FARMAKONOMFORENINGEN
- rette pille i rette mund
 
Nyt


Nyt  »  Nyheder
   /upload/images/icon_sendtofriend.gif

01/02 - 2010
25 års jubilæum i Farmakonomforeningen
Faglig konsulent, farmakonom Aase Sardorf har 1. februar været ansat i Farmakonomforeningens sekretariat i 25 år.

Aase Sardorf har arbejdet i Farmakonomforeningen siden 1985. - Foto: Thomas Willads.

Industrien har fra starten været Aases sagsområde, og mange farmakonomer har i årenes løb nydt godt af Aases særlige indsigt i industriens forhold. Hun har involveret sig både i overenskomsterne på industriens område og rådgivet de mange farmakonomer, der er ansat på individuel kontrakt.

 

For 25 år siden var ledigheden blandt medlemmerne høj, og Aase havde ansvaret for det for længst nedlagte udvalg for arbejdsledige. Det gav hende interesse for a-kassens muligheder, og hun har siden varetaget Farmakonomforeningens kontakt til FTF- A . Mange farmakonomer har mødt Aase, når hun på medlems- eller elevmøder har fortalt om a-kassen. I dag handler det oftere om seniorer på vej på efterløn eller pension end om ledighed.

 

Det har i mange år været en af Aases opgaver at undervise på foreningens kurser for tillidsdrepræsentanter, hvor hun underviser med indsigt og entusiasme.

 

Fagets udvikling har Aase også været med til at præge. Hun er med til arrangere Farmakonomdagen, der afholdes hver tredje år, hvor 1.000 farmakonomer fra hele landet deltager.

 

Aase er en engageret og meget afholdt medarbejder og kollega. Og hun har har i mange år været en seriøs medarbejderrepræsentant i sekretariatets samarbejdsudvalg.

Dagen markeres internt i sekretariatet.

 

« Tilbage til Nyheder

 

Sankt Peders Stræde 36,1453 København K, telefon 3312 0600, telefax 3314 0666   Email:ff@farmakonom.dk