpligtig medicin til kæledyr er stadig apoteksforbeholdt.

 

Alle forhandlere af veterinære lægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen, og der er en række begrænsninger på, hvem der kan blive forhandlere. Mange apoteker har ikke søgt om tilladelse til at forhandle veterinærmedicin og kan derfor ikke sælge medicin til produktionsdyr længere. Alligevel har apotekerne stadig 95 % af markedsandelen af veterinærmedicin.

 

Formålet med liberaliseringen var at skaffe mere konkurrence og lavere priser. Konkurrencen er indtil videre udeblevet, da kun to aktører uden for apotekssektoren har fået tilladelse til at forhandle veterinærmedicin, og begge aktører samarbejdede allerede inden liberaliseringen med apotekerne. Der har dog været et prisfald siden liberaliseringen, men det er ifølge sundhedsministeren stadig for tidligt at afgøre, om det er liberaliseringen, der har medført prisfaldet.

 

Liberaliseringen skal evalueres i 2009 for at undersøge, om liberalisering har fået forbruget af veterinære lægemidler til at stige. De første optællinger fra foråret 2008 viser, at der har været en vækst i forbruget af antibiotika til produktionsdyr på 5,1 %, selvom antallet af dyr kun er vokset med 2,6 %.

 

Sammen med liberaliseringen af veterinærmedicin, blev der også foretaget andre ændringer på apoteks­området. Blandt andet er det nu muligt at være forhandler af nikotinpræparater uden at forhandle håndkøbsmedicin i øvrigt, og der er indført regler for de omkostningsbestemte rabatter.

 

 

Det kan nu blive en lang lørdag på apoteket

I januar 2008 blev bekendtgørelsen om apotekernes åbningstid ændret. Nu må apotekerne have åbent lørdag til kl. 17 mod tidligere til kl. 14, dog med en maksimal åbningstid på 63 timer pr. uge – med undtagelse af ugen før jul.

 

Stadig gang i struktursagerne

Også i denne beretningsperiode har der været gang i struktursagerne, og Lægemiddelstyrelsen vægter – med henvisning til økonomiske pejlemærker fastsat i 2004 – fortsat økonomisk rentabilitet og bæredygtighed højt ved forslag til strukturændringer af ledige apoteksbevillinger. I perioden er det set flere gange, at ledige bevillinger er slået op både efter Apotekerlovens § 15, stk. 1 og stk. 2. Det betyder, at ikke alene interesserede farmaceuter kan søge bevillingen som selvstændigt apotek, men også allerede etablerede apotekere i området kan søge bevillingen som en supplerende bevilling. Hermed sikres det størst mulige ansøgerfelt.

 

Farmakonomforeningen er høringspart i alle struktursager. Medlemmerne på de berørte apoteker høres, inden foreningen svarer. Høringsprocessen giver de berørte farmakonomer mulighed for at sætte ord på deres ønsker for deres apoteks fremtid.

 

Seks apoteker er nu supplerende enheder

I beretningsperioden har seks tidligere selvstændige apoteker ændret status til supplerende enheder:

 

Otterup Apotek er ændret til en supplerende enhed tilknyttet Søndersø Apotek, Aalestrup Apotek er nu knyttet til Aars Apotek, Løgstør Apotek til Farsø Apotek, Skjern Apotek til Tarm Apotek, Hellerup Apotek til Ordrup Apotek og København Grøndals Apotek til Vanløse Jernbane Allé Apotek.

 

Herudover er bevillingen Ørsted Apotek ændret fra at være en supplerende enhed tilknyttet Nimtofte Apotek til at være et selvstændigt apotek med en filial i Ryomgård, apoteksudsalg i Auning og Kolind samt et medicinudleveringssted i Nimtofte.

 

Syv apoteker fra selvstændig til filial

Omdannelsen fra selvstændigt apotek til filial er sket syv gange i perioden: Mariager Apotek er blevet omdannet til en filial af Hadsund Apotek, Fuglebjerg Apotek til filial af Glumsø Apotek, Haarby Apotek til filial af Assens Apotek, Vester Skerninge til filial af Svendborg Sct. Nicolai Apotek, Aarup Apotek til filial af Bogense Apotek, Vamdrup Apotek til filial af Rødding Apotek og Christiansfeld Apotek til filial af Haderslev Hjorte Apotek.

 

Ændring af filial- og apoteksudsalgsstatus

Apoteksfilialen i Ærøskøbing er blevet nedlagt, og i stedet er der oprettet et apoteksudsalg. Apoteksudsalget i Vissenbjerg tilknyttes Bogense Apotek, apoteksudsalget i Glamsbjerg tilknyttes Assens Apotek, og apoteksudsalget i Ryomgård omdannes til en filial af Ørsted Apotek.

Djursland har undergået en større strukturændring, der blandt andet resulterede i, at Nimtofte Apotek blev omdannet til et medicin­udleveringssted.

 

Flytning af apoteker

Der blev i beretningsperioden givet tilladelse til, at to apotekere kunne ændre apotekets rayon: Horsens Svane Apotek fik tilladelse til at flytte til det nybyggede sundhedscenter ved Grønlandsvej, og København Amagerbro Apotek fik tilladelse til at flytte apoteket til et sted i området Amagerbrogade nr. 34-60 eller til Amager Centeret.

 

Bevillingen til Saltum Apotek blev opslået ledig med den betingelse, at apoteket senest et år efter tiltræden af en ny apoteker skulle flyttes til Aabybro, hvor apoteket i dag har tilknyttet en apoteksfilial.

 

Struktursagerne på Haslev Apotek, Vanløse Jernbane Allé Apotek og Stenlille Apotek medførte, at bevillingerne blev opslået efter Apotek­erlovens § 15, stk. 1 og stk. 2. Det vil sige, at apotekerne både kunne søges som selvstændige apoteker af interesserede farmaceuter og som supplerende bevillinger af allerede etablerede apotekere.

 

Verserende struktursager

Fem sager venter i skrivende stund på en afgørelse fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse: Bispebjerg/Nørrebro – Lægemiddelstyrelsen indstiller, at apoteksfilialen Ryparken nedlægges, at Apoteket Rosen opslås ledigt med Hamlets Apotek tilknyttet som filial (Hamlets Apotek er p.t. en supplerende enhed til Apotek­et Svalen), og at filialens beliggenhedsområde udvides. Nykøbing Mors Sct. Clemens Apotek – Lægemiddelstyrelsen indstiller, at apoteksfilialen i Vils flyttes til Doktor Lundsvej i Øster Jølby. Helsingør Stengades Apotek – Lægemiddelstyrelsen indstiller, at ansøgningen om at omdanne apoteksudsalget i Prøvestenscentret til en filial ikke imødekommes. Frederikshavn Løve Apotek – Lægemiddelstyrelsen indstiller, at Frederikshavn Løve Apotek flyttes til Parallelvej 21. Køge Boholte Apotek – Lægemiddelstyrelsen indstiller, at ansøgningen om at omdanne apoteksudsalget i Ølby til en apoteksfilial ikke imødekommes.

 

 

Det offentlige

Fagligt fokus fremover i det offentlige

I 2004 blev Mit Fællesskab 2010 samt en række sundhedspolitiske indsatsområder for 2005-2006 vedtaget. Som en fortsættelse heraf vedtog delegeretmødet 2006 igen en række fremtidige indsatsområder.

 

Hvor den offentlige sektor er involveret, er der for 2007-2008 blandt andet sat fagligt fokus på apotekets rolle i samfundet samt på sygehusapotekerne i de nye regioner, da de nye regioner kommer til at betyde store ændringer på de danske sygehuse. Fokus skal derfor være på de sygehusansattes arbejdsfunktioner og arbejdsvilkår i den nye struktur.

 

Et indsatsområde er også, at alle farmakonomer på privat- og sygehusapoteker skal få adgang til at bringe den personlige elektroniske medicinprofil i anvendelse for at styrke overblikket over den enkelte borgers medicinering og derigennem øge sikkerheden. Fokus er også på klinisk farmaci, især på plejehjem og i hjemmeplejen, da der generelt er et stort behov for bedre medicinhåndtering blandt ældre i Danmark. En indsats fra farmakonomernes side vil derfor kunne gøre en stor forskel såvel for den enkelte ældre som for samfundsøkonomien. Et indsatsområde er også at mindske utilsigtede hændelser på sygehuse herunder antallet af medicineringsfejl blandt andet ved hjælp af klinisk farmaci. Og endelig er der sat fokus på, hvordan farmakonomer og apoteker kan samarbejde med de kommunale sundhedscentre.

 

 

Farmakonomer en vigtig del af medicinservice på sygehuse

På sygehusområdet har der i beretningsperioden været fokus på emner som: Medicinservice, klinisk farmaci, logistik og struktur, patientsikkerhed og cytostatikaproduktion.

 

Flere steder gennemføres projekter med at indføre medicinservice, hvor farmakonomer tilknyttes eller ansættes på sygehusafdelinger til stor gavn for såvel patienter som det tværfaglige samarbejde.

 

Både ønsket om at aflaste plejepersonalet og ønsket om at forbedre patientsikkerheden i forbindelse med medicinering er medvirkende til, at funktionen med medicinservice fortsat udbygges. Desuden er der økonomiske aspekter ved at optimere medicineringen og dermed udgifterne. Derfor er en anden vigtig funktion også at styre logistikken på apotekerne.

 

Flere steder har man et ønske om, at indberetning af utilsigtede hændelser skal være med til at fremme patientsikkerheden. I forlængelse af opgaven med medicinservice vil denne opgave være oplagt for farmakonomer at være en aktiv del af.

 

Tillidsrepræsentanter og Farmakonomforeningen har forhandlet en række funktionstillæg for at varetage opgaven med medicinservice. Der er både indgået forhåndsaftaler og individuelle aftaler. Tillægsstørrelsen varierer meget. Det højeste tillæg er på 21.600 kr. årligt. Der er også indgået en række forhåndsaftaler og individuelle aftaler for cytostatikaproduktion.

 

I kølvandet på kommunalreformen

1. januar 2007 fik Danmark et nyt landkort med fem nye regioner i stedet for amter. Det har medført sammenlægning af en række sygehuse og sygehusapoteker, så der i dag er i alt 14 sygehusapoteker og en filial.

 

I de fem regioner fordeler de sig med: Region Hovedstaden: Et sygehusapotek, Region Sjælland: Tre sygehusapoteker og en filial, Region Syddanmark: Fem sygehusapoteker, Region Midtjylland: Fire sygehusapoteker samt Region Nordjylland: Et sygehusapotek.

 

Sammenlægningen og omstruktureringer har afstedkommet administrative opgaver med at få overført medarbejderne til de nye vilkår. Fra centralt hold blev der indgået aftaler om de vilkår, der skulle gælde for overdragelse af personalet i forbindelse med kommunalreform­en, og de blev lokalt udmøntet ved, at alle skulle have nye ansættelsesbreve eller tillæg til eksisterende ansættelsesbreve. Der var også mange andre administrative opgaver blandt andet med at få sammenkørt diverse personalepolitikker, forhåndsaftaler og diverse lønaftaler.

 

Og så sent som i sommeren 2008 var der fortsat ændringer på vej. For eksempel i Region Sjælland, hvor alle sygehusapotekerne skal samles og blive til ét sygehusapotek. Det vides dog endnu ikke, hvordan strukturen bliver, og hvilken betydning det vil få for personalet.

 

Alle disse ændringer har naturligvis også berørt farmakonomerne. For eksempel er farmakonomer ansat på visse misbrugscentre i forlængelse af kommunalreformen virksomhedsoverdraget fra regional til kommunal ansættelse. Da kommunerne hverken tidligere eller ved overenskomstforhandlingerne i 2008 har villet indgå overenskomst med Farmakonomforeningen for farmakonomer ansat i kommuner, er den lille gruppe kommunalt ansatte farmakonomer ansat på individuelle kontrakter. For at sikre vilkårene bedst muligt er de fleste dog tilknyttet Sundhedskartellets overenskomst for blandt andet sygeplejersker i kommuner.

 

Farmakonomer på Grønland

Farmakonomforeningen er i beretningsperioden blevet medlem af det grønlandske Sundhedskartel (PKK) og bliver repræsenteret af Danske Bioanalytikere (dbio). Gennem den samarbejdsaftale, der er indgået, varetages farmakonomernes interesser af den lokale formand for dbio.

 

Det betyder, at farmakonomerne nu følger overenskomsten for dbio, dog har de bevaret deres årlige rådighedstillæg på 23.320 kr. (01.04.1991-niveau). Aftalen gælder fra 1. april 2006 til og med 31. marts 2009.

 

Der er p.t. ansat fem farmakonomer på Grønland.

 

Farmakonomforeningens lønpolitik

Farmakonomforeningen har med virkning fra 1. januar 2007 udarbejdet en lønpolitik for lokal løndannelse i det regionale område.

 

Formålet med lønpolitikken er at understøtte farmakonomernes medindflydelse på – og ejerskab til – lokal løndannelse og sikre, at faget bliver gjort mere synligt. Målsætningen er at understøtte udviklingen af den enkelte farmakonom og sygehusapoteket.

 

Farmakonomforeningens mål med lokal løndannelse er, at farmakonomers lønniveau skal afspejle farmakonom­ers faglige ansvarsområde, uddannelsesniveau og selvstændige kompetencer sammenlignet med andre faggrupper både inden for og uden for Sundhedskartellet.

 

Både sekretariatet og tillidsrepræsentanterne har erfaringer med lokale forhandlinger, og det er på den baggrund, at Farmakonomforeningen har formuleret lønpolitikken i håb om, at den med anbefalinger og vejledninger kan medvirke til at fremme den gode proces omkring lokal løndannelse og intentionerne, som er aftalt mellem Sundhedskartellet og arbejdsgiverne.

 

Konkret anbefales det, at løndannelsen fremover tager udgangspunkt i fagets fire funktionsområder: Det faglige kerneområde, det udviklingsmæssige område, det ledelsesmæssige område og det pædagogiske område. Dertil kommer de personalepolitiske områder.

 

Lønpolitikken indeholder desuden en række anbefalinger til dem, der forhandler de lokale aftaler, ligesom der er vedtaget strategier for kriterier for funktions- og kvalifikationstillæg samt anbefalede minimumsstørrelse for de årlige tillæg.

 

Så mange er vi i den offentlige sektor

 

Sted/gruppe	2006	2007	2008
Danske Regioner	623	648	648
Grønland	3	5	5
Staten	49	50	50
I alt	675	703	703

 

Farmakonomer i staten

På statens område er der 50 medlemmer ansat i henholdsvis Lægemiddelstyrelsen, på Statens Serum Institut, Veterinærinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet samt på Det Farmaceutiske Fakultet og Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. De fleste – 29 farmakonomer – arbejder på Statens Serum Institut.

 

Fusion skaber internationalt kraftcenter

1. januar 2007 fusionerede de tre universiteter: Københavns Universitet (KU), Farmaceutisk Universitet (DFU) og Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) til et samlet Københavns Universitet. DFU og KVL indgår som fakulteter og har skiftet navn til henholdsvis Det Farmaceutiske Fakultet og Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer.

 

Fusionen er sket med det mål at skabe et universitetsmiljø i international topklasse og samtidig opnå et internationalt kraftcenter inden for forskning og uddannelse i Health and Life Science.

 

Fusionen har berørt ti farmakonomer, som nu har én arbejdsgiver, men dog bibeholdt de samme fysisk adskilte arbejdspladser.

 

Ny arbejdsplads for farmakonomer

Som noget nyt er der i beretningsperioden ansat to farmakonomer på Veterinærinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet. Dækningsområdet for foreningens organisationsaftale med Finansministeriet er samtidig udvidet til også at dække ansættelser her.

 

 

Industrien

En stigning i antallet af industriansatte

Antallet af medlemmer i industrien er nu 521. Det er en lille stigning på 16 i forhold til sidste år. Udvikling­en i sektionen har stået stille i nogle år, men nu ser det ud til, at der sker en langsom stigning.

 

Så mange er vi i industrien

1. januar 2006: 501 medlemmer

1. januar 2007: 505 medlemmer

1. januar 2008: 521 medlemmer 

 

Et mangeartet og turbulent arbejdsområde

Industrisektionens medlemmer er fordelt på 134 virksomheder, som er meget forskellige. Dels i, hvad de laver, men også i, hvor mange der er ansat. I 72 af virksomhederne er der kun ansat et enkelt medlem. Top 10 blandt virksomhederne, hvoraf nogle har flere afdeling­er, er: Novo Nordisk (74 medlemmer), Nycomed Danmark (68 medlemmer), Nomeco (41 medlemmer), Lundbeck (22 medlemmer), ALK-Abelló (20 medlemmer), Leo Pharma (19 medlemmer), Pharmakon (15 medlemmer), Paranova (14 medlemmer), Axellus (9 medlemmer) og NNIT (8 medlemmer).

 

Det betyder, at 55 % af medlemmerne i industrisektionen er ansat i disse ti virksomheder.

 

To af top-10’erne er måske ikke det, man umiddelbart forbinder med industrivirksomheder – nemlig NNIT, der er it-leverandør til apoteker med PharmaNet, og Pharmakon. Men det er tidligere besluttet, at medlemmer på Pharmakon og medlemmer i virksomheder, som leverer it til apoteker, henføres til industrisektionen. Ellers er farmakonomerne i sektionen hovedsagelig ansat i virksomheder, som fremstiller lægemidler, og hvor de bruger deres farmakonomuddannelse, for eksempel i forbindelse med uddannelse, kvalitetssikring, produktion, forskning, kundeservice og meget, meget mere.

Industriområdet kan være meget turbulent. Hos Ferring i Vanløse blev fem farmakonomer allerede for et par år siden informeret om, at produktionen skulle lukkes i 2008. Der blev aftalt gunstige vilkår i perioden frem til lukningen for at holde på medarbejderne. 1. april 2008 var lukningen en realitet, men heldigvis har de farmakonomer, der i den anledning mistede deres arbejde, fundet ny beskæftigelse.

 

Sandoz’ afdeling på Kanalholmen i Hvidovre er lukket, og udviklingsafdelingen er overtaget af Gea Pharmaceutical. Lukningen af Sandoz havde været varslet i flere år, og der var aftalt fastholdelsesaftaler for de medarbejdere, der lukkede og slukkede. Det skete i foråret 2008. De farmakonomer, der stod uden job, er alle i beskæftigelse igen.

 

Sekretariatet gennemgår gerne ansættelseskontrakt

Ligesåvel som arbejdsfunktionerne er forskellige blandt industrisektionens medlemmer, så er lønnen også forskellig. Kun 83 medlemmer er dækket af en overenskomst forhandlet af Farmakonomforeningen. En del farmakonomer, som er ansat i virksomheder, der er medlem af DI, er dækket af Funktionæroverenskomsten indgået mellem Dansk Industri og CO-industri. Men deres løn er individuelt aftalt.

 

Mange medlemmer benytter sig af muligheden for at få deres kontrakt gennemgået i sekretariatet, inden de skriver under. Det kan være både ved genforhandling af vilkår eller ved nyansættelse. Farmakonomforening­en har lavet en standard ansættelseskontrakt med vejledning, hvor der anbefales det bedste fra foreningens overenskomster. Det er vigtigt, at alt det, der aftales ved ansættelsen, fremgår af kontrakten, da det er den, der vendes tilbage til, hvis der opstår tvivl om et vilkår. Selvom ansættelsen sker med henvisning til en overenskomst, er det altid tilladt at aftale bedre forhold.

 

 

Høje lønninger til lægemiddelkonsulenter m.fl.

Hvert år i oktober laves en lønstatistik for farmakonom­er i industrien. I 2007 var gennemsnitslønnen for en farmakonom i industrien 32.416 kr. om måneden inkl. eget pensionsbidrag. Det er en stigning på 3,14 % i forhold til året tidligere. De højeste lønninger har farmakonomer ansat som lægemiddelkonsulenter, i indkøb, pakkeri og forskning/udvikling.

 

Løngennemsnittet for farmakonomer i Jylland og på Fyn ligger under landsgennemsnittet, nemlig for Jyllands vedkommende 10 % og for Fyns vedkommende knap 15 %. En forklaring kan være, at de farmakonom­er, der arbejder inden for de områder, der har de højeste lønninger, er ansat på Sjælland og i Hovedstadsområdet – også selvom deres arbejde udføres i Jylland og på Fyn. Det er arbejdspladsens adresse, der bestemmer, hvilken landsdel man henregnes til.

 

Når der sammenlignes løn, skal alle lønandele regnes med. Af de lønoplysninger, der ligger til grund for statistikken, fremgår, at de fleste farmakonomer har en arbejdsgiverbetalt pensionsandel på 10 % og derunder. I de to overenskomster, foreningen har på området, er arbejdsgiverbidraget 11 %.