Indsamling af oplysninger til industriens lønstatistik er i fuld gang, og fristen for indsendelse er rykket til 30. november 2010. Farmakonomforeningen trækker lod om rødvin blandt de indsendte lønskemaer.
Hvert år udarbejdes der en statistik over lønnen for de ca. 450 medlemmer, der er ansat i industrien. Som noget nyt har vi i år valgt at medlemmerne skulle give deres lønoplysninger elektronisk. Desværre har vi ved svarfristen udløb den 12. november kun modtaget lønoplysninger fra ca 1/3 af medlemmerne.
Vind vin
Derfor sender vi i disse dage rykkere ud til de, der mangler at besvare. Blandt alle de indsendte lønoplysninger – også dem der allerede har svaret - trækker vi lod om 2x3 flasker rødvin. Der er dermed 2 medlemmer, der har mulighed for at få vin til juleanden.
Kontakt os hvis problemer
Har du problemer med at tjekke dine lønoplysninger ind med den medsendte kode bedes du kontakte os.
Jo flere besvarelser lønstatistikken bygger på desto mere valid er den. Vi ved at der er rigtig mange medlemmer der bruger statistikken ved deres lønforhandlinger, derfor er det vigtigt at DU indsender dine lønoplysninger.
Offentliggøres på foreningsnettet
Den færdige lønstatistik er færdig ved årsskiftet og lægges ud på foreningsnettet, så alle medlemmer uanset ansættelsesområde kan se den.